Studiemedlemmer og mulighederne

Læs om dine rettigheder og muligheder som studiemedlem af IDA.

Som studiemedlem af IDA har du mulighed for at få råd og vejledning af vores konsulenter. IDA kan blandt andet hjælpe dig med:

  • Hjælp til jobsøgning/karriererådgivning fra 3 måneder før dimission
  • Tjek af ansættelseskontrakt
  • Juridisk rådgivning indenfor lovfæstede rettigheder & alm. overenskomster
  • Juridisk bistand inden for løn og ansættelse
  • Sparring, tips og tricks til lønforhandling
  • Rådgivning ift. studieophold i udlandet
  • Mundtlig rådgivning om stillingtagen i konkurssager og hjælp til dækning af lønkrav hos Lønmodtagernes Garantifond (LG)

Herunder finder du en svar på mange af de spørgsmål som IDAs studiemedlemmer oftest kontakter os for at få svar på.

  • Hvad vil det sige, at jeg er funktionær?

    Hvis du er dækket af funktionærloven, er du sikret visse grundlæggende vilkår i dit ansættelsesforhold, fx løn under sygdom, opsigelsesvarsler afhængig af anciennitet og mulighed for godtgørelse ved usaglig opsigelse efter et års ansættelse.

    Hvornår er jeg funktionær?

    For at være funktionær – og opnå funktionærstatus – skal du opfylde de 3 hovedkrav: 

    • Arbejde med handel- og kontorarbejde, beskæftiget ved køb eller salg. Eller hvis dit arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.  
    • Arbejde gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt 
    • Være ansat i en tjenestestilling

    Der kan være vanskeligheder forbundet ved afgrænsningen af funktionærlovens personkreds, og der er tale om en konkret vurdering. Eksempelvis vil du være funktionær, hvis den overvejende del af dit job består i kontorarbejde, mens du den øvrige arbejdstid er beskæftiget med ikke-funktionær arbejde.

    Traditionelt butiksarbejde, hvor man arbejder med kundeekspedition er omfattet af funktionærloven.

    Ved tvivl om funktionærstatus kan du med fordel overveje, om du gennemsnitligt er beskæftiget mere end 8 timer ugentligt. Hvis dette ikke er tilfældet, er du ikke funktionær.

    Hvis du er i tvivl, om du er funktionær, bør du kontakte IDAs studenterrådgivning på 33 18 48 40, mandag til torsdag kl. 13-20.

  • Hvad er mit opsigelsesvarsel?

    Det vil afhænge af, om du er funktionær eller ej. Hvis du er funktionær (og der ikke er aftalt prøvetid) kan du se varslerne i dette skema:

    Arbejdsgivers opsigelse

    • 1 måned – ansat indtil udløbet af 5 måneder
    • 3 måneder – ansat indtil udløbet af 2 år og 9 måneder
    • 4 måneder – ansat indtil udløbet af 5 år og 8 måneder
    • 5 måneder – ansat indtil udløbet af 8 år og 7 måneder
    • 6 måneder – herefter

    Egen opsigelse

    • 1 måned

    Er du ikke funktionær, vil dine opsigelsesvarsler fremgå af din ansættelseskontrakt. Ofte vil varsler for ikke-funktionærer være meget korte, typiske øjeblikkeligt eller med op til 14 dages varsel.

  • Er jeg dækket af en overenskomst?

    Hvis du er dækket af en overenskomst, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt.

  • Kan arbejdsgiver undlade at give mig vagter?

    Det sker, at en timelønnet medarbejder ikke får tildelt de vagter på den interne vagtplan, som vedkommende er berettiget til ifølge kontrakten.

    Er du eksempelvis ansat til 10 timer ugentligt, skal du reklamere over for din arbejdsgiver snarest muligt, hvis du ikke tildeles det rette antal timer.

    Såfremt arbejdsgiver reagerer negativt herpå, bør du kontakte IDAs Studenterrådgivning.

