OK18 - Bliver du først medlem efter d. 1. februar, så har det betydning for hvornår du kan få økonomisk støtte i tilfælde af konflikt

Hvis du først bliver medlem i IDA efter den 1. februar 2018 skal du være opmærksom på, at der er en karensperiode på løbende måned plus to måneder, førend du vil være berettiget til økonomisk støtte fra IDA.

Hvis du er offentlige ansat med en ingeniøruddannelse eller naturvidenskabelig uddannelse skal du melde dig ind i IDA inden den 1. februar 2018 for at være sikker på at være berettiget til at modtage økonomisk støtte i tilfælde af en konflikt på det offentlige område. En eventuel konflikt kan risikere at træde i kraft den 1. april 2018.

Hvis du først bliver medlem i IDA efter den 1. februar 2018

Hvis du først bliver medlem i IDA efter den 1. februar 2018 skal du være opmærksom på, at der er en karensperiode på løbende måned plus to måneder, førend du vil være berettiget til økonomisk støtte fra IDA.

Bliver du for eksempel medlem den 18. februar 2018, vil du først være berettiget til økonomisk støtte fra den 1. maj 2018.

Du skal melde dig ind som ansat
Du skal melde dig ind som betalende medlem i kategorien ”ansat” uden et prøvemedlemsskab for at være berettiget til økonomisk støtte. Som ”prøvemedlem” vil du ikke være berettiget til økonomisk støtte, selvom du bliver omfattet af konflikten. Indmeld dig her.

Medlemskaberne studiemedlem, pensionist og selvstændige er heller ikke berettiget til økonomisk støtte. Det samme gælder, hvis du er medlem af en anden fagforening, og får nedsat kontingent hos IDA af den årsag – så er du heller ikke berettiget til økonomisk støtte i tilfælde af konflikt.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte IDA på tlf. 3318 4848.