Syg og i arbejde

Gode råd til hvad du skal gøre, hvis du går hen og bliver syg.

Det skal du gøre:

Du skal sørge for at melde dig syg ved arbejdstids begyndelse. Tjek reglerne for sygemelding og brugen af lægeerklæringer på din arbejdsplads. Vær opmærksom på hvornår en sygemelding senest skal indgives.

Din arbejdsgiver kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding (friattest) på 2. fraværsdag

Hvis din arbejdsgiver udelukkende har behov for dokumentation af sygdommen, så kan arbejdsgiveren anmode om en friattest. Dette kan gøres efter behov.

Hvis du er ansat i henhold til funktionærloven, så kan din arbejdsgiver bede om en erklæring om forventet varighed af sygemeldingen efter 14 dage. 

Din arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt bede om en mulighedserklæring. Den er delt i to.

  1. skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver. Den del skal beskrive om du er hel eller delvis sygemeldt og om der er begrænsninger i forhold til udførelsen af dit arbejde.
  2. skal udfyldes af din praktiserende læge.

Udgiften til lægeerklæringer betales af arbejdsgiveren, såfremt det er arbejdsgiveren der har anmodet om den.

Dine rettigheder

  • Du vil modtage løn under sygdom.
  • Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler.

Det skal din arbejdsgiver sørge for

Din arbejdsgiver skal inden 30 dage anmelde dit sygefravær til din bopælskommune, såfremt de ønsker sygedagpengerefusion efter 30 dages sygefravær. Det betyder at du er forpligtet til at overholde de rettigheder og pligter der følger af den til en hver tid gældende sygedagpengelov.

Hvad gør kommunen?

Din kommune vil sende et oplysningsskema til dig, som du skal udfylde og sende retur inden 8 dage med mindre du har aftalt andet med kommunen.

Kommunen vil bede dig om at underskrive en fuldmagt med henblik på at indhente helbredsoplysninger og andre relevante oplysninger for din sag.

  • Hvornår skal jeg meddele arbejdsgiver, at jeg er blevet syg?

    Er du fraværende fra dit arbejde på grund af sygdom, skal du så hurtigt som muligt på første sygedag give besked til arbejdsgiveren eller tjenestestedet. Gør du ikke det, kan din arbejdsgiver opsige dig uden varsel på grund af ulovlig udeblivelse. Det er dit ansvar at kunne dokumentere, at beskeden er givet, og det kan derfor være en god idé at benytte fx mail.

  • Hvornår kan arbejdsgiver tidligst forlange lægeerklæring?

    Din arbejdsgiver kan tidligst på 2. fraværsdag kræve en skriftlig sygemelding (friattest) fra lægen.

  • Får jeg løn i hele sygeperioden?

    Ja, det gør du. Arbejdsgiver kan efter 30 dages sygefravær få sygedagpengerefusion fra kommunen, men dette har ikke betydning for din ret til løn.

  • Kan arbejdsgiver bede om en tro- og love-erklæring?

    Ja, du meddeler så skriftligt arbejdsgiver, at du er syg og at det er på tro og love.

  • Jeg er blevet indkaldt til møde med arbejdsgiver med henblik på udfyldelse af en mulighedserklæring. Hvad er en mulighedserklæring?

    En mulighedserklæring har til formål at finde mulighederne for at fastholde dig på arbejde og er delt i 2:

    1. side udfyldes af dig og din arbejdsgiver og skal angive dine muligheder for at vende tilbage til arbejde – enten helt eller delvist, herunder også om der eventuelt er arbejde, som du kan varetage hjemmefra.

    Side 2 udfyldes af din læge og vedrører lægens vurdering af om de forslag, som du og arbejdsgiver har, er lægeligt forsvarlige.

    Er du og arbejdsgiver ikke enige om dine muligheder for at vende tilbage, må I hver beskrive, hvorledes I ser på mulighederne. Herefter vurderer lægen så sagen.

  • Jeg er så syg, at jeg ikke magter at deltage i en sygesamtale på min arbejdsplads. Hvad gør jeg?

    Du meddeler arbejdsgiver, at du lige p.t. er for syg til at komme til en sådan samtale og at hvis arbejdsgiver ønsker det, så kan du få dokumentation fra lægen herfor. Drøft dette med lægen inden meddelelse til arbejdsgiver.

