Generelt om løn
IDA udgiver hvert år i december en lønstatistik for ingeniører. Statistikken indeholder bl.a. lønoplysninger fordelt på uddannelsesanciennitet, ingeniørretning for såvel offentligt som privatansatte ingeniører. Statistikken udsendes til alle medlemmer af IDA hvert år i december måned.
Sidst opdateret: Onsdag, 30. januar 2013 - 10:55 / ida
Hvor finder jeg lønstatistikken og IDAs vejledende satser for minimumsløn? Hvilke komponenter indgår i lønnen: Pension, personalegoder etc.
Hvor kan jeg finde oplysninger om lønninger for ingeniører?
Hvordan er lønstatistikken lavet?
Lønstatistikken er baseret på lønoplysninger fra september måned. Alle oplysninger behandles anonymt. Statistikken offentliggøres hvert år i december, hvor den også distribueres til alle medlemmer.
Sammenligning af IDAs og Dansk Industris lønstatistik 2011-2012
Dette notat sammenligner IDAs og Dansk Industris lønstatistik.
Sammenligning af IDAs og DIs lønstatistik
Har IDA fastsat en minimumsløn?
IDA fastsætter mindst en gang årligt en vejledende minimumsløn for nyuddannede ingeniører. Her kan du klikke videre og se den vejledende minimalløn for diplomingeniører og for civilingeniører. Du kan også finde den i fagbladet Ingeniørens jobsektion.
Hvad er de almindeligste løndele udover kroner og øre?
Ingeniører honoreres udover løn i kroner og øre ofte med pension - betalt af såvel arbejdsgiveren som ingeniøren selv. Se kapitlet om pension. Andre vilkår, der kan kapitaliseres som alternativ til kroner og øre er fri telefon/mobil telefon, fri avis, bil/bilordning, hjemmepc, ekstra ferie/fridage og eller ferietillæg samt aftaler om afspadsering og overarbejdshonorering.
Du kan læse mere om hvorledes løn og vilkår kan sammenkædes i ansættelseskontrakten i IDAs standardkontrakt
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte IDA for rådgivning og sparring i forbindelse med løn- og kontraktsforhandlinger.
Har IDA oplysninger om lønniveau og vilkår på ingeniørarbejdspladser?
IDA har samlet oplysninger om ansættelsesvilkår fra en lang række private og offentlige virksomheder, således at du kan danne dig et billede af, hvad der er almindelige vilkår i et ansættelsesforhold på de pågældende virksomheder. Oplysningerne finder du i IDAs Guide til ingeniørarbejdspladser. Udover oplysninger om ansættelsesvilkår finder du også navne på kontaktpersoner/ tillidsrepræsentanter i virksomhederne. Lige så er oplyst, hvem der er kontakt person i IDA.
Oplysninger om lønniveauet på offentlige og i private arbejdspladser finder du i firmalønstatistikkerne. Statistikkerne angiver i indekseret form lønniveauet i virksomheden fordelt på uddannelsesretninger og for ingeniørerne under eet.
Har IDA en officiel lønpolitik?
Du kan se IDAs lønpolitik her.