Finalister 2016-2017

Onsdag 10. maj 2017 er der finale i Science Cup 2016-2017. 35 finalister fordelt på 10 grupper deltager.

Finalisterne skal præsentere deres projekter og prototyper for et naturvidenskabeligt dommerpanel. Dommerpanelet består af fem danske og en international dommer. Til præsentationen har hver gruppe 10 minutter til at fremlægge. Mindst 2 af de 10 minutter skal være på engelsk og handle om projektets internationale perspektiv.

 

Finalister

1. Skive-marmelade (Falkonergårdens Gymnasium)
Marmelade med en konsistens, der gør det muligt at skære den i skiver eller producere den skiveskåret.

2. LITOO (Egaa Gymnasium)
En selvjusterende cykellygte, der tænder, når det er påkrævet, og selv skruer op og ned for lysstyrken.

3. ZeroZone (Falkonergårdens Gymnasium)
Et mangan filter, der fjerner ozon fra indeklimaet.

4. BioBall (Herningsholm Gymnasium)
En lille bold med svampekultur, til tankene på rensningsanlæg, der kan bekæmpe hormonforstyrrende stoffer i drikkevand.

5. Sygeplejerskens sundhed (Slotshaven Gymnasium)
En klemme til at stoppe gennemstrømningen i slanger til drop på sygehuse, som er lettere for sygeplejersker at anvende.

6. Varme- og chipsystem til sterilisering af kitler (Kold College HTX)
En proces der sikrer, at sundhedspersonalet får steriliseret deres kitler, når de forlader en afdeling. Dette er for at personalet ikke bærer bakterier rundt mellem afdelingerne.

7. Power Gloves (Rødkilde Gymnasium)
Handsker der sikre, at man ikke kommer til skade ved affyring af fyrværkeri.

8. Fra skod til plast (Odense Tekniske Gymnasium)
Processen for hvordan man omdanner cigaretskodder til bioplast i en styret proces.

9. ExoVest (Horsens Gymnasium)
Varmemekanisme til redningsveste, så der bliver udviklet varme til vesten og den nødstedte. Mekanismen anvender saltvand til at starte en kemisk reaktion.

10. Cykelalarm (Odense Tekniske Gymnasium)
En cykellås med alarm i, som hyler med 120 db, hvis cykellåsen bliver brudt op. Låsen skal monteres på cyklen.