Vækst og erhverv

Danmark og de øvrige vestlige lande er på vej ud af krisen. Men den danske produktivitetsvækst er fortsat udfordret i en række sektorer og brancher. Det truer eksisterende arbejdspladser samt etableringen af nye, hvilket i sidste ende får store konsekvenser for den danske velfærd.

Derfor mener IDA, at der skal tænkes i både kort- og langsigtede muligheder for at sikre vækst og erhvervsudvikling på flere fronter. Der bør særligt fokuseres på at:
  1. Forbedre produktiviteten i særligt de mindre virksomheder
  2. Øge eksporten – særligt i de små ingeniørvirksomheder
  3. Understøtte teknologiklynger
  4. Skabe mere offentlig-privat innovationssamarbejde
  5. Få flere teknologiiværksættere
  6. Forbedre det offentlige erhvervsfremmesystem

Forbedre produktiviteten i de mindre virksomhederne

Danmark er sammenlignet med udlandet udfordret på produktivitetsudviklingen. Produktionen pr. arbejdstime er steget meget langsommere end tidligere og i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Det gælder en række sektorer med undtagelse af dansk industri, hvor produktiviteten pr. medarbejder er steget under den forhenværende krise.
 
Ifølge Produktivitetskommissionen vil en dansk lønmodtager i dag kunne få 20 % mere i løn, hvis den danske produktivitetsvækst havde fulgt den svenske siden midten af 1990’erne. En svensk beskæftiget har hvert år siden 1996 produceret 2 % mere pr. time end året før. I Danmark har vi kun forbedret os med 0,8 % om året.
 
IDA mener, at produktiviteten særligt bør øges gennem:
  • Øget automatisering. IDA-analyse dokumenterer et stort produktivitetspotentiale i særligt de mindre virksomheder. Medlemmer af IDA industripanel vurderer, at der er et automatiseringspotentiale på mellem 46 mia. kr. i industrien. Dette skal ses i sammenhæng med, at Danmark i international målestok ligger højt i forhold til antal industrirobotter pr. ansat. Det er særligt de små industrivirksomheder, der har et uudnyttet automatiseringspotentiale.
  • Industrielt byggeri. IDA-byggefagfolkene vurderer, at produktiviteten i byggesektoren kan forbedres med mellem 15 og 20 %, svarende til en årlig effektiviseringsgevinst på mellem 11 og 15 mia. kr.. Det kan blandt andet ske gennem øget brug af industrielt byggeri – en byggeform som også kan give eksportjobs.
  • Forskning og uddannelse. IDA-analyse om højproduktive virksomheder viser, at forskning og uddannelse er relevant for produktivitet og vækst. I forhold til andre virksomheder bruger de højproduktive virksomheder 9x flere midler på intern forskning, 16x flere eksterne midler på forskning og har 4x flere højtuddannet ansat. Se analysen.
  • Tilbudsloven og EU's udbudsdirektiv. Der er et betydeligt produktivitetspotentiale i arbejdet med offentlige indkøb. Det gælder i selve indkøbsprocessen, der kan være uforholdsmæssigt ressourcekrævende for både køber og for dem, der byder på ordren. Men endnu væsentligere er det, at man i forbindelse med indkøb af fx IT-systemer, bygninger mm lægger fundamentet for mange offentligt ansattes produktivitet år ud i fremtiden.
  • Små virksomheders adgang til kapital og medarbejdere. Fremvæksten af nye højteknologiske virksomheder er på lang sigt helt afgørende for det danske samfunds produktivitet. Men netop nystartede højteknologiske virksomheder, der inden de kan lancere et produkt, typisk er nødt til at finansiere et længere forsknings- eller udviklingsforløb, har generelt meget svært ved at finde finansiering.

Øge eksporten – særligt i de små ingeniørvirksomheder

I dag står 10 % primært store virksomheder for 90 % af Danmarks eksport. De små og mellemstore virksomheder har på den baggrund størst uudnyttet potentiale for at øge eksporten. Derfor er det essentielt, at de små og mellemstore virksomheder vinder terræn på eksportmarkederne. I følge professor Phillip Schröder har eksportvirksomheder typisk 40 % større produktivitet og konkurrencekraft end virksomheder, der kun har omsætning på hjemmemarkedet. Samtidig er eksportvirksomheder mere vidensinstensive gennem ansættelse af flere højtuddannede. 
 
