Honorar og beregning af honorarsats
Sidst opdateret: Fredag, 8. februar 2013 - 16:33 / ida
Som selvstændig eller freelancer (lønmodtager) sætter du selv prisen på dit eget arbejde. Her er det markedsmekanismerne som råder – udbud og efterspørgsel af din vare eller tjenesteydelse.
Der er ikke noget facit eller fast tarif. Men et vejledende udgangspunkt for honoreringen kan være 2½ gange den gennemsnitlige timeløn, som den privatansatte ingeniør inden for samme årgang og uddannelsesretning ville kunne indtjene. Læs mere i IDAs Lønstatistik (kræver log in).
Er du momsregistreret selvstændig, skal du tillægge momsen. Som selvstændig skal du selv betale for - og derfor indregne - omkostninger, som arbejdsgiveren (kunden) skal svare for tilsvarende fastansatte, herunder:
- Ferie og Fridage
- Sygdom
- Efteruddannelse
- Pension
- Forsikringer
- Kontorhold, rengøring og husleje m.m.
Desuden skal du tage højde for udgifter til rejseaktivitet og den tid, der er forbundet hermed, enten i dit honorar eller i din konsulentaftale med kunden.
Regn selv forslag til dit honorar ud baseret på din årsløn.(Kun for medlemmer af IDA)