DIP og ISP vil skabe fælles større pensionskasse

DIP og ISP har de seneste måneder analyseret fordelene ved en fusion af de 2 pensionskasser. Baggrunden har været IDAs ønske om fremover kun at servicere én pensionskasse. Konklusionen er, at det for medlemmerne vil være en fordel, at arbejde hen imod en fælles pensionskasse for en bredere gruppe af akademikere.

Første skridt mod en større fælles pensionskasse er en fusion mellem DIP og JØP, der i forvejen har fælles administrationsselskab. Denne fusion forventes gennemført med virkning fra 1. januar 2019.

Efterfølgende gennemføres en fusion med ISP. Forudsætningen herfor er, at det forventede potentiale ved fusionerne i form af bl.a. omkostningsbesparelser kan indfries. Fusionen med ISP forventes gennemført med virkning fra 1. januar 2020.

Køreplanen mod en større pensionskasse har været drøftet med JØP og DJØF.

Forudsætningerne for begge fusioner er selvsagt, at der opnås den nødvendige tilslutning på de enkelte pensionskassers generalforsamlinger.

Med afsæt i IDAs ønske om kun at servicere en pensionskasse, vil alle ingeniører, der ansættes i det offentlige overenskomstområde fra 1. april 2018, blive pensionsforsikret i DIP.