Sådan hjælper IDAs karrieresamtaler dig

Står du ved en skillevej i din karriere? Vil du gerne vide mere om dine muligheder? Så er en snak med IDAs karrierekonsulenter måske løsningen.

Som medlem af IDA har du mulighed for at få en karrieresamtale af ca. en times varighed hvert halve år, hvor dig og dine udfordringer i arbejdslivet er i fokus. Vores karrierekonsulenter kan fx hjælpe dig med at drøfte dine nuværende udfordringer i dit job samt at afdække dine kompetencer, styrker og ønsker - ting som kan være usynlige for én selv, men som kan have stor betydning for ens nuværende og fremtidig arbejdsliv. Gennem en karrieresamtale kan du få fokus på at komme i en tilfredsstillende arbejdssituation og øge både din markedsværdi og dine handlemuligheder på et jobmarked der konstant udvikler sig.

IDAs karriererådgivere

Karriererådgiverne er er en neutral sparringpartner, og samtalen med dem er fortrolig. Vi kan hjælpe dig, hvis du vil have afklaring på din situation og dine muligheder på arbejdsmarkedet. Det kan fx være, at du vil sikre dig, at du er på det rigtige spor i forhold til fremtidige ønsker, at du overvejer et brancheskifte eller at du er blevet ledig. Karriererådgiverne kan desuden hjælpe dig med at finde ud af hvordan arbejdsliv, familieliv og fritidsliv kan passe sammen.

Mød IDAs karriererådgivere

Sådan booker du en samtale

Helt konkret kan du rette henvendelse til os via IDAs kontaktformular og kort beskrive, hvad du gerne vil have hjælp til. Derefter ringer vi dig op og afdækker omdrejningspunktet for samtalen samt aftaler tidspunkt til en karrieresamtale. Der vil typisk være mindre hjemmeopgaver forud for samtalen, så du sammen med karrierekonsulenten kan få det optimale udbytte af rådgivningen. Du kan læse mere om hvordan du forbereder dig til en karrieresamtale her