Prognoser for lønudvikling i private sektor

Nedenfor ses de seneste bud på, hvordan lønudviklingen vil forløbe i de kommende år. Generelt gælder for alle tallene, at de beskriver en gennemsnitlig lønudvikling for hele sektoren under ét. Det betyder, at de først og fremmest kan bruges som pejlemærker i en lønforhandling. Men er nyttige at kende, både fordi LO/FTF-grupperne typisk tager afsæt i disse bud, og fordi arbejdsgiverne i vidt omfang anvender disse tal som udgangspunkt for forhandlingerne.

Akademikergrupperne vil ofte have en lønudvikling, der ligger over gennemsnittet. For at få et bud på, hvordan enkelte grupper, brancher og erhverv klarer sig, bør oplysningerne i tabellen suppleres med de enkelte AC organisationers lønstatistikker. Disse er meget detaljerede og kan enten findes på organisationernes hjemmeside eller ved kontakt til organisationen.

Tallene for ledigheden og prisudviklingen er gode at have i vurderingen af den reelle købekraft, der opnås ved en lønstigning. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden er gode indikatorer for, om lønpresset må forventes at stige eller aftage.

De økonomiske vismænd – oktober 2015

Vismændenes skøn for dansk økonomi i 2015 er nedjusteret i forhold til forventningerne i foråret. BNP vækstskønnet er sænket fra 1,9% til 1,6%, og i 2016 ventes BNP at vokse med 2,1%. Her var vurderingen i foråret en vækst på 2,3%. Dette skal holdes op mod, at væksten i 2014 blev på 1,1% - så forventningen om en jævn fremgang er fastholdt. Realiseringen af eksporten og den private efterspørgsel som vækstmotor trækker dog stadig ud – og først mod udgangen af 2016 og i 2017 ventes BNP at vokse med 2,3%.

Det internationale træk på dansk økonomi ventes at tage til næste år. De fortsatte lave renteniveauer og den lave oliepris vil understøtte konjunkturerne internationalt. Der nævnes dog også en risiko for en global opbremsning, som følge af usikkerheden om den kinesiske økonomi, hvor en lav vækst vil slå mærkbart igennem på verdensøkonomien. Afgørende bliver det også om påtænkte opstramninger af pengepolitikken i særligt USA gennemføres, idet disse kan påvirke væksten i en række vækstøkonomier såsom Indien, Tyrkiet m.fl. Dette er en yderligere usikkerhedsfaktor i forhold til realiseringen af vækst scenariet i 2016-2017.

I årene 2015-2017 ventes beskæftigelsen I Danmark at vokse med 100.000 personer – næsten udelukkende i den private sektor. Udviklingen knytter an til forventningen om økonomisk fremgang, hvor eksporten vokser med 4,6% i 2017 mod 0,1% i 2015. Erhvervenes investering skønnes i 2015 at vokse med 2,2%, og løfter sig til 10,1% i 2017.

Vismændene påpeger, at arbejdsmarkedet ikke viser tegn på flaskehalse generelt set, og fremhæver at lønvæksten fortsat er lav og under niveauet før krisen. Væksten i lønningerne skønnes at blive 1,9% i 2015, 2,4% i 2016 og 2,7% i 2017. Inflationen er fortsat historisk lav - særligt olieprisudviklingen holder inflationen under 1%. Frem mod 2017 vil inflationen gradvist nærme sig 1,75%. Der er således plads til pæne realløns forbedringer.

Økonomisk Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - august 2015

Regeringen lagde i august 2015 vægt på, at økonomien er i begyndelsen af et opsving og at der er betydelig usikkerhed, hvornår den indenlandske efterspørgsel tiltager og dermed hvornår vækstløftet sker. BNP voksede i 2014 med 1,1 % efter flere år med svagt vækst, og vækstskønnet for 2015 er 1,5%. Skønnet for 2016 er fastholdt på knapt 2%, hvilket ligger tæt på vismændenes vurdering.

