Byggeri
Energiforbruget i bygninger og boliger udgør i dag mere end 40 procent af det samlede danske energiforbrug. Skal udslippet af drivhusgasser reduceres, er det derfor afgørende, at det lykkes at reducere energiforbruget i bygninger.
Sidst opdateret: Onsdag, 23. januar 2013 - 14:57 / kel
Renover-topmødet i januar 2011 viste et stort behov for at sætte bygningsrenovering højere op på den politiske og byggefaglige dagsorden. Det var baggrunden for et initiativ, der siden foråret 2011 har haft til formål at sætte renovering på dagsordnen hos politikere, i pressen, på konferencer, seminarer, events og gennem en række undersøgelser og analyser.
Fokus på bygningsrenovering er i dag helt anderledes end for et år siden, og et vigtigt nyt politisk initiativ er beslutningen om, at der inden udgangen af 2013 skal udarbejdes en strategi for energirenovering af den samlede danske bygningsmasse. Det mener vi, at byggesektoren i dag har en række kvalificerede bidrag til, og vil gerne markere afslutningen af renovering på dagsordnen med at sætte en ny dagsorden for renovering.
En række repræsentanter fra byggeriets parter giver på konferencen hver deres bud på, hvad en sådan bygningsstrategi skal indeholde og tage hensyn til, og hvordan parterne hver i sær kan byde ind med viden og kompetencer i både tilblivelsen og implementeringen af strategien.
Konferencen dagsorden for renovering afholdes den 9. maj 2012 kl. 12.30 – 17.00 i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K – med journalist Martin Breum, kendt fra bl.a. DR2’s Deadline, som ordstyrer.
Energirenoveringer skaber enormt sparepotentiale i kommunerne
Landets kommuner kan skære energiforbruget i egne bygninger ned til en fjerdedel - og reducere CO2-udslippet med hvad der svarer til udledningen i en by på størrelse med Esbjerg. Det viser en analyse, som Ingeniørforeningen har gennemført.