Prognoser for lønudvikling i private sektor

Nedenfor ses de seneste bud på, hvordan lønudviklingen vil forløbe i de kommende år. Generelt gælder for alle tallene, at de beskriver en gennemsnitlig lønudvikling for hele sektoren under ét. Det betyder, at de først og fremmest kan bruges som pejlemærker i en lønforhandling. Men er nyttige at kende, både fordi LO/FTF-grupperne typisk tager afsæt i disse bud, og fordi arbejdsgiverne i vidt omfang anvender disse tal som udgangspunkt for forhandlingerne.

Akademikergrupperne vil ofte have en lønudvikling, der ligger over gennemsnittet. For at få et bud på, hvordan enkelte grupper, brancher og erhverv klarer sig, bør oplysningerne i tabellen suppleres med de enkelte AC organisationers lønstatistikker. Disse er meget detaljerede og kan enten findes på organisationernes hjemmeside eller ved kontakt til organisationen.

Tallene for ledigheden og prisudviklingen er gode at have i vurderingen af den reelle købekraft, der opnås ved en lønstigning. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden er gode indikatorer for, om lønpresset må forventes at stige eller aftage.

Økonomisk Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - december 2016 (hovedpunkter)

  • Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten i BNP skønnes at tiltage fra knap 1 % i 2016 til 1,5% og 1,7% i henholdsvis 2017 og 2018.
  • Væksten drives i de kommende år i betydelig grad af større privat forbrug. Grundlaget er fortsat stærk jobvækst, som sammen med en meget lav prisudvikling medfører en betydelig real fremgang i husholdningernes indkomster.
  • Det private forbrug ventes at vokse lidt hurtigere end indkomsterne de kommende to år. Der skønnes en vækst i privatforbruget på op mod 2% om året i 2016-2018
  • Den internationale handel ser ud til at vokse i langsommere takt, end det var tilfældet før finanskrisen. Det lægger en dæmper på eksportvæksten. Der er på den baggrund skønnet en forholdsvis behersket vækst i den samlede eksport på godt 0,5% i 2016, tiltagende til 2,5 - 2,75% i 2017-2018.
  • Øget efterspørgsel ventes at få virksomhederne til at få behov for både mere arbejdskraft og ny kapital. Beskæftigelsen vokser allerede i hastigt tempo, og der er udsigt til fortsat fremgang, så der i 2018 vil være næsten 100.000 flere i job sammenlignet med 2015.
  • Med stigende produktion og beskæftigelse vil outputgabet gradvist lukke. Det stærke beskæftigelsesudvikling har allerede medført, at der meldes om tiltagende mangel på arbejdskraft. I takt med at der bliver stadigt færre ledige hænder, øges risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, og at virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
  • Lønstigningerne vurderes - trods den tiltagende kapacitetsudnyttelse - at forblive forholdsvise lave i historisk perspektiv på omkring 2,5 - 2,75%. Det hænger blandt andet sammen meden behersket fremgang i produktiviteten, men også at lave prisstigninger dæmper lønpresset i dansk økonomi.
  • De stærkere konjukturer styrker isoleret set den faktiske offentlige saldo, som ventes at holde god afstand til 3 %- grænsen i EU´s Stabilitets- og Vækstpagt. det strukturelle underskud anslås til 0,3% af BNP i 2016, mens der i 2017 skønnes et strukturelt underskud på 0,5% af BNP.

 

Forventet lønudvikling   
Prognoseår201620172018
Det Økonomiske Råd2,3%2,4%2,4%
Økonomi- og Indenrigsministeriet2,1%2,5%2,7%
LO2,3%2,5%2,7%
Nationalbanken2,2%2,5%2,7%
Gennemsnit af prognoser2,3%2,5%2,6%

 

Forventet prisudvikling   
Prognoseår201620172018
Det Økonomiske Råd0,4%1,5%2,0%
Økonomi- og Indenrigsministeriet0,2%1,2%1,5%
LO0,3%1,3%1,8%
Nationalbanken0,0%1,1%1,8%
Gennemsnit af prognoser0,2%1,3%1,8%

 

Kilder til oversigten (seneste kilde nævnt):

DØR, Dansk økonomi maj 2016; Lønskøn: Timeløn.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, økonomisk redegørelse december 2016, lønskøn: Timefortjenesten, privat sektor, strukturstatisktik

LO, lønskøn: Timeløn, privat sektor.

NB: National banken, Timeløn i industrien, forbrugerprisindeks, HICP (EU harmoniseret forbrugerprisindeks)

  • Hvor meget bør jeg have i løn når jeg får nyt job?

    Der er 3 umiddelbare muligheder for at fastslå et rimeligt niveau.

    1. Tag udgangspunkt i IDAs lønstatistik tabel 3-7 – korriger for at tallene sikkert er fra året før (se vedrørende løbende ansættelse nedenfor)

    2. Tjek firmastatistikken.
    Hvis firmaet du skal ansættes i ikke er i firmastatistikken så kan man skele til tabel 10 og 11 i lønstatistikken vedr. branche og geografi.

    3. Brug lønberegneren – MEN tag forbehold for, at det er en beregningsmodel og man bør tage et reality tjek op mod lønstatistikken jf. punkt 1
    Kommer man med nogle meget efterspurgte kompetencer bør man naturligvis gå efter mere.
    Forhandlingspositionen er i øvrigt afhængig af omstændighederne. Er man ledig, har man selv søgt jobbet eller er man blevet ”headhunted”. Alt sammen faktorer, der skal overvejes ifm. lønforhandling.

  • Hvad skal jeg have i løn, når jeg skal ansættes i det offentlige / hvor finder jeg oplysninger?

    Lønnen består af en anciennitetsbestemt basisløn samt mulighed for funktions-og /eller kvalifikationsløn
    Se  mere i den offentlige løntabel.

    Hvilket trin skal jeg indplaceres på, og hvad får jeg på trinnet?
    • Som nyuddannet indplaceres du som udgangspunkt på trin 4.
    • Bortset fra trin 4 som er 2-årigt , sker oprykning hvert år indtil man når sluttrin 8.