Forskning og innovation

Uddannelse, forskning og innovation er vigtige parametre, hvis man vil have konkurrenceevne i verdensklasse. Samtidig medvirker netop de 3 områder også til at skabe fundamentet for at opretholde vores levestandard og sikre spændende og udviklende arbejdspladser i virksomhederne og den offentlige sektor.

I et videns- og innovationssamfund som det danske, har vi brug for forskningen til minimum at løfte 2 grundlæggende funktioner: Den nye viden skal bruges som byggesten i uddannelsen af nye kandidater. Dernæst skal den nye viden omsættes videre ud til erhvervslivet. Her er det afgørende, at vilkårene for forskning, undervisning og erhvervssamarbejde optimeres. Se analysen Rammer og vilkår for de universitetsansatte
 
 
For at sikre forskningen de bedste vilkår, anbefaler IDA derfor bl.a.:
 
•Den offentlige forsknings andel af BNP skal øges. Den offentlige forsknings andel af BNP bør være på samme niveau som de førende europæiske vidensregioner. Den offentlige forsknings andel af BNP bør således være 1,5 % af BNP.
•Flere offentlige forskningsmidler skal gå til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Danmark skal som minimum bevæge sig op i top 10 blandt OECD-landene. Det kræver, at den offentlige tekniske forskning fordobles frem mod 2025. Se Teknisk forskning skaber vækst – men er blevet nedprioriteret i en årrække
•Offentlige forskningsmidler skal målrettes mod de store samfundsudfordringer. Udfordringer omkring klima, miljø, energi, transport, IKT og sundhed er udfordringer, der kan adresseres gennem en styrket teknologisk forskning.
 
IDA har som ambition, at Danmark skal være internationalt førende med hensyn til at skabe gode rammer for innovation. Det kan vi bl.a. gøre ved at sikre, at:
 
•Eksperimentere med prøve- og praktikformer, der understøtter, det vi gerne vil fremme: En entreprenant og innovativ adfærd. 
•Skabe innovative og multidisciplinære miljøer, hvor studerende kan arbejde med konkret problemløsning i tæt samarbejde med aktører fra SMV´er.
•Styrke de professionelle innovationsbrobyggeres rolle – både mht. finansiering og kompetenceudvikling. Brobyggere som GTS, erhvervs-PhD´er og innovationsagenter bruges i stort omfang af de virksomheder, der arbejder strategisk og systematisk med innovation – herunder også har et velfungerende samspil med universiteterne. Udfordringen er, at få den anden store gruppe af danske virksomheder til at bruge ordningerne. Den samme udfordring gælder brug af brobygningsnetværkene som fx Højteknologiske netværk og klyngenetværk.