Vækst og erhverv

Danmark og de øvrige vestlige lande er på vej ud af krisen. Men den danske produktivitetsvækst er fortsat udfordret i en række sektorer og brancher. Det truer eksisterende arbejdspladser samt etableringen af nye, hvilket i sidste ende får store konsekvenser for den danske velfærd.

Derfor mener IDA, at der skal tænkes i både kort- og langsigtede muligheder for at sikre vækst og erhvervsudvikling på flere fronter. Der bør særligt fokuseres på at:
  1. Forbedre produktiviteten i særligt de mindre virksomheder
  2. Øge eksporten – særligt i de små ingeniørvirksomheder
  3. Understøtte teknologiklynger
  4. Mere offentlig-privat innovationssamarbejde.

Forbedre produktiviteten i de mindre virksomhederne

Danmark er sammenlignet med udlandet udfordret på produktivitetsudviklingen. Produktionen pr. arbejdstime er steget meget langsommere end tidligere og i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Det gælder en række sektorer med undtagelse af dansk industri, hvor produktiviteten pr. medarbejder er steget under den forhenværende krise.
 
Ifølge Produktivitetskommissionen vil en dansk lønmodtager i dag kunne få 20 % mere i løn, hvis den danske produktivitetsvækst havde fulgt den svenske siden midten af 1990’erne. En svensk beskæftiget har hvert år siden 1996 produceret 2 % mere pr. time end året før. I Danmark har vi kun forbedret os med 0,8 % om året.
 
IDA mener, at produktiviteten særligt bør øges gennem:
  • Øget automatisering. IDA-analyse dokumenterer et stort produktivitetspotentiale i særligt de mindre virksomheder. Medlemmer af IDA industripanel vurderer, at der er et automatiseringspotentiale på mellem 31-42 mia. kr. i industrien. Dette skal ses i sammenhæng med, at Danmark i international målestok ligger højt i forhold til antal industrirobotter pr. ansat. Det er særligt de små industrivirksomheder, der har et uudnyttet automatiseringspotentiale.
  • Industrielt byggeri. IDA-byggefagfolkene vurderer, at produktiviteten i byggesektoren kan forbedres med mellem 15 og 20 %, svarende til en årlig effektiviseringsgevinst på mellem 11 og 15 mia. kr.. Det kan blandt andet ske gennem øget brug af industrielt byggeri – en byggeform som også kan give eksportjobs.
  • Forskning og uddannelse. IDA-analyse om højproduktive virksomheder viser, at forskning og uddannelse er relevant for produktivitet og vækst. I forhold til andre virksomheder bruger de højproduktive virksomheder 9x flere midler på intern forskning, 16x flere eksterne midler på forskning og har 4x flere højtuddannet ansat.
  • Tilbudsloven og EU's udbudsdirektiv. Der er et betydeligt produktivitetspotentiale i arbejdet med offentlige indkøb. Det gælder i selve indkøbsprocessen, der kan være uforholdsmæssigt ressourcekrævende for både køber og for dem, der byder på ordren. Men endnu væsentligere er det, at man i forbindelse med indkøb af fx IT-systemer, bygninger mm lægger fundamentet for mange offentligt ansattes produktivitet år ud i fremtiden.
  • Små virksomheders adgang til kapital. Fremvæksten af nye højteknologiske virksomheder er på lang sigt helt afgørende for det danske samfunds produktivitet. Men netop nystartede højteknologiske virksomheder, der inden de kan lancere et produkt, typisk er nødt til at finansiere et længere forsknings- eller udviklingsforløb, har generelt meget svært ved at finde finansiering.

Øge eksporten – særligt i de små ingeniørvirksomheder

I dag står 10 % primært store virksomheder for 90 % af Danmarks eksport. De små og mellemstore virksomheder har på den baggrund størst uudnyttet potentiale for at øge eksporten. Derfor er det essentielt, at de små og mellemstore virksomheder vinder terræn på eksportmarkederne. I følge professor Phillip Schröder har eksportvirksomheder typisk 40 % større produktivitet og konkurrencekraft end virksomheder, der kun har omsætning på hjemmemarkedet. Samtidig er eksportvirksomheder mere vidensinstensive gennem ansættelse af flere højtuddannede. 
 
IDA mener, at eksporten bør understøttes gennem:
  • At udenrigsministeriets og den regionale eksportfremmeindsats gennemgår et serviceeftersyn og eksempelvis rettes mod SMV'ere og de danske teknologiske styrkepositioner. Udgangspunktet bør være de teknologiområder, hvor regeringen har nedsat vækstteams.
  • At regeringen og EU fortsætter arbejdet med at lave nye frihandelsaftaler, da de øger eksporten væsentligt.

Understøtte teknologiklynger

Klynger og styrkepositioner kan stimulere produktiviteten, skabe mere innovation og øge konkurrenceevnen for de virksomheder, der deltager. Professoren Michael Porter dokumenterer, at op mod 40 pct. af et lands værditilvækst pr. indbygger kan henføres til de konkurrencemæssige fordele, der er opnået gennem specialiserede erhvervsklynger. 
 
IDA er overbevist om, at hvis først frøene er sået rundt om i landet, så kan der fra politisk side både regionalt, nationalt og internationalt gøres meget for, at det erhvervsmæssige eventyr vokser til store globale erhvervsmæssige klynger eller styrkepositioner. 
 
IDA mener, at klyngernes udvikling sikres gennem at:
  • Styrke de danske klyngeorganisationer. Det bør ske ved øget uddannelse til klyngenetværkslederne og stille nye og større krav til indhold og omfang af virksomhedsrettede aktiviteter i de offentlige klyngenetværk.
  • Styrke adgangen til dygtige medarbejdere og kompetenceudvikling, hvor klyngevirksomhederne oplever flaskehalse. Relevante uddannelser