Uddannelsesklausuler
En uddannelsesklausul er en aftale mellem dig og din arbejdsgiver om, at du har visse pligter i forbindelse med at din arbejdsgiver betaler en uddannelse for dig.
Sidst opdateret: Tirsdag, 22. januar 2013 - 14:14 / ida
Hvad er en uddannelsesklausul ?
En uddannelsesklausul er en aftale mellem dig og din arbejdsgiver om, at du har visse pligter i forbindelse med at din arbejdsgiver betaler en uddannelse for dig. Disse pligter går sædvanligvis ud på, at du skal tilbagebetale en del af udgifterne til uddannelsen hvis du fratræder din stilling inden du har været ansat en vis periode, efter du har afsluttet uddannelsen.
En uddannelsesklausul vil begrænse din mobilitet på arbejdsmarkedet og er derfor en erhvervsbegrænsende klausul. Men den sidestilles ikke med hverken en konkurrence- eller kundeklausul.
Den er sjældent at ingeniører bliver bedt om at underskrive en uddannelsesklausul. IDA har kendskab til enkelte uddannelsesklausuler primært hvor arbejdsgiveren betaler en MBA.
Hvis du har fået en uddannelsesklausul, bør du kontakte IDA, inden du skriver under på den.