  • Hvilken løn kan jeg forvente at få i mit job?

    IDA har på baggrund af tal fra IDAs studiemedlemmer lavet nogle vejledende satser for studerende i studiejob. De kan ses på siden med Minimalløn

    For studerende, der ikke er i studierelevante job, er der ikke på samme måde bestemte satser at holde sig til. Er du ikke dækket af en overenskomst, der fastlægger en mindsteløn for beskæftigede i dit erhverv, vil der ikke være en mindsteløn.

  • Hvor meget må jeg tjene ved siden af min SU?

    Styrelsen for Videregående Uddannelser fastlægger lønnen, som du må tjene ved siden af din SU, før du skal betale SU tilbage. Satserne kan du finde på SUs hjemmeside.

  • Har jeg ret til løn under sygdom?

    Såfremt du er funktionær, har du ret til fuld løn under sygdom. Fuld løn i denne forstand svarer til, hvad du normalt får udbetalt. Hvis du har en fast løn - fx hvis du er månedslønnet - har du ret til fuld løn under sygdom. Hvis du er på variabel løn, og dine arbejdstider kan ændre sig fra uge til uge, har du stadigvæk ret til løn under sygdom.

    Er du syg i en kort periode, skal du vurdere, hvornår mange timer du normalt arbejder, eller hvornår du har vagter iht. vagtplanen. Disse vagter vil du have ret til løn for. Det kan også være nyttigt at kigge i din kontrakt, og hvis der på forhånd er aftalt et bestemt antal timer ugentligt, vil du skulle have løn for disse. Ved tvivl kontakt endelig IDAs studenterrådgivning.

    Er du syg i en længere periode, vil man beregne din løn ud fra et gennemsnit af de arbejdstimer, du har haft de sidste 3 måneder. Såfremt dine arbejdstider varierer meget fra uge til uge, vil retten til løn afhænge af en konkret vurdering. Kontakt IDAs studenterrådgivning for hjælp til denne udregning.

  • Hvis du er i et praktikophold

    Har jeg ret til løn i praktikophold?

    Nej. Der findes ingen lovregler som regulerer din ret til løn i praktikophold, det er udelukkende aftalebaseret. Af den grund er det overladt til virksomheden at vurdere, om de vil udbetale dig løn under dit praktikophold.

    Hvordan kan jeg finansiere opholdet, hvis jeg ikke får løn?

    Vælger virksomheden ikke at udbetale dig løn, har du ret til at få udbetalt SU såfremt uddannelsesstedet meriterer praktikopholdet. Opholdet skal derfor forhåndsgodkendes af uddannelsesstedet. Du skal sende dokumentation fra dit uddannelsessted/praktiksted om, at du ikke modtager løn i praktikperioden. Såfremt du har fået forhandlet dig til et mindre beløb eller eksempelvis kompensation for øget transportomkostninger, skal dette også meddeles SU.

    At jeg kun modtager SU under mit praktikophold dækker ikke alle mine udgifter, og jeg arbejder 37 timer på praktikpladsen, så jeg har ikke tid til et andet job. Kan det virkelig være rigtigt at jeg ikke kan få yderligere finansiering andetsteds?

    At være på praktikophold skal ses som en investering i din fremtid, ligesom det ville være at tage på udlandsophold. At man kan stå i den situation, hvor det rent faktisk vil indebære en vis egenbetaling at være i et praktikophold er de vilkår som man som studerende har. Alternativt kan man søge om SU-lån i praktikperioden.

    Hvad gør jeg med min SU, hvis jeg får løn under mit praktikophold?

    Såfremt du skal på lønnet praktikophold, skal du sørge for at afmelde SU i denne periode. Det gør du under minSU på SU’s hjemmeside. På SU's hjemmeside kan du også finde mere information om SU og praktikophold.

