Agnes og Betzy-prisen 2013
Sidst opdateret: 6. maj 2013 - 12:33 / kel
Hvert år uddeles Agnes og Betzy-prisen på 25.000 kr. til en prisværdig ingeniør.
Prisen blev indstiftet i 1997 i anledning af 100 året for de to første kvindelige ingeniører, Agnes Nielsen og Betzy Meyer.
Prisen gives til en ingeniør, mand som kvinde, som har gjort en særlig indsats for:
- At fremme ligestillingen inden for ingeniørfaget?
- At synliggøre kvinder i ingeniørfaget?
Eller en kvindelig ingeniør, der har gjort noget bemærkelsesværdigt i eller for ingeniørfaget.
Der kan ikke længere indstilles kandidater til Agnes og Betzy-prisen 2013.
Agnes & Betzy-prisen blev stiftet i 1997, idet IDA fejrede 100 års jubilæet for de to første danske kvindelige ingeniører, Agnes Nielsen og Betzy Meyer. Prisen består af en kunstgenstand samt et rejselegat på 25.000 kroner.
Prisen over overrækkes for 13. gang torsdag 16. maj 2013.
Du kan læse mere om arrangementet her:
En køn snak om kvinder - og den skæve ligestilling
For tilmelding til arrangementet kontakt venligst nka@ida.dk. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til IDA, Lars Frandsen tlf.: 33 18 47 29, LF@ida.dk
Hvem var Agnes og Betzy?
Sidste års prismodtager: Anne Mette Benzon
Tidligere prismodtagere af Agnes og Betzy prisen
2012: Anne Mette Rosencrone von Benzon
Anne Mette har ydet en forbilledlig indsats på miljø- og klimaområdet. Anne Mettes høje faglige niveau kombinerer hun med personlig positiv energi og drive, der gør hende til en inspirator for både mandlige og kvindlige ingeniører.
Læs mere
2011: Jingdong Zhang
Siden 2004 har Jingdong Zhang helliget sig til at arbejde med nanoteknologi – især nanokemi. Hun er en pioner inden for sit felt. Hun er en meget respekteret underviser, meget fokuseret på internationalt samarbejde og forbindelser. Og hun er meget produktiv.
Læs mere
2010: Ingen uddeling
2009: Kit Drescher Jernshøj
Kit vil være en god rollemodel for unge kvinder, der ønsker en teknisk-videnskabelig uddannelse samtidig med at de ønsker at kunne kombinere den hard core teknik med værdier, der opfattes som bløde. Bestyrelsen lagde i deres valg af Kit som dette års modtager af prisen netop vægt på hendes vej igennem uddannelsessystemet, som vi kan håbe vil være inspirerende for andre kvinder. Men også at Kit har taget det praksisorienterede spor.
2008: Iwona Maria Bakalus
Danmarks første kvindelige skibsinspektør, civilingeniør Iwona Maria Bakalus, modtog mandag den 17. november Ingeniørforeningens Agnes og Betzy pris. Iwona Maria Bakalus får prisen, fordi hun har formået at slå igennem inden for en barsk og mandsdomineret branche, og herved har hun virket som en stærk rollemodel for andre kvindelige ingeniører. Hun har også vist, at det kan lade sig gøre at forene en flot ingeniørkarriere med at være immigrant og enlig mor.
2007: Karen G. Welinder
Hun er en kvindelig rollemodel i en mandsdomineret ingeniørverden, og kan prale med at have flere kvindelige studerende end mandlige på civilingeniøruddannelsen inden for så tungt et område som bioteknologi. Også kvindelige phd.ere er i overtal på hendes institut.
2006: John Schiøler Andersen
Schiøler fik prisen, fordi han har forstået, at ligestilling ikke blot er et spørgsmål om lige muligheder, men også er et spørgsmål om at behandle folk forskelligt. Schiøler er derfor en god rollemodel for ledere, som ønsker at skabe kreative og innovative arbejdsfællesskaber – til gavn for både medarbejderne, virksomheden og ligestillingen.
Læs mere
2005: Tine Sødergren
Tine fik prisen, fordi hun er en god rollemodel. Trods sin unge alder har Tine gjort sig særligt bemærket ved at kombinere et højt fagligt niveau med sund forretningssans og samtidig være en inspirerende kollega med teamspirit.
Læs mere
2004: Wanda W. Wolny
Wanda fik prisen fordi hun, som dynamisk erhvervskvinde og virksomhedsejer har vist vejen for andre kvindelige ingeniører og derigennem været med til at fremme ligestillingen på toplederniveau.
Læs mere
2003: Ingen uddeling
2002: Kirsten Arndal Rotvel
Kirsten fik prisen for gennem sit virke at synliggøre kvinder i ingeniørfaget og som rollemodel som leder på et traditionelt mandsdomineret område.
2001: Ulla Röttger
Ulla fik prisen for gennem sit arbejde at indtage positioner, der traditionelt varetages af mænd og på denne måde vist, at kvindelige ingeniører udgør en ressource.
2000: Ida Brøker
Ida fik prisen på grund af synliggørelse af kvinder i ingeniørfaget gennem en omfattende teknisk-videnskabelig produktion som i høj grad har bidraget til national og ikke mindst international anerkendelse af dansk viden på området.
1999: Solbritt Christiansen
Solbritt fik prisen for sin kamp for lige pensionsvilkår for kvinder og mænd.
1998: Jeanette Hounsgaard
Jeanette fik prisen for sit stærke engagement og sin ihærdige indsats for miljøet.