Lær af andres whistleblower-ordninger

I øjeblikket er der 67 godkendte whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser, hvor de fleste af aftalerne er etableret i 2010 og 2011. Lige nu har Datatilsynet mellem 50 og 60 ordninger, der venter på at få en godkendelse. Så området er i hastig vækst.

”Vi havde brug for at se, om det er et område, der kræver særlig fokus. Om der er faldgruber, hvor ordningerne eksempelvis ikke sikrer beskyttelse af whistlebloweren eller af den person, der anmeldes. Derfor har vi samlet en række anbefalinger ud fra de erfaringer, der allerede er,” siger Ellen Fænøe, der er formand for Ansattes Råd (AR) i Ingeniørforeningen.

Analysen er den første af sin art her til lands. Og udover at samle erfaringer bl.a. gennem interviews med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra en række store danske virksomheder, så har formålet også været at gøre ingeniørerne opmærksomme på, at de her ordninger eksisterer flere steder.

Ordningerne er ikke et lovkrav, og de kan tilpasses det enkelte firmas behov. Dog skal de godkendes af Datatilsynet, der sikrer, at loven om databeskyttelse bliver overholdt.

”Vores indtryk er, at erfaringerne generelt er gode. Det giver også de ansatte mulighed for at komme af med en viden, som medarbejderne ikke ved, hvad de skal stille op med,” understreger Ellen Fænøe.

Oftest er ordningerne bygget op, så de kan bruges af både ansatte og andre med tilknytning til virksomheden. Den er som regel anonym, og der kan indrapporteres om både økonomisk kriminalitet og en række andre uhensigtsmæssige forhold som fx overtrædelser inden for arbejdsmiljøområdet.

IDA Analyse: Whistleblowerordninger – Erfaringer fra ordninger i private danske virksomheder

For medlemmer af IDA, der er potentielle whistleblowere, kan der hentes en række anbefalinger.

For tillidsvalgte er der også en række anbefalinger, der kan bruges som dialogværktøj i forbindelse med etablering af whistleblowerordninger på arbejdspladsen.