DR må ikke stjæle betalt frokostpause

Betalt frokostpause kan ikke fjernes uden forhandling. 

En voldgiftsret har afgjort, at Danmarks Radios ledelse ikke kan opsige medarbejdernes betalte frokostpause. Den er at betragte som en del af medarbejdernes ansættelsesvilkår og overenskomst, og derfor kræver en inddragelse af den betalte frokostpause en forudgående forhandling med organisationerne bag overenskomsten, herunder IDA.

Afgørelsen glæder Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.

”Vi har hele tiden ment, at den betalte frokostpause er en del af medarbejdernes generelle ansættelsesvilkår og en integreret del af overenskomsten, og at DR’s ledelse derfor heller ikke kan opsige den ensidigt, som de har gjort. Når man vil ændre og i dette tilfælde forringe medarbejdernes vilkår, kræver det en forhandling og kompensation. Derfor er vi også tilfredse med dagens afgørelse fra voldgiftsretten,” siger hun.

IDA har ca. 35 medlemmer i Danmarks Radio.

Fakta om sagen:
(Kilde: Akademikerne - AC)

DR havde indbragt de faglige organisationer på DR for en faglig voldgiftsret, med påstand om, at de skulle anerkende, at DR var berettiget til at opsige den betalte frokostpause som en kutyme til bortfald med virkning pr. 1. juni 2017. Organisationerne bestred dette, og gjorde omvendt gældende, at den betalte spisepause var en integreret del af overenskomstgrundlaget, og derfor måtte dele skæbne med overenskomsten, hvilket betyder, at DR kun kan komme af med den betalte spisepause gennem forhandlinger og aftale. Det var ubestridt i sagen, at der på DR havde været betalt spisepause igennem mange årtier.

DR er en selvstændig overenskomstpart, som med tiden er blevet adskilt fra Finansministeriets forhandlingskompetence. Voldgiftssagen tog derfor alene stilling til forholdene hos DR, ud fra en fortolkning af de overenskomster, der er indgået mellem DR og de forskellige faglige organisationer. Overenskomstgrundlaget hos DR er dog nært beslægtet med overenskomst- og aftalegrundlaget i staten

DR havde i sagen stævnet akademikerorganisationerne (Djøf, DM, IDA, Den danske dyrlægeforening, Bibliotekarforbundet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og Designere samt Jordbrugsakademikerne), foruden Dansk Journalistforbund, Medieforbundet, Metal og 3F.

De tre juridiske opmænd i sagen var: tidl. Højesteretspræsident Børge Dahl, kommende højesteretspræsident Thomas Rørdam samt højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, som tillige er formand i Arbejdsretten. Sagen blev ført på akademikerorganisationernes vegne af advokat Jacob Goldschmidt, Elmer advokater.

Akademikerne (AC): Ansatte må gerne spise frokost i arbejdstiden.