Studentermedarbejder til analysegruppen

Har du lyst til at fremme den teknologiske dagsorden og dermed styrke vækst og velstand i Danmark? IDA repræsenterer over 105.000 medlemmer med teknisk og naturvidenskabelig baggrund, som dagligt skaber løsninger for virksomheder og offentlige institutioner.

Jobbeskrivelse
Vi søger en samfundsvidenskabelig studerende til at understøtte afdelingen ”Analyse, politik og presse” med materiale til IDAs interne og eksterne politiske arbejde.

Opgaverne for studenten er typisk
• Analysearbejde på baggrund af egne undersøgelser og sekundære datakilder
• Datatræk i forbindelse med forberedelse til OK18-forhandlinger
• Informationssøgning og desk research til brug i den politiske proces og i medierne
• Arbejde med at designe og udarbejde evalueringer i forbindelse med IDAs medlemsydelser i samarbejde med IDAs øvrige afdelinger
• Databehandling og analyse af medlemsdata
• Formidling af analyser skriftligt og grafisk via præsentationer, notater og rapporter

IDA tilbyder
• Et spændende studiejob nær Københavns Hovedbanegård og med en fantastisk udsigt over havnen
• Unik erfaring med primært kvantitativt analysearbejde i en politisk organisation, hvor du bliver forankret i analyseteamet, men også kommer til at samarbejde med politiske konsulenter, pressemedarbejdere og andre afdelinger
• Faglige udfordringer og gradvist større ansvar for projekter
• Praktisk erfaring med analysedesign, opsætning af spørgeskemaer og databehandling
• En arbejdsplads hvor fleksibiliteten går begge veje, og der er respekt for eksaminer og lign.
• Gratis kaffe og mulighed for at købe frokost fra IDA Mødecenters gode køkken

Din profil
• Du er samfundsvidenskabelig studerende og har mindst 2 år tilbage af dine studier
• Du har lyst til at tage ansvar og arbejder struktureret med dine opgaver
• Du er metodisk og analytisk stærk og har et godt kendskab til statistik og spørgeskemadesign
• Du har et godt kendskab til Excel og en generel forståelse for eller lyst til at lære programmer som SurveyXact og SPSS
• Du er åben for at sætte dig ind i forskellige politikområder og problemstillinger
• Du kan arbejde både selvstændigt og i teams

Løn og arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage. Timelønnen er 130 kr. Tiltrædelse 15. januar eller 1. februar.

Ansøgningsfrist
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send din motiverede ansøgning (inkl. cv og karakterudskrift) til hr-stillinger@ida.dk mrk. ”Student til Analyse” senest torsdag 15. december 2016. Samtaler holdes 20. og 21. december. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Martin Kyed på mky@ida.dk/ +45 25 15 78 31.

IDA er Danmarks største interesseorganisation og fagforening for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Vi har mere end 105.000 medlemmer, heraf er 30.000 studiemedlemmer, og vi varetager både ansattes, lederes, selvstændiges og studerendes interesser inden for løn og ansættelse, arbejdsmarked, erhvervspolitik, kompetence, karriere og uddannelse, arbejdsmiljø, teknologi og forskning. IDA har 170 ansatte og kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg.