Forskningsreserven dækker næsten hullerne

Fundamentet i den hjemlige forskning er med forskningsreserven blevet lappet, så bevillingerne nærmer sig niveauet fra 2015

Politikerne på Christiansborg har med aftale om fordeling af en milliard til forskning og udvikling, der et langt stykke hen ad vejen tilgodeser den tekniske og naturvidenskabelige forskning, taget et skridt i den rigtige retning. Det mener formanden for IDA Thomas Damkjær Petersen, der dog ikke ser nogen grund til at bryde ud i jubel.

”Partierne skal naturligvis have ros for deres prioritering. Det er især vigtigt, fordi de sensete års nedskæringer på især den offentlige konkurrenceudsatte forskning har ramt de fonde og programmer, som udbyder forskning og demonstration inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder. Men det er ikke nok, at revnerne næsten er lappet,” siger han.

IDAs formand præciserer, at Danmark fortsat kun prioriterer 14 % af den offentlige forskning på teknisk videnskab, hvilket placerer os i bunden af OECD. Lande som fx USA, Kina og Korea afsætter store beløb til målrettede indsatser inden for energi, produktion og digitalisering.

”Den tekniske forskning er helt essentiel for Danmarks vækstmuligheder, og forskningsreserven ændrer ikke på den kedelige tendens, at de offentlige forskningsmidler set i forhold til vores BNP har været faldende de seneste år, og også vil falde i 2018. Det er dårligt købmandsskab og ikke i nærheden af rettidig omhu,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Der er langt op til, at bevillingen i forskningsreserven vil stige de kommende år, og det kan være fint nok, men IDAs formand, ser også gerne en opprioritering af den mere langsigtede forskning

”Der brug for et længere perspektiv i den hjemlige forskningspolitik. Midler, der skal forhandles hvert år, giver forskerne svære arbejdsbetingelser. Denne stop-go politik er omkostningstung i administration, og stjæler unødig tid fra forskerne,” siger han.