Hvorfor udlandet?

I IDA ser vi, hvordan den fremadskridende globalisering med øget internationalt samarbejde mellem såvel virksomheder som forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder skaber masser af jobmuligheder for de mere end 3000 danske ingeniører, der til stadighed arbejder i udlandet

Verden har aldrig virket mindre end den gør nu. Med Internet, Skype og billige flybilletter kan vi hurtigt og til overkommelige priser komme i forbindelse med hvem vi vil, hvor vi vil og hvornår vi vil.

Information flyttes på sekunder og produktion af varer og tjenesteydelser placeres der hvor det er billigst og mest hensigtsmæssigt og både i opgangstider og nedgangstider følger ingeniørerne med.

I IDA ser vi, hvordan den fremadskridende globalisering med øget internationalt samarbejde mellem såvel virksomheder som forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder skaber masser af jobmuligheder for de mere end 3000 danske ingeniører, der til stadighed arbejder i udlandet.

Og medlemsinteressen er stor. Især de studerende og de yngste ingeniørårgange ser et arbejde i udlandet som en naturlig del af deres karriereforløb, men også mange ældre medlemmer henvender sig i IDA for at få rådgivning i forbindelse med et forestående udlandsophold.

Det er almindeligt, at danske virksomheder, der etablerer sig i udlandet, også udstationereren eller flere danske medarbejdere. Mange virksomheder bruger i dag også udstationering strategisk eller som et led i personalepolitikken, og lader erfaring fra udlandsophold indgå som et kriterium i forbindelse med interne forfremmelser og ved ansættelse af nye medarbejdere.

Også på det offentlige område, hvor mange ingeniører sidder med enten specialist- eller lederfunktioner, kan bl.a. bistandsprogrammer og systemeksport give mulighed for at blive udstationeret i en periode.

Men især oplever vi i IDA en stor og stadig stigende interesse for at arbejde i udlandet på arbejdslandets lokale vilkår. Interessen skyldes ikke kun den fremadskridende internationalisering, men også at mange medlemmer har suppleret deres danske ingeniøruddannelse med studier i udlandet. De kan herigennem have fået et lokalt netværk eller andre forudsætninger for - og måske endda tilbud om - at arbejde i udlandet. Og udtryk som hjerneflugt kan godt bruges her – ifølge IDAs udlandsrundspørge trives danske ingeniører og deres familier fint i udlandet - og en tredjedel siger direkte, at de ikke regner med at komme tilbage til Danmark for at arbejde.