    Derudover kan du eventuelt også foreslå, at du og arbejdsgiver tager drøftelsen pr. telefon.

  • Kan jeg siges op, mens jeg er sygemeldt?

    Ja, men naturligvis med det opsigelsesvarsel, som du har krav på.

  • Må man begrunde en opsigelse med sygdom - vil det være sagligt?

    Som hovedregel er sygdom lovligt forfald og derfor vil sygdom ikke uden videre kunne bruges som en saglig begrundelse for en opsigelse. Der er dog undtagelser. Hvis det skal være sagligt – og dermed ikke udløse en godtgørelse – skal der være tale om langvarigt fravær og hvor virksomhedens drift nødvendiggør det.

    Er der ikke udsigt til at du kan vende tilbage, fx på grund af kræftsygdom, kan du opsiges selv efter en kortvarig sygeperiode.

  • Er jeg omfattet af 120-dages reglen og hvad betyder den i givet fald?

    120-dags reglen betyder, at du opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når du inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Reglen er beskrevet i funktionærlovens § 5, stk. 2, hvor man taler om forkortet opsigelsesvarsel ved sygdom.

    Konkret skal opsigelsen ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens du endnu er syg. I opgørelsen af de 120 dage medregnes søn- og helligdage samt fridage, men ikke graviditetsbetinget sygdom. De 120 dage behøver ikke at være sammenhængende dage.

    Du skal være opmærksom på, at der ikke står noget i funktionærloven om, at man skal opsiges efter 120 dages sygdom.

    For at være omfattet af 120 dags reglen skal reglen fremgå eksplicit af din ansættelseskontrakt.

    Reglen gælder ikke for offentligt ansatte. Eventuel opsigelse fra en offentlig arbejdsgiver på grund af sygdom skal derfor ske med dit normale opsigelsesvarsel.

  • 120 dages-reglen

    120 dages-reglen betyder, at du kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når du inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i sammenlagt 120 kalenderdage. Reglen er beskrevet i funktionærlovens § 5, stk.2, hvor man taler om forkortet opsigelsesvarsel ved sygdom.

    Konkret skal opsigelsen ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens du endnu er syg. I opgørelsen af de 120 dage medregnes søn- og helligdage samt fridage, men ikke graviditetsbetinget sygdom. De 120 dage behøver ikke at være sammenhængende dage.

    Du skal være opmærksom på, at der ikke står noget i funktionærloven om, at man skal opsiges efter 120 kalenderdages sygdom.

    Hvis du er omfattet af 120 dages-reglen, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt. Reglen om forkortet opsigelse på grund af sygdom gælder ikke for offentligt ansatte. Eventuel opsigelse fra en offentlig arbejdsgiver på grund af sygdom skal derfor ske med dit normale opsigelsesvarsel.

    For at være omfattet af 120 dags reglen skal reglen fremgå eksplicit af din ansættelseskontrakt.

    Reglen gælder ikke for offentligt ansatte. Eventuel opsigelse fra en offentlig arbejdsgiver på grund af sygdom skal derfor ske med dit normale opsigelsesvarsel.

  • Kan jeg blive opsagt med forkortet varsel efter 120 sygedage, hvis jeg er offentligt ansat?

    Nej – 120 dages-reglen gælder ikke ved ansættelse i det offentlige. Så opsigelse skal ske med sædvanligt varsel.

  • Delvis sygemelding

    Problemer med helbredet kan betyde, at du har vanskeligt ved at klare din fulde normale arbejdsmængde i en periode, men at du godt kan varetage en del af arbejdet.

    Du har mulighed for at blive delvist sygemeldt i en periode frem for at sygemelde dig helt. Delvis sygemelding skal anmeldes til kommunen.

    Formålet er, at medarbejder og virksomhed kan lave en aftale om, hvilken arbejdstid og hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan magte og derved kan undgå en fuldtidssygemelding. Du kan hos din kommune få mere at vide om mulighederne for delvis sygemelding.

  • Sygefraværssamtaler

    Arbejdsgiveren har pligt til at afholde sygefraværssamtaler.

    Dette betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indkalde sygemeldte medarbejdere til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage på arbejdet. Formålet med samtalen er at styrke dialogen mellem arbejdsgiveren og den syge medarbejder. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter medarbejderens første sygedag.

