Fine naturfaglige aftryk i udspil om gymnasier

Regeringens udspil til en ny gymnasiereform indeholder flere fornuftige tiltag, der vil styrke naturfagligheden og sikre en større matematisk forståelse i det almene gymnasium.

Formanden for Ingeniørforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg Carsten Eckhart mener, at der er flere gode intentioner i regeringens forhandlingsudspil til, hvordan de gymnasiale uddannelser skal skrues sammen.

”Jeg havde gerne set en mere klar opdeling, hvor det almene gymnasium igen fik to hovedindgange - en for dem der er matematisk naturvidenskabeligt orienteret, og en for dem der er humanistisk sprogligt orienteret, men et kortere introduktionsforløb og en generel styrkelse af matematik og naturfag, ser umiddelbart fornuftigt ud. Mulighederne for, at langt flere studenter fremadrettet vil stå med et eksamensbevis, der er adgangsgivende til flere ingeniøruddannelser vil uden tvivl være større,” siger han.

Carsten Eckhart ser heller ingen problemer i et højere adgangskrav til det almene gymnasium.

”Hvis det almene gymnasium bliver noget, hvor alle kan komme ind som en naturlig forlængelse af folkeskolen, risikerer vi at gå på kompromis med det faglige niveau. Dog er det vigtigt at understrege, at vi samlet set nødigt skulle ende op med, at færre unge tager en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi også have analyseret, hvilke mulige negative konsekvenser det kan få for de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser, hvis der indføres adgangskrav på både gymnasiet og på hf,” siger han.

Carsten Eckhart håber derfor, at de politiske partier på Christiansborg under de kommende forhandlinger har blikket skarpt rettet på de områder, hvor erhvervslivet har den største efterspørgsel.

”Det er helt essentielt, at unge får lyst til at uddanne sig til cand.scient. eller ingeniør. Der er allerede i dag en stor efterspørgsel på disse faggrupper, og en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at der i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater. Den udfordring skal en kommende gymnasiereform naturligvis adressere,” siger han.