Stress og stresshåndtering

Hvad er stress, og hvordan genkender du stresstegn

Vi siger ofte, at vi er stressede. Det betyder som regel bare, at vi har travlt – måske lidt mere travlt, end vi bryder os om. Men travlhed er ikke stress. Kortvarig stress kan vi alle opleve, når vi står over for større udfordringer. Denne form for stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der gør os parate til at yde vores bedste.

Stress opstår især, når en situation er meget uforudsigelig eller truende, når du overbelastes af for mange opgaver, når du ikke kan se meningen og sammenhængen i det du laver, og når du under- eller især overstimuleres. For meget stress reducerer kreativitet, tænkeevne, sociale kompetencer m.m. Og ved længerevarende stress er der stor fare for sygdom. Der skal være balance mellem stress og hvile.

Kortvarigt stress

Kortvarig stress skærper opmærksomheden, øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse.  Men kraftig, kortvarig stress kan dog også give forvirring, angst og handlingslammelse. Kortvarig stress øger sukker og fedt i blodet og blodforsyningen til musklerne. Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere, puls og blodtryk stiger, blodet størkner bedre (så eventuelle blødninger stopper hurtigere), og immunforsvaret kan blive styrket (så man bliver mindre modtagelig for infektioner).

Langvarigt stress

Langvarig stress er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst. Langvarig stress kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen, så de “sætter ud”. Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, og dette belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Langvarig stress giver desuden forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet. Endelig kan langvarig stress svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner.

Langvarig stress slider på krop og sind

En langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv – men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt. Langvarig stress øger bl.a. risikoen for:

  • Hjerte-kar-sygdomme
  • Depression
  • Forværring af en række kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande
  • Ulykker

Tegn på langvarig stress – kend dem

Langvarig stress viser sig oftest ved et eller flere symptomer: søvnproblemer, træthed, svigtende koncentration og hukommelse, irritabilitet, angst, dårligt humør, ændrede vaner med hensyn til mad og drikke, stimulanser. Langvarig stress er ubehageligt. Det er glædesløst at være i en vedvarende tilstand af anspændthed og ulyst. Personer, der har oplevet vedvarende stress, fortæller, at livet bliver et spørgsmål om at klare dagen og vejen og holde ud – uden at tænke for langt. Efterhånden kan man miste evnen til at se, hvornår man er ude over grænsen for, hvad man kan holde til.

Personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne og får derfor ikke stoppet op og sagt fra i tide. Derfor er det vigtigt, at du lærer dine personlige signaler at kende – og reagerer på dem. Der er også god grund til at tage det alvorligt, hvis dine nærmeste siger, at du virker stresset. Omvendt er det vigtigt, at du siger til, hvis det er en af dine nærmeste, der viser tegn på stress. Familien og de nærmeste kolleger kan være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset.

Hvad er årsagen til stress?

Langvarig stress opstår, når man oplever, at der ikke er balance mellem de udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at håndtere udfordringerne.

Stress på arbejdet

Der er 6 faktorer, der går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som fremmer langvarig stress:

  • Lav indflydelse på egen arbejdssituation
  • Følelse af meningsløshed
  • Følelse af uforudsigelighed
  • Dårlig social støtte fra ledere og kolleger
  • Manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen
  • For høje eller for lave krav.

Desuden kan traumatiske begivenheder samt vold og mobning føre til langvarig stress. Det grænseløse arbejde, der breder sig ind i fritiden og aldrig giver tid til at holde helt fri kan være belastende. Endelig kan fysiske arbejdsforhold fx støj, kulde, dårligt indeklima samt akkord- og skifteholdsarbejde føre til stress.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med en stresssygemelding?

    Du skal i første omgang sørge for at kontakte egen læge. Dette er vigtigt for at få sat et evt. forløb i gang, men også på grund af fremtidige dokumentationskrav.
    Undgå at bruge din arbejdsmail. Oplys din arbejdsgiver om, at du fremover kun er at træffe på privat mail. Du er som stresssygemeldt ikke forpligtet til at arbejde, men oppebærer din løn i sygemeldingsperioden. Du er dog fortsat omfattet af din almindelige loyalitetsforpligtelse overfor arbejdsgiveren.
    IDA står klar til at hjælpe dig, så kontakt os endelig.

  • Hvilke tilbud har IDA generelt til stressramte medlemmer?

    IDA kan tilbyde dig følgende:


    Juridisk bistand ift. sygemelding, fratrædelsesaftale, opsigelse etc.

    Psykologbistand, hvis arbejdspladsen ikke tilbyder det

    Karrierebistand, ligegyldigt om du forventer at vende tilbage til arbejdet eller forventer at fratræde

  • Er jeg forpligtet til at deltage i en mulighedssamtale med arbejdsgiver under stresssygemelding?

    Ja. Såfremt din sygdom forhindrer et møde, så kan mødet tages over telefonen. Hvis du ikke kan overskue et telefonmøde af helbredsmæssige grunde, så kontakt IDA for andre muligheder.

  • Kan jeg fortsætte i et bijob, hvis jeg er stresssygemeldt i forhold til hovedbeskæftigelsen?

    Såfremt sygemeldingen alene er koncentreret om din hovedbeskæftigelse, så kan du fortsætte i et bijob.
    Du skal dog være meget forsigtig med, at du ikke kommer til generelt at fremstå rask. Konsulter derfor din læge, inden du fortsætter i et bijob.

  • Kan jeg tage på ferie under en stresssygemelding?

    Såfremt din læge vurderer, at det er i overensstemmelse med sygdommen, så er svaret ja. Men det anbefales altid at du konsulterer din læge, før du tager af sted.

    Vær opmærksom på, at såfremt din arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion fra din bopælskommune, så stopper refusionen under ferie, og der en efterfølgende karens på 5 uger, før den genoptages. Det er dog ikke en betingelse, at der skal være sygedagpengerefusion for at opnå fuld løn under sygdom.

  • Tilbagevenden til arbejdet efter stress-sygemelding

    De fleste større arbejdspladser vil kende til sygemeldinger pga. af langvarig stress. Det er vigtigt at have retningslinjer for, hvad der sker, når en medarbejder vender tilbage efter en periode med stress. Hvordan sikres det, at medarbejderen føler sig velkommen, når vedkommende vender tilbage? Hvordan forhindres, at medarbejderen som det første bliver mødt af en stor arbejdsmængde?

    Samtidig er det nødvendigt at tænke mere langsigtet i forhold til, hvordan man forhindrer, at medarbejderen bliver stresset igen. Er det legalt at sige nej til mere arbejde? Der bør oftest ændres på elementer vedrørende arbejdsorganisering og arbejdsmængde. Lederen har her en aktiv rolle.