IDA mener, at eksporten bør understøttes gennem:
  • At udenrigsministeriets og den regionale eksportfremmeindsats gennemgår et serviceeftersyn og eksempelvis rettes mod SMV'ere og de danske teknologiske styrkepositioner. Udgangspunktet bør være de teknologiområder, hvor regeringen har nedsat vækstteams.

Understøtte teknologiklynger

Klynger og styrkepositioner kan stimulere produktiviteten, skabe mere innovation og øge konkurrenceevnen for de virksomheder, der deltager. Professoren Michael Porter dokumenterer, at op mod 40 pct. af et lands værditilvækst pr. indbygger kan henføres til de konkurrencemæssige fordele, der er opnået gennem specialiserede erhvervsklynger. 
 
IDA er overbevist om, at hvis først frøene er sået rundt om i landet, så kan der fra politisk side både regionalt, nationalt og internationalt gøres meget for, at det erhvervsmæssige eventyr vokser til store globale erhvervsmæssige klynger eller styrkepositioner. 
 
IDA mener, at klyngernes udvikling sikres gennem at:
  • Styrke de danske klyngeorganisationer. Det bør ske ved øget uddannelse til klyngenetværkslederne og stille nye og større krav til indhold og omfang af virksomhedsrettede aktiviteter i de offentlige klyngenetværk.
  • Styrke adgangen til dygtige medarbejdere og kompetenceudvikling, hvor klyngevirksomhederne oplever flaskehalse. Relevante uddannelser og kompetencer af høj kvalitet har både uddannelsesmiljøer, klyngevirksomheder og studerende et ansvar for. Dialogen og samarbejdet bør styrkes mellem parterne. 

Skabe mere offentlig-privat innovationssamarbejde

IDA har den grundholdning, at flere innovative offentlige indkøb er en gevinst for både erhvervslivet og udviklingen af den offentlige velfærdssektor. Der er et kæmpe innovationspotentiale, da de offentlige indkøb i EU udgør 16% af det samlede bruttonationalprodukt, svarende til 15.000 mia. kr. hvert år.
 
IDA mener, at det offentlige-private samarbejde kan forbedres gennem:
  • En styrkelse af medarbejdernes kompetencer i de offentlige indkøbsafdelinger
  • En sænkning af den danske kalkulationsrente – som anvendes ved vurdering af offentlige indkøb.

Få flere teknologiiværksættere

Vækstiværksættere er en vigtig del af en effektiv markedsøkonomi. De udfordrer eksisterende virksomheder med nye produkter og mere effektive processer. Og de skaber nye arbejdspladser som erstatning for de stillinger, der ikke er rentable at opretholde. Alt i alt er iværksætterne vigtige for, at samfundet kan opnå produktivitetsvækst og højere velstand. Rammerne for iværksættere i Danmark er kåret som de bedste i Europa, jf. Global Entrepreneurship Index 2016. Ikke desto mindre fylder iværksætterne ikke meget i den danske økonomi, og vi har en udfordring med at få iværksætterne til at vokse.

Kandidater med en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund er oftere iværksættere end resten af befolkningen. IDAs medlemmer som er iværksættere fremhæver særligt, at mangel på kapital og kompetent arbejdskraft er den største udfordring for jobs og vækst.

IDA mener, at teknologiiværksætternes fremtidige udvikling bør støttes gennem:

  • Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Adgang til de rette kompetencer på det rette tidspunkt er afgørende for en virksomheds udvikling. Flere analyser påpeger desværre, at især de små virksomheder ikke får nok glæde af de eksisterende ordringer for eksempelvis tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Konkret anbefaler IDA nationale indsatser, hvor mindre virksomheder kan gå sammen og puljerekruttere og udenlandske studerende i Danmark kan få kompetent hjælp i rekrutteringsprocessen. Det bør desuden være nemmere at dele højtuddannet arbejdskraft gennem løntilskudsordninger.
     
  • Optimering af forholdene for at bringe innovation ud af universiteterne. Megen af den forskning, der foregår på universiteterne kan komme vækstiværksætterne til gode, og mulighederne for sådant samarbejde skal optimeres. Kapitalmulighederne til højteknologiske iværksættere fra de offentlige forskningsmiljøer bør styrkes og inkubatormiljøerne evalueres. Desuden bør Iværksætterpilot-ordningen gøres permanent og Innovationsfondens finanslovsbevilling fordobles.
     
