De er gule – af misundelse

”Det danske arbejdsmarked er baseret på en pagt med lav jobsikkerhed for lønmodtagerne, til gengæld for økonomisk sikring og hjælp til at komme tilbage i arbejde ved ledighed gennem en aktiv beskæftigelsespolitik.” konstaterer formanden for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen.

Morten Thiessen peger på, at udgangspunktet for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er afhængig af, at parterne repræsenterer klart definerede grupper og interesser. På arbejdsgiversiden er det fx håndværkere, landmænd og industri, mens det på arbejdstagersiden fx er kontoransatte, metalarbejdere og ingeniører.

”Fordelen er, at fagforeningerne har et dybt kendskab til deres faggruppes arbejdsmarked, uddannelsesbaggrund, efteruddannelsesbehov etc., så de målrettet kan arbejde for at forbedre forholdene for deres medlemmer. Det samme gælder ikke for de såkaldt gule fagforeninger. De er netop ikke fagforeninger med et fagligt tilhørsforhold, men blot foreninger for medlemmer med mange forskellige fagligheder. Den detalje bliver overset, og det er ærgerligt! For disse foreninger undergraver den danske model, der gennem dialog mellem parter med indsigt og interesse i forskellige fagområder resulterer i et stabilt men alligevel fleksibelt arbejdsmarked.

I forhold til at sikre stabilitet og indgå strategiske aftaler på arbejdsmarkedet, så er der ikke brug for flere organisationer til at repræsentere lønmodtagerne. Den holdning deler arbejdsgiverne heldigvis også,” slår Morten Thiessen fast.

Som eksempel nævner han, at Ingeniørforeningen består af alle slags mennesker, hvis eneste fællestræk er en teknisk naturvidenskabelig uddannelse og faglighed, og det er omdrejningspunktet for arbejdet i IDA.

”På samme måde bør den traditionelle fagbevægelse fokusere på det, der samler deres medlemmer, nemlig et godt arbejdsmarked med gode vilkår. Det kommer os alle på arbejdsmarkedet til gavn, hvis vi har stabilitet og stærke arbejdstager og -giverorganisationer, der kender deres medlemmers forhold”, mener udvalgsformanden.

Morten Thiessen håber, at LO kommer tilbage til det fokus, så organisationen igen kan blive en naturlig forhandlingspartner.

”Selv om akademikerne ikke er med i LO, så kan udviklingen i de overenskomstmæssige resultater i sidste ende smitte af på os. Sikring af den faglige udvikling kan de gule foreninger aldrig tilbyde deres medlemmer, derfor kan de ikke overtage rollen som en reel forhandlingspartner. Mon det er det, de er gule af misundelse over? De gavner i hvert fald ikke det fleksible arbejdsmarked, som vi har brug for i Danmark nu – og i fremtiden”, mener Morten Thiessen.