Prognoser for lønudvikling i private sektor

Nedenfor ses de seneste bud på, hvordan lønudviklingen vil forløbe i de kommende år. Generelt gælder for alle tallene, at de beskriver en gennemsnitlig lønudvikling for hele sektoren under ét. Det betyder, at de først og fremmest kan bruges som pejlemærker i en lønforhandling. Men er nyttige at kende, både fordi LO/FTF-grupperne typisk tager afsæt i disse bud, og fordi arbejdsgiverne i vidt omfang anvender disse tal som udgangspunkt for forhandlingerne.

Akademikergrupperne vil ofte have en lønudvikling, der ligger over gennemsnittet. For at få et bud på, hvordan enkelte grupper, brancher og erhverv klarer sig, bør oplysningerne i tabellen suppleres med de enkelte AC organisationers lønstatistikker. Disse er meget detaljerede og kan enten findes på organisationernes hjemmeside eller ved kontakt til organisationen.

Tallene for ledigheden og prisudviklingen er gode at have i vurderingen af den reelle købekraft, der opnås ved en lønstigning. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden er gode indikatorer for, om lønpresset må forventes at stige eller aftage.

 

Økonomisk redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet – december 2017 (hovedpunkter)

  • Fremgangen i dansk økonomi ser ud til at have bidt sig fast, og væksten i BNP skønnes at stige med 2,0% i 2017, og væksten skønnes til 1,9% i 2018 og 1,7% i 2019, hvilke bringer Danmark ind i en højkonjunktur.
  • Der er et bredt fundament for fortsat vækst i dansk økonomi. Husholdningerne er i en god position til at øge forbruget yderligere, og virksomhedernes eksportmuligheder nyder godt af en gunstig udvikling hos Danmarks samhandelspartnere.
  • Det private forbrug ventes at tiltage fra en forventet vækst på 2,0 pct. i 2017 til omkring 2,3 pct. i de kommende par år.
  • Fundamentet for en solid udvikling i det private forbrug skal især ses i sammenhæng med de seneste års stigning i beskæftigelsen, som har øget indkomsterne. Det ventes at fortsætte i de kommende år, idet det skønnes at beskæftigelsen stiger yderligere med 33.000 personer i 2018 og 23.000 personer i 2019.
  • I de kommende år ventes tempoet i den globale økonomi at aftage lidt. Parallelt hermed er der også udsigt til lidt lavere fremgang i den danske eksport, som forventes at stige med ca. 3½ pct. i 2017, knap 3 pct. i 2018 og godt 2½ pct. i 2019.
  • Den gode udvikling på arbejdsmarkedet har bragt ledigheden ned på et lavt niveau, og yderligere fald i ledigheden vil medvirke til at øge presset på arbejdsmarkedet. I forvejen melder et stigende antal virksomheder om mangel på arbejdskraft og vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer.
  • I perioder med høj beskæftigelse og lav ledighed kan virksomheder opleve problemer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. En måde at tiltrække og fastholde arbejdskraft kan være ved at hæve lønningerne. Aktuelt er lønstigningstakterne fortsat moderate, og de ventes kun at tiltage lidt over de kommende år. Stigende lønpres viser sig dog ofte først med en vis forsinkelse i konjunkturopgangsperioder, hvor arbejdsmarkedet strammer til.
  • Frem mod 2019 ventes lønstigningstakten på det danske arbejdsmarked at tiltage fra 2,5 pct. i 2017 til 2,9 pct. i 2019. Set i lyset af at dansk økonomi forventes at bevæge sig ind i en højkonjunktur med tiltagende pres på arbejdsmarkedet, er lønstigningstakterne forholdsvis moderate.
  • I de seneste par år har inflationen været meget lav, hvilket har resulteret i en pæn reallønsfremgang på trods af en relativ lav nominel lønstigningstakt. i takt med, at aktiviteten og den generelle efterspørgsel øges i økonomien ventes inflationen igen at være opadgående. Inflationen skønnes således at ligge på 1,5% i 2018 og 1,7% i 2019, hvorfor reallønsfremgangen ventes at befinde sig omkring det historiske niveau på 1,2 pct. i både 2018 og 2019.

 

Forventet lønudvikling   
Prognoseår 2017 2018 2019
Det Økonomiske Råd 2,1% 2,9% 3,2%
Økonomi- og Indenrigsministeriet 2,5% 2,8% 2,9%
LO 2,5% 2,7% 2,8%
Nationalbanken 2,4% 2,8% 3,0%
Gennemsnit af prognoser 2,4% 2,8% 3,0%

 

Forventet prisudvikling   
Prognoseår 2017 2018 2019
Det Økonomiske Råd 1,0% 2,0% 1,6%
Økonomi- og Indenrigsministeriet 1,2% 1,5% 1,7%
LO 1,1% 1,7% 1,9%
Nationalbanken 1,4% 1,4% 1,3%
Gennemsnit af prognoser 1,2% 1,7% 1,6%

 

Kilder til oversigten (seneste kilde nævnt):

DØR, Dansk økonomi efterår 2017

Økonomi- og Indenrigsministeriet, økonomisk redegørelse december 2017

LO, lønprognose november 2017

NB: Danmarks Nationalbank, udsigter for dansk økonomi september 2017

  • Hvor meget bør jeg have i løn når jeg får nyt job?

    Der er 3 umiddelbare muligheder for at fastslå et rimeligt niveau.

    1. Tag udgangspunkt i IDAs lønstatistik tabel 3-7 – korriger for at tallene sikkert er fra året før (se vedrørende løbende ansættelse nedenfor)

    2. Tjek firmastatistikken.
    Hvis firmaet du skal ansættes i ikke er i firmastatistikken så kan man skele til tabel 10 og 11 i lønstatistikken vedr. branche og geografi.

    3. Brug lønberegneren – MEN tag forbehold for, at det er en beregningsmodel og man bør tage et reality tjek op mod lønstatistikken jf. punkt 1
    Kommer man med nogle meget efterspurgte kompetencer bør man naturligvis gå efter mere.
    Forhandlingspositionen er i øvrigt afhængig af omstændighederne. Er man ledig, har man selv søgt jobbet eller er man blevet ”headhunted”. Alt sammen faktorer, der skal overvejes ifm. lønforhandling.

  • Hvad skal jeg have i løn, når jeg skal ansættes i det offentlige / hvor finder jeg oplysninger?

    Lønnen består af en anciennitetsbestemt basisløn samt mulighed for funktions-og /eller kvalifikationsløn
    Se  mere i den offentlige løntabel.

    Hvilket trin skal jeg indplaceres på, og hvad får jeg på trinnet?
    • Som nyuddannet indplaceres du som udgangspunkt på trin 4.
    • Bortset fra trin 4 som er 2-årigt , sker oprykning hvert år indtil man når sluttrin 8.