     

  • Spørgsmål om barsel og adoption

    Som studerende – hvad har jeg ret til af orlov?

    Som studerende har man ret til orlov efter loven.

    Som studerende – hvad har jeg ret til af dagpenge/SU under orlov?

    Moderen kan få 12 måneders ekstra SU (12 klip), en far 6 måneders ekstra SU (6 klip). Moderen kan vælge at overføre op til 6 måneder af de ekstra SU-klip til barnets far, hvis begge forældre opfylder betingelserne for SU. Derimod kan faderen ikke overføre ekstra klip til moderen. Det er ikke en betingelse for faderens ret til ekstra klip, at moderen er studerende.

    Forældrene kan selv bestemme, hvornår i uddannelsen ekstra SU skal udbetales. Dog skal forældrene være studieaktiv i måneden inden udbetalingen. I perioden, hvor ekstra klip udbetales, er der ikke krav om, at forældrene skal være studieaktive, men må gerne blive hjemme og passe barnet. Forældrene skal fortsat være indskrevet på uddannelsen og må ikke i perioden modtage anden offentlig støtte, der udelukker SU eller være i lønnet praktik.

    Forældrene skal være opmærksomme på, at ekstra klip ikke kan tages med, hvis uddannelsen afbrydes eller afsluttes, før de er brugt op. Ligeså kan forældrene ikke tage ubrugte ekstraklip med sig fra en bachelor til en kandidatuddannelse. Her må forældrene søge som, om man fik barn, inden man startede på en uddannelse. Når forældrene har afsluttet uddannelsen, kan man ikke længere modtage SU-klip.

    Studerende forældre har mulighed for at søge om et supplerende SU-lån og der er endvidere forskellige muligheder for forsørgertillæg og børnetilskud. Læs mere på borger.dk.

    Har man fået barn, før man starter på en uddannelse, har man stadig mulighed for at få ekstra SU. Betingelsen er dog, at fødslen eller adoptionen skal være sket inden for 12 måneder før uddannelsen starter, hvis man er blevet mor og inden for 6 måneder før uddannelsen starter, hvis man er blevet far. De ekstra SU-klip vil herefter blive reduceret med det antal måneder der ligger mellem fødselstidspunktet/adoptionen og den måned uddannelsen starter. Vælger man at melde sig ud af studiet, fordi man på grund af barsel ikke magter at færdiggøre uddannelsen, har man ikke ret til SU og som udgangspunkt heller ikke ret til barselsdagpenge. Dog kan der være ret til dagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt via et studiearbejde, eller hvis barslen indledes inden en måned efter afslutningen af bacheloruddannelsen samtidig med at kandidatuddannelsen opgives. Hvis uddannelsen afbrydes før bachelorgraden er opnået eller senere end en måned efter bachelorgraden er opnået, kan der være mulighed for at få kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, medmindre formue eller en eventuel forsørgers indtægter/formue forhindrer det.

    Hvordan er jeg stillet hvis jeg har studiejob?

    Hvis man har studiejob ved siden af studierne og det er af så stort omfang, at beskæftigelseskravet i henhold til loven er opfyldt, kan man modtage barselsdagpenge samtidig med, at man modtager ekstra SU-klip. Der er dog en grænse for, hvor meget man må tjene ved siden af SU. Denne grænse, også kaldet fribeløbet er bl.a. afhængig af, hvor mange måneders SU man har fået i løbet af et år. I særlige tilfælde kan fribeløbet forhøjes, så man må tjene mere, uden at skulle betale SU tilbage. Bemærk: Fribeløbet forhøjes med et fast beløb for hvert barn under 18 år. Hvis studiejobbet har funktionærstatus, gælder funktionærlovens regler om ½ løn til moderen 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødsel. Man skal samtidig varsle overfor arbejdsgiver, hvornår forventet fødsel er sat til samt hvorledes man vil afvikle orlov, jf. barselsloven.