IAK+IDA Lønsikring til selvstændige
Sidst opdateret: Fredag, 8. februar 2013 - 16:45 / mbh
IAK+IDA Lønsikring er et frivilligt supplement til din arbejdsløshedsforsikring. Hvis du ophører med din virksomhed, kan du opnå en dækning på helt op til 32.000 kr. om måneden oven i dine dagpenge.
Hvem kan tegne forsikringen?
For at tegne en IAK+IDA Lønsikring skal du være medlem af IDA og/eller IAK. Du skal være mellem 18 og 55 år og være selvstændigt erhvervsdrivende.
Det er endvidere et krav for at etablere forsikringen, at du er medlem af en dansk A-kasse, samt at du ikke inden for de seneste 2 år har modtaget ydelser fra en lignende arbejdsløshedsforsikring. Her tænkes ikke på arbejdsløshedsdagpenge fra en A-kasse, men på en lignende privat forsikringsordning.
Du må derudover ikke ved etableringen af forsikringen vide, at den selvstændige virksomhed ophører inden for de næste 2 år.
Har du en forsikring af samme type i et andet forsikringsselskab, har du mulighed for at medregne optjent anciennitet, hvis du overflytter den til IAK+IDA Lønsikring.
Du kan læse meget mere om ordningen hos IDA Forsikring.