Drivkraften bag opsvinget er øget eksport, lave oliepriser og konkurrenceevneforbedringer via svækkelsen af euroen. Lave renter spiller fortsat en vigtig rolle, og såvel udviklingen i indenlandske investeringer og privatforbruget er afgørende. I den sammenhæng påpeges betydningen af, at efterspørgslen i udlandet tager til. Risikoen for en hård vækstopbremsning i kinesisk økonomi er fortsat en væsentlig kilde til usikkerhed omkring forløbet.

Beskæftigelsen på det ordinære arbejdsmarked ventes i perioden 2014-2016 at vokse med knapt 50.000 personer, den støttede beskæftigelse med ca. 5.000 personer. Bruttoledigheden vil i samme periode falde med knapt 15.000 personer.

Lønstigningerne ventes at være afdæmpede, da der stadig er ledig kapacitet på arbejdsmarkedet. Lønstigningen i den private sektor er reduceret til 1,2% i 2014, men ligger omkring 2% i de efterfølgende  år. Kombineret med svage stigninger i forbrugerpriserne, er resultatet en samlet fremgang i reallønnen i hele perioden 2014-2016.

De offentlige investeringer er historiske høje og ligger på omkring 70 mia. kr. årligt. Regeringen lægger i redegørelsen op til at fastholde dette niveau også i 2016. Der vil derfor fortsat være pres på byggeriet i de kommende år og dermed stor efterspørgsel efter arbejdskraft i sektoren.

 

Forventet lønudvikling     
Prognoseår20142015201620172018
Det Økonomiske Råd1,5%1,9%2,3%2,4%2,4%
Finansministeriet1,7%1,9%2,1%2,5%2,7%
LO1,6%2,0%2,3%2,5%2,7%
Danske Bank1,3%1,8%2,2%  
Nationalbanken1,4%2,2%2,2%2,5%2,7%
Gennemsnit af prognoser1,7%2,0%2,2%2,5%2,6%


Kilder til oversigten (seneste kilde nævnt):

  • DØR, Dansk økonomi maj 2016; Lønskøn: Timeløn.
  • Finansministeriet, økonomisk redegørelse august 2016, lønskøn: Timefortjenesten, privat sektor, strukturstatisktik
  • LO, januar 2015 lønskøn: Timeløn, privat sektor.
  • DB, 14, januar 2015, lønskøn: Timeløn i industrien.
  • NB: National banken, 4. kvartal 2014, december 2014 lønskøn: Timeløn i industrien, forbrugerprisindeks, HICP (EU harmoniseret forbrugerprisindeks)
  • Hvor meget bør jeg have i løn når jeg får nyt job?

    Der er 3 umiddelbare muligheder for at fastslå et rimeligt niveau.

    1. Tag udgangspunkt i IDAs lønstatistik tabel 3-7 – korriger for at tallene sikkert er fra året før (se vedrørende løbende ansættelse nedenfor)

    2. Tjek firmastatistikken.
    Hvis firmaet du skal ansættes i ikke er i firmastatistikken så kan man skele til tabel 10 og 11 i lønstatistikken vedr. branche og geografi.

    3. Brug lønberegneren – MEN tag forbehold for, at det er en beregningsmodel og man bør tage et reality tjek op mod lønstatistikken jf. punkt 1
    Kommer man med nogle meget efterspurgte kompetencer bør man naturligvis gå efter mere.
    Forhandlingspositionen er i øvrigt afhængig af omstændighederne. Er man ledig, har man selv søgt jobbet eller er man blevet ”headhunted”. Alt sammen faktorer, der skal overvejes ifm. lønforhandling.

  • Hvad skal jeg have i løn, når jeg skal ansættes i det offentlige / hvor finder jeg oplysninger?

    Lønnen består af en anciennitetsbestemt basisløn samt mulighed for funktions-og /eller kvalifikationsløn
    Se  mere i den offentlige løntabel.

    Hvilket trin skal jeg indplaceres på, og hvad får jeg på trinnet?
    • Som nyuddannet indplaceres du som udgangspunkt på trin 4.
    • Bortset fra trin 4 som er 2-årigt , sker oprykning hvert år indtil man når sluttrin 8.