Glæde over udsigten til en Dansk Teknologipagt

Regeringen har proklameret, at den er klar til at gøre en dansk Teknologipagt til virkelighed. Det glæder IDAs formand Thomas Damkjær Petersen, som sammen med Dansk Metal, ATV og DI står bag initiativet.

”Vi ved fra Hollandske erfaringer, at det mest effektive værktøj til at matche fremtidens arbejdskraft med efterspørgslen er et bredt samarbejde mellem regering, lokale myndigheder, erhvervsliv og organisationer som IDA. Vi er på vej ind i en ny teknologisk tidsalder, hvor teknologi får en langt mere fremtrædende rolle og det skal vi gøre klar til allerede nu gennem et nationalt strategisk samarbejde. At komme i mål med så stor en udfordring kræver en indsats i både vores uddannelsessystem, øget teknisk forskning og vidensspredning og målrettet erhvervspolitik”, konstaterer IDAs formand Thomas Damkjær Petersen.

En dansk Teknologipagt
Danmark har forsømt at uddanne den arbejdskraft, som erhvervslivet mangler. Især er der mangel på faglærte med teknisk baggrund, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Der er brug for politisk lederskab, koordination og sammenhæng, hvis udfordringen med uddannelse skal overkommes.

Uddannelseskløften forværres af, at verden befinder sig i en tid, hvor ny teknologi og naturfaglig viden hver dag får større betydning. Det sker med en hidtil uset hastighed og kompleksitet og det forandrer både arbejdsmarkedet og vores hverdag. Enorme mængder data anvendes og udvikles real-time i intelligente systemer og kombineres med stadig flere nye teknologier. Det ændrer med stor hast markedet for produkter og tjenester. Derfor er det efterhånden bredt anerkendt, at vi befinder os på tærsklen til ”Den 4. industrielle revolution”- arvtageren efter damp, elektricitet og IT.

Fælles for de 3 hidtidige industrielle revolutioner er, at de har skabt en værditilvækst for de virksomheder og lande, som var først til at implementere de nye muligheder. Danske politikere og dansk erhvervsliv tog lederskab og bragte Danmark forrest i udviklingen og gjorde dermed Danmark til en af verdens rigeste lande.

Udviklingen stiller nye og store krav til danskernes kompetencer. Både dem der allerede er på arbejdsmarkedet og til unge på vej ind. Desværre er der allerede i dag en kritisk afstand imellem de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger og de kompetencer, som vi uddanner til. Danmark står allerede nu i en alvorlig mangelsituation på STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Mathematics).

Hvis Danmark skal forblive og udbygges som produktionsland og dermed atter få del i værditilvæksten, så har Danmark præcis som under de forrige revolutioner brug for 2 ting: Politisk lederskab OG virksomheder/organisationer, der tager medansvar. Politisk lederskab betyder modet til at iværksætte en langsigtet indsats, som ved hjælp af løbende justeringer fremmer målet. Medansvar betyder, at virksomheder og organisationer må bruge tid og ressourcer på at motivere og inspirere for at fremskynde den nødvendige omstilling. Det private og offentlige skal indgå i et fokuseret samarbejde om ét fælles mål i en fælles ”Teknologipagt”.

Så stor er udfordringen

Hvis virksomheder ikke får den arbejdskraft eller viden, som de har brug for, så må de enten takke nej til ordrer, eller flytte til udlandet.

En indikation på STEM-kompetencernes vigtighed for økonomien ses på eksporten. Eksporten lå i 2014 på 1.037 mia. kr., svarende til 53 % af BNP. Henholdsvis 42 % og 15 % af medarbejdere, der direkte eller indirekte er beskæftiget med eksport, er henholdsvis faglærte eller har tekniske eller naturvidenskabelige videregående uddannelser.

STEM-kompetencer er således eftertragtede, men udfordringerne med at sikre teknisk arbejdskraft er betydelige. Udfordringerne ses allerede efter folkeskolen. I 2015 valgte 18,5 % af eleverne, der forlod folkeskolen, en erhvervsuddannelse. Hele 73,9 % ønskede at fortsætte på gymnasiet. Denne udvikling bidrager til, at Danmark i 2025 ifølge DI’s fremskrivning vil mangle 44.000 faglærte, hvoraf 30.000 faglærte alene vil være inden for det tekniske område.

Udfordringerne fortsætter også videre i uddannelsessystemet. De unge vælger i ringe grad de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser efter studentereksamen. Det til trods for, at der i 2025 vil mangle ca. 9.300 ingeniører og ca. 4.200 naturvidenskabelige kandidater ifølge fælles beregninger fra IDA og DI.

Omridset af en dansk teknologipagt

En dansk teknologipagt behøver ikke være en kopi af den hollandske. Men målet skal være det samme: At uddanne den arbejdskraft og producere ny viden, som erhvervslivet mangler.

I Holland har man med Økonomiministeriet for bordenden samlet godt 30 aktører, som har formuleret 22 konkrete indsatser, som tilsammen udgør pagten. Hver aktør har sine pligter og der evalueres fælles og løbende på fremskridt og udvikles nye løsninger. Samarbejdet har produceret flotte resultater siden underskriften i maj 2013 – ikke mindst erhvervslivet roser og bidrager til initiativet.

En dansk teknologipagt er derfor et tilsvarende initiativ, der samler offentlige og private aktører i et stærkt og forpligtende samarbejde båret af et fælles ønske om at styrke især børn og unges kompetencer inden for de naturvidenskabelige og tekniske områder. I et bredere sigte skal Teknologipagten bidrage til en større teknologisk forståelse – eller dannelse – hvis vi som borgere fortsat skal forstå det samfund, der omgiver os. Vi skal alle blive livsduelige borgere og i højere grad brugere og udviklere frem for tilskuere til udviklingen.