Farlig dagpenge-kurs

Dagpengeaftalen er i centrum på dagens konference i Ingeniørhuset. Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd, har dette debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten i dag

Flosklerne stod nærmest i kø, da finansministeren i torsdags præsenterede den lynaftale om dagpengesystemet, han netop havde indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Sammen med formændene for S og DF bekræftede de hinanden i, at de nu havde skabt ro og stabilitet om dagpengesystemet og sørget for at lande en langtidsholdbar løsning, som vil skabe tryghed for såvel lønmodtagere og arbejdsgivere.

Hvis det ikke var fordi, at bladene er ved at falde af træerne, og efteråret er over os, skulle man tro, at det var 1. april. Faktum er, at dagpengeaftalen hverken vil fremtidssikre systemet eller skabe tryghed, ro eller stabilitet.

For det første vil systemet fortsat miste appel til store grupper på arbejdsmarkedet. Indførelsen af karensdage vil medvirke til, at kompensationsgraden fortsat bliver udhulet. For ingeniørerne som oplever rekordlav arbejdsløshed og har gjort det længe, tilbyder systemet allerede i dag en ringe kompensationsgrad. I 1982 modtog en privatansat funktionær 62 pct. i kompensation via dagpengesystemet. I dag vil hver anden  ingeniør få mindre end en tredjedel af deres løn, hvis de bliver arbejdsløse. De vil opleve, at den forsikring, de har tegnet – for dagpengesystemet er en frivillig forsikringsordning – langsomt men sikkert får en ringere og ringere dækning. Hvis det var din indboforsikring eller bilforsikring, ville du straks klikke ind på Comparo og finde en anden og bedre leverandør. Den udfordring lukker flertallet på Christiansborg øjnene for.

For det andet har man besluttet at klippe navlestrengen over til systemet. Langtidseffekten ved at nedsætte dimittendsatsen til 71,5 pct. vil være, at der bliver færre nettobidragsydere i dagpengesystemet, og det vil i sidste ende sende en endnu større regning tilbage til statskassen. Det er mildest talt et udtryk for dårligt købmandsskab. Vi frygter, at flere dimittender fremover vil vende systemet ryggen og dermed slå flere søm i kisten på det solidariske og fleksible dagpengesystem, som vi gerne ser fremover.

Politikerne mener, at det er en sweet-deal for dimittenderne at gå fra SU med en sang om, at deres indtægt øges voldsomt. Men den betragtning tåler ikke et kritisk eftersyn. Langt hovedparten af de studerende har studiejob og måske også studielån, som forsvinder, når de får deres eksamensbevis. Og måske ryger det billige kollegieværelse også. Indtægterne falder, og leveomkostningerne stiger – herunder udgifter til A-kassen.

Samtidig – og allerværst – gør politikerne fremtidens dagpengesystem til en del af det sociale system, når der pludselig også skal sondres mellem forsørgere og ikke-forsørgere blandt dimittenderne. Dermed gør et bredt politisk flertal op med dagpengesystemets grundtanke – at det er en forsikring, der kommer til udbetaling, hvis man bliver ufrivillig ledig. Det er dybt bekymrende og en glidebane at gøre dagpengesystemet til et forsørgelsessystem. Dagpengeaftalen kommer ikke til at fremtidssikre dagpengesystemet.