IDAs historie

IDA er en moderne interesseorganisation og fagforening for alle ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

En gang var ingeniørerne herhjemme splittet op i flere foreninger. Men i 1995 blev gik de sammen og dannede IDA. Forud gik en lang og ikke altid smertefri proces, der begynder helt tilbage i 1890'erne. Men viljen til samarbejde var i sidste ende større end trangen til strid.

Her er den korte historie, der har gjort IDA til, hvad foreningen er i dag.

1. januar 1995 blev Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, etableret ved en fusion mellem de 2 hidtidige ingeniørforeninger Dansk Ingeniørforening, DIF, og Ingeniør-Sammenslutningen, I-S.

De 2 ingeniørforeninger adskilte sig især ved hvilken type ingeniører, de optog og dermed hvilke standpunkter, de havde.

Dansk Ingeniørforening, DIF blev oprettet i 1892 som forening for kandidater med uddannelse fra Den polytekniske Læreanstalt – som senere blev til DTU. I 1933 indføres betegnelsen ”civilingeniør” for disse kandidater med en ingeniøruddannelse af mindst 5 års varighed.

Ingeniør-Sammenslutningen, I-S bestod oprindeligt af 3 dimittendforeninger for dimittender for konstruktører og teknikumingeniører. De havde ikke så lang en uddannelse som kollegaerne fra Den polytekniske Læreanstalt - det som senere blev til DTU, men de havde ofte en mere teknisk eller håndværksmæssig baggrund.

De 2 arbejdede tæt sammen på flere punkter og arbejde langsomt frem mod en fusion. I 1976 var fusionen til afstemning, i de 2 foreninger, men medlemmerne i DIF var ikke klar til en sammenlægning.

Der kom til at gå 18 år, før foreningerne endeligt stemte ja til en fusion. Året efter afstemningen, i 1995, var fusionen en realitet.

I begyndelsen boede den nye forening fordelt over flere adresser i København, mens Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge blev bygget færdigt. Det stod færdigt, så den nye enhedsforening kunne flytte ind 2. september 1998. Her har IDA boet siden.

Formænd for IDA, Ingeniør-Sammenslutningen og Dansk Ingeniørforening siden 1892.