Forskning og innovation

Uddannelse, forskning og innovation er vigtige parametre, hvis man vil have konkurrenceevne i verdensklasse. Samtidig medvirker netop de 3 områder også til at skabe fundamentet for at opretholde vores levestandard og sikre spændende og udviklende arbejdspladser i virksomhederne og den offentlige sektor.

I et videns- og innovationssamfund som det danske, har vi brug for forskningen til minimum at løfte 2 grundlæggende funktioner: Den nye viden skal bruges som byggesten i uddannelsen af nye kandidater. Dernæst skal den nye viden omsættes videre ud til erhvervslivet.
 
 
For at sikre forskningen de bedste vilkår, anbefaler IDA derfor bl.a.:
 
•Den offentlige forsknings andel af BNP skal øges. Den offentlige forsknings andel af BNP bør være på samme niveau som de førende europæiske vidensregioner. Den offentlige forsknings andel af BNP bør således være 1,5 % af BNP.
•Flere offentlige forskningsmidler skal gå til teknisk forskning. Danmark skal som minimum bevæge sig op i top 10 blandt OECD-landene. Det kræver, at den offentlige teknologiske forskning går fra 2,5 mia. kr. i dag til 5 mia. kr. over en årrække. 
•Offentlige forskningsmidler skal målrettes mod de store samfundsudfordringer. Udfordringer omkring klima, miljø, energi, transport, IKT og sundhed er udfordringer, der kan adresseres gennem en styrket teknologisk forskning.
 
IDA har som ambition, at Danmark skal være internationalt førende med hensyn til at skabe gode rammer for innovation. Det kan vi bl.a. gøre ved at sikre, at:
 
•Eksperimentere med prøve- og praktikformer, der understøtter, det vi gerne vil fremme: En entreprenant og innovativ adfærd. 
•Skabe innovative og multidisciplinære miljøer, hvor studerende kan arbejde med konkret problemløsning i tæt samarbejde med aktører fra SMV´er.
•Samle de mange offentlige innovations- og forskningsprojektpuljer i én innovationsordning. Der findes i dag en række offentlige projektpuljer fx Innovationskonsortier, Videnkuponer, Regionale Vækstforaprojekter m.fl. De har forskellige delmål og dermed forskellige kriterier til tilskudsstørrelse, deltagere, støttelængde m.v. Projektordningerne bør slås sammen i én pulje med én indgang, så de bliver lettere tilgængelige og mere virksomhedsorienterede. Danmarks nye Innovationsfond er et skridt på vejen. 
•Styrke de professionelle innovationsbrobyggeres rolle – både mht. finansiering og kompetenceudvikling. Brobyggere som GTS, erhvervs-PhD´er og innovationsagenter bruges i stort omfang af de virksomheder, der arbejder strategisk og systematisk med innovation – herunder også har et velfungerende samspil med universiteterne. Udfordringen er, at få den anden store gruppe af danske virksomheder til at bruge ordningerne. Den samme udfordring gælder brug af brobygningsnetværkene som fx Højteknologiske netværk og klyngenetværk.