IDAs OK18-ordbog

Er du i tvivl om, hvad Musketer-eden er? En hovedaftale eller alle de forskellige forhandlingsfællesskaber, som IDA indgår i? Frygt ej, vi har samlet det hele til dig i en ordbog.

Akademikerne (AC)

Akademikernes Centralorganisation er en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Ud over IDA består AC blandt andre af lægerne (FAS og YL), magistrene (DM) samt jurister, erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater (DJØF).

Blokade

Hvis en arbejdsgiver nægter at overenskomst med et fagforbund, kan fagforbundet efter varsel indlede en blokade. Er der blokade på en virksomhed, betyder det at medlemmerne af det pågældende fagforbund ikke må arbejde for virksomheden, indtil der er tegnet en overenskomst.

CFU

Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU) er en samarbejdsorganisation, der løser fælles problemer for statsansatte. Her indgår Akademikerne sammen med Stats- og kommunalt ansattes Forhandlingsfællesskaber (SKAF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Overenskomstforhandlingerne med finansministeren føres i fællesskab af CFUs forhandlingsudvalg

Det store bord

Når der forhandles generelle krav foregår det ved ”det store bord”. Vedrører det alle de statsansatte, forhandles kravene fælles af CFU og tilsvarende forhandles kravene, der vedrører alle kommunalt og regionalt ansatte af Forhandlingsfællesskabet.

FHO

Akademikernes forhandlingsudvalg for den offentlige sektor (FHO). IDA er i FHO repræsenteret af Carsten Eckhart Thomsen.

Forhandlingsaftale

En aftale der indgås, når flere organisationer bliver enige om at føre fælles overenskomstforhandlinger. Aftalen fastlægger typisk, hvilke krav der rejses, hvor kravene skal rejses, hvornår organisationerne skal tage stilling til et resultat.

Forhandlingsfællesskabet

Forhandlingsfællesskabet består af alle organisationer på det kommunale og regionale område. Det repræsenterer omkring 564.000 ansatte i landets 98 kommuner og 5 regioner.

Generelle krav

Krav som omfatter mere end en organisations medlemmer. Det kan fx være regler for tillidsrepræsentanter, generelle lønstigninger, ferie og barsel som omfatter alle eller pension og skalatrin, der kun vedrører alle akademikere på overenskomster.

Hovedaftale

En slags grundlov, som indeholder bestemmelser, der beskriver organisationens forhandlingsret. Den fastlægger desuden konfliktløsningssystemet og fredspligten i overenskomstperioden. Hovedaftalerne er indgået mellem arbejdsgiverne og organisationerne, og den første af slagsen er også kendt som Septemberforliget fra 1899.

Køreplansaftale

Aftale mellem arbejdsgivere og hovedorganisationer om en tidsplan og emneinddeling for overenskomstforhandlingerne.

Lockout

Det modtræk, som arbejdsgiverne kan tage for at frigøre sig for en overenskomst. Ved en lockout udelukkes lønmodtagerne fra deres arbejdsplads.

Musketer-eden

Musketereden var et udtryk for, at organisationerne satte deres egne forhandlinger på pause indtil, der var reelle forhandlinger hos lærerne.

Overenskomst

Aftale om løn- og arbejdsvilkår indgået mellem på den ene side en arbejdsgiverforening eller en arbejdsgiver og på den anden side en eller flere fagforeninger og/eller fagforbund på vegne af en eller flere grupper lønmodtagere.

Pulje

Aftale om at afsætte et bestemt beløb eller ramme til anvendelse til et specifikt formål ved de centrale overenskomstforhandlinger. Fx blev pensionsstigningerne på det kommunale område i 2015 finansieret via puljemidler.

Ramme

Angiver den samlede værdi af et overenskomstresultat. Det inkluderer både arbejdstid, lønstigninger, ferie, barsel og andre forbedringer.

Reguleringsordningen

Ordning, der skal sikre at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Indtil indførelsen af privatlønsværnet ved OK15 betød det, at lønnen blev reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling.

Hvis de private lønninger stiger med 4 procent og de offentlige kun stiger med 2 procent, sikrer reguleringsordningen en yderligere stigning til det offentlige på 1,6 procent.

Privatlønsværnet

Hvis den private sektor har haft en højere lønudvikling end den statslige sektor, medfører reguleringsordningen, at 80 pct. af forskellen udmøntes som generelle lønforbedringer, der tillægges de aftalte lønstigninger.

Hvis den statslige sektor derimod har haft en højere lønudvikling end den private sektor, medfører privatlønsværnet, at 100 pct. af forskellen udmøntes som en generel lønreduktion, der trækkes fra de aftalte reguleringer.

Resultatpapir (forhandlingsprotokollat)

Papir, som typisk danner grundlag for stillingtagen i de faglige organisationer, og som udarbejdes i umiddelbar forlængelse af overenskomstforhandlingerne. Går også under betegnelsen forhandlingsprotokollat

Specielle krav

Krav som alene påvirker én organisations medlemmer som fx IDAs krav vedrørende tillæg til nyuddannede tekniske specialister.

Strejke

Lønmodtagerorganisationernes modtræk, hvis en overenskomst ikke ender med et resultat, som medlemmerne vil stemme for. En strejke skal varsles og være i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Uden for overenskomstforhandlinger er der fredspligt, og en strejke her anses derfor som overenskomststridig.