IDAs regler for deltagelse og betaling
Sidst opdateret: Onsdag, 17. april 2013 - 11:19 / aee
Hvornår er jeg tilmeldt?
Når du tilmelder dig online på ida.dk, kan du på sidste step i tilmeldingen udskrive en bekræftelse. På denne bekræftelse står der, om du er tilmeldt eller på venteliste, samt reglerne for afmelding til arrangementet.
Du kan altid tjekke dine tilmeldinger, se din status på møder, og opdatere dine kontaktdata på MinSide på portalen.
Bekræftelser
Der bliver i øjeblikket ikke sendt bekræftelser ud, når du tilmelder dig arrangementer hos IDA.
Faktura
Ved tilmelding til et betalingsarrangement modtager du en faktura, og der kan godt gå op til 14 dage fra din tilmelding, til du modtager den.
Du kan vælge, om du vil have fakturaen pr. mail eller om du vil have den tilsendt med posten. Du kan se hvordan, i vores Step By Step vejledning
Skulle du ikke kunne nå at betale fakturaen inden arrangementet, eller hvis fakturaen kommer for sent, bliver du ikke automatisk afmeldt arrangementet. Det bliver du kun, hvis du kontakter vores mødetilmelding og afmelder dig personligt.
Afmelding
Du kan p.t. ikke afmelde dig arrangementer online på IDAs hjemmeside. Hvis du gerne vil afmeldes et arrangement, kan du sende en mail med arrangementsnrummer, navn, medlemsnrummer/fødselsdato til moede@ida.dk.
Ingeniører som ikke er IDA-medlem skal betale tillægsafgift
Møderne er i princippet åbne for alle, men er du eller din mødeledsager ingeniør, og har valgt ikke at være medlem af IDA, opkræves en tillægsafgift på 2.000 kr. pr. person ud over den højest annoncerede pris for eksterne deltagere. Tillægsafgiften opkræves også ved gratisarrangementer.
Kulturelle og sociale arrangementer som udbydes af IDAs afdelinger og Kulturudvalget i København, er kun for studiemedlemmer og ingeniører, der er medlem af IDA.