Carte blanche til Facebook i arbejdstiden

På langt hovedparten af de danske arbejdspladser må medarbejderne bruge privat e-mail og Facebook i arbejdstiden. Kun 7 % af arbejdspladserne har et decideret forbud mod at logge på sociale medier eller tjekke private mails, mens man er på arbejde. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA. 

På langt hovedparten af de danske arbejdspladser må medarbejderne bruge privat e-mail og Facebook i arbejdstiden. Kun 7 % af arbejdspladserne har et decideret forbud mod at logge på sociale medier eller tjekke private mails, mens man er på arbejde. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA. 

Flere og flere bruger Facebook og andre sociale medier i arbejdsøjemed. Og på langt de fleste danske arbejdspladser er der frit slag for logge på sociale medier eller tjekke sin private mail. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for IDA. 

I undersøgelsen svarer flere end hver anden – 52 % – at de gerne må gå på nettet eller logge på sociale medier i privat øjemed i arbejdstiden, og der er mere eller mindre løse regler for, hvor meget tid, de må bruge på det. 28 % svarer, at der ikke er regler for den slags på deres job. Blot 7 % svarer, at det slet ikke er tilladt at bruge internet, mail eller sociale medier til private formål i arbejdstiden. 

At der i så stor stil er frit slag til at logge på sin private mail og sociale medier i arbejdstiden, er kun naturligt, mener Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA. Hun peger også på, at det er blevet en fast del af vores hverdag at tjekke op på omverdenen med få klik på skærmen i og med, at flere og flere går rundt med en mobil i lommen.  

”Langt de fleste mennesker er ansvarlige og kan godt finde ud af administrere deres tid, så de når det, de skal nå i løbet af en arbejdsdag. For mange er det også en del af jobbet, at man er aktiv på de sociale medier, da mange virksomheder har en forventning om, at deres medarbejdere profilerer deres arbejdsplads og agerer en slags ambassadør, som skal nå ud til kunder, samarbejdspartnere og andre vigtige netværk,” siger Juliane Marie Neiiendam. 

”Det bliver kun problematisk, hvis alle ens pauser også foregår bag en skærm. Så er det måske bedre, at man går en tur og får noget frisk luft,” siger hun. 

Har din arbejdsplads en it-politik for privat brug af Facebook, internet, mails og lignende?


Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.002 svar), Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik november 2014 (Danmarks Statistik)