  • Revidering af det offentlige erhvervsstøttesystem. Især bør indsatsen mellem vækstiværksættere og andre iværksættere prioriteres, så den offentlige rådgivning især målrettes skalerbare iværksættere inden for teknologi og naturvidenskab. Derudover anbefaler IDA, at de offentlige innovationsnetværk i højere grad inddrages i iværksætterindsatsen, eksempelvis gennem mentorprogrammer.
     
  • Skabe privat kapital i dele af værdikæden. Mangel på kapital er i top 4 over virksomhedernes barrierer for vækst. Det anbefales, at det gøres mere attraktivt for private investorer at placere opsparet kapital i iværksættere, og at de skattemæssige vilkår for iværksættere gøres konkurrencedygtige ift. landene omkring os. Muligheden for en Etableringskonto og en Iværksætterkonto bør fortsætte i den eksisterende form, og Finanstilsynets risikobaserede kapitalkrav ift. banklån til iværksættere bør lempes.
     
  • Skabe viden om vækstiværksættere. Der mangler på flere områder forskningsbaseret viden om gode rammevilkår for iværksættere. Ministerier, vækstfora og brancheorganisationer bør udrede de danske udfordringer gennem analyser og redegørelser.
     
  • International fra første dag. Det danske hjemmemarked gør det desværre ikke muligt at skalere virksomheder tilstrækkeligt, så danske iværksættere er tvunget til allerede fra starten at se ud over Danmarks grænser. Et iværksætterprogram i stil med sydamerikanske eksempler, der inviterer iværksætter fra både ind- og udland til at starte egen virksomhed mod opholdstilladelse og adgang til lånekapital bør etableres. Desuden bør de regionale væksthuse forpligtes til at gøre de mindre iværksættervirksomheder opmærksomme på værdien af standarder med henblik på at gøre det nemmere at indgå i globale værdikæder.

Se desuden: 

Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund

Iværksætterfrekvens blandt personer med teknisk og naturvidenskabelig baggrund

 

Forbedre det offentlige erhvervsfremmesystem

Det offentlige erhvervsfremmesystem bruger cirka 5 mia. kr. årligt, og der er mere 250 forskellige erhvervsfremmeaktører. Det gør systemet uoverskueligt for virksomhederne. IDA har både medlemmer, der tager beslutninger i de mindre virksomheder (typisk som en form for leder eller faglig ansvarlig) og medlemmer, der sidder som en del af den offentlige erhvervsfremme, fx på universiteterne eller De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.

IDA har udarbejdet 7 principper som bør være styrende for fremtidens erhvervsfremmesystem – både i forhold til hvem, der udfører dem, og hvad de konkrete ydelser skal have fokus på. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at der både er gode og mindre gode erfaringer med det offentlige erhvervsfremmesystem. IDAs erfaringer og anbefalinger bygger videre på de gode erfaringer.  Et positivt eksempel i denne sammenhæng er Robotklyngen i Odense som er et eksemplarisk samarbejde mellem offentlige erhvervsfremme aktører som fx Odense Kommune, SDU og Teknologisk Institut samt regionale virksomheder.

IDA mener, at fremtidens erhvervsfremmesystem bør indrettes efter følgende 7 principper (læs hele notatet her):

  1. Brugernes behov skal i centrum
  2. Systemet skal være enkelt og gennemskueligt
  3. Den nationale og regionale erhvervsfremmeindsats skal ikke fokusere på alle vækstudfordringer men have fokus på ny teknologi, en globaliseret verden samt ressourcer som mangelvare
  4. Tilbuddene i det offentlige erhvervsfremmesystem skal  evalueres efter et evidensbaseret koncept
  5. Der er brug for et fast track for skalerbare virksomheder, og særligt virksomheder med vækstpotentiale skal prioriteres
  6. Prioriteringen af vækstvirksomheder i det offentlige erhvervsfremmesystem skal være inden for danske erhvervsmæssige og teknologiske styrkepositioner
  7. Erhvervsfremmeaktiviteter kan udbydes af private og offentlige udbydere