Bedømmelseskriterierne

Der er nogle krav, der skal være opfyldt, for at man kan deltage i Science Cup. Det er fx krav til rapportens indhold og opbygning og til deltagernes præsentationer. Der er også krav til, hvordan dommerne vægter indholdet i opgaverne.

Hvad lægges der vægt på?

Deltagernes bidrag til konkurrencen bedømmes af en jury med dommere fra de naturvidenskabelige gymnasielærere, virksomhedsfolk og fagfolk fra de videregående uddannelsesinstitutioner.

Der bedømmes efter følgende kriterier

1. Ideen og løsningens originalitet og gennemførlighed
Beskrivelse af ideen og hvordan den opstod. Hvilket problem løses og hvordan løses det? Fordele og ulemper i forhold til eventuelle løsninger som allerede er udviklet.

2. Anvendelse af naturvidenskabelige principper i løsningen
Hvordan har gruppen udvalgt og anvendt relevant fagligt baggrundsstof og anvendt passende naturvidenskabelige metoder ved behandlingen.

3. Eksperimentelle undersøgelser eller andre analyser
Laboratorieforsøg, andre eksperimenter, computersimuleringer m.m. Redegørelse for gennemførte undersøgelser og/eller analyser af et eller flere trin i produktudviklingen. Dokumentation og databehandling.
Analyserne kan gennemføres på skolen, virksomheder eller videregående uddannelsesinstitutioner.

4. Sikkerhedsvurdering
Vis, hvad I har gjort for at forholde jer til risiko og risikobegrænsning.

5. Anvendelse af virksomheders eller videregående uddannelsers ressourcer
Som inspirationskilde, videnskilde og/ eller teknisk assistance

6. Skriftlig og mundtlig præsentation
Layout, struktur, klart, præcist og forståeligt, klar syntese.

Bedømmelseskriterier

Pointgivning ved bedømmelsen af den skriftlige rapport og den mundtlige fremlæggelse:

  • 30%. - Ideen og løsningens originalitet og gennemførlighed
  • 20% - Anvendelse af naturvidenskabelige principper i løsningen
  • 20% - Eksperimentelle undersøgelser eller andre analyser
  • 10% - Sikkerhedsvurdering
  • 10% - Anvendelse af virksomheder eller videregående uddannelser som ressourcer
  • 10% - Skriftlig og mundtlig præsentation

Vigtige dokumenter

Følgende dokumenter er lavet som en hjælp og inspiration til udarbejdelse af projekterne samt screening af opgaverne.

Den gode opgave

Risiko matrix

Screeningsark

Afleveringsskema