    Indkaldelsen til samtalen skal ske med et rimeligt varsel. Der er ingen formkrav til indkaldelsen, hvilket betyder at indkaldelsen til samtalen kan ske telefonisk, pr. brev, e-mail etc.

    Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.

    Arbejdsgiveren er dog ikke forpligtet til at indkalde til sygefraværssamtalen, hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.

    Medarbejderen vil under samtalen kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

  • Fastholdelsesplan

    Hvis du som sygemeldt medarbejder ikke kan forventes tilbage på arbejde inden 8 uger regnet fra første sygedag, kan du anmode arbejdsgiveren om, at der i fællesskab udarbejdes en fastholdelsesplan.

    Planen skal beskrive samarbejdets videre forløb, herunder hvordan du som medarbejder hurtigst muligt kommer helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen.

    Du kan bede om en fastholdelsesplan på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet og ligeledes kan planen udarbejdes inden de 8 uger er udløbet.

    Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en fastholdelsesplan er unødvendig, kan arbejdsgiveren dog afslå anmodningen om udarbejdelse af en sådan plan.

  • Pligt til at oplyse om konstateret alvorlig sygdom

    Hvis du bliver alvorligt syg for eksempel af kræft, sklerose, sukkersyge, hiv/aids eller andre latente sygdomme, er der som udgangspunkt tale om et privat anliggende, der ikke vedrører din arbejdsgiver. Hvis sygdommen påvirker din arbejdsindsats, herunder betyder ekstra fravær i forbindelse med hospitalscheck, bør du informere din arbejdsgiver og eventuelt i samspil med denne undersøge mulighederne for hel eller delvis lønrefusion fra de sociale myndigheder.

    Arbejdsgiveren skal behandle sin viden om din sygdom med diskretion. I forlængelse heraf gælder det også , at det er dit anliggende og din afgørelse om kolleger, kunder med flere skal informeres. På mange arbejdspladser har man formuleret en decideret sygdomspolitik, hvor der er aftalt retningslinjer for sådanne situationer.

  • Delvis raskmelding

    Problemer med helbredet kan betyde, at du har vanskeligt ved at klare din fulde normale arbejdsmængde i en periode, men at du godt kan varetage en del af arbejdet.

    Du har mulighed for at genoptage dit arbejde delvist, efter at du har været fuldt sygemeldt i en periode. Kommunen skal som led i sin opfølgningspligt undersøge muligheden, for at en sygemeldt kan vende delvist tilbage på arbejdspladsen. En delvis raskmelding skal godkendes af kommunen.

    Formålet er, at medarbejder og virksomhed kan lave en aftale om, hvilken arbejdstid og hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan magte, og derved opnå at medarbejderen gradvist kommer i gang igen. Derved undgås en unødvendig forlængelse af en fuldtidssygemelding.

    Du kan i din kommune få mere at vide om mulighederne for delvis raskmelding.

  • Sygdom under graviditet

    Skal du til en almindelig graviditetsundersøgelse, har du ret til løn fra din arbejdsgiver, men kun hvis det ikke er muligt at lægge undersøgelsen uden for arbejdstid.

    Er du syg under graviditeten, fx på grund af en bækkenløsning, sidestilles graviditetsbetinget sygdom med almindelig sygdom, og du skal opfylde de regler, der er beskrevet i guiden, for at få sygedagpenge eller løn under sygdom. Sygdom grundet graviditet tæller ikke med ved opgørelse af 120 dages fravær.

    Hvis du har et arbejde, der medfører risiko for din graviditet (dit fosters sikkerhed og sundhed) skal denne risiko fjernes. Det kan ske ved at du fx omplaceres til andet arbejde eller der laves andre foranstaltninger på dit job. Hvis det ikke er muligt at gøre arbejdspladsen sikker eller muligt at omplacere dig, har du krav på at blive hjemsendt med fuld løn indtil 4 uger efter fødslen.

  • Få hjælp af IDAs socialrådgiver

    IDAs medlemmer har mulighed for at modtage rådgivning om rettigheder i forbindelse med sygdom.

    Socialrådgiveren i IDA rådgiver om blandt andet sygedagpenge, hjælpemidler, revalidering, fleksjob og førtidspension og kan deltage sygdomssamtaler på arbejdspladsen og i socialforvaltningen.

    Der er også mulighed for at få bistand i ankesager på sygdoms- og pensionsområdet.

    Kontakt IDA på telefon 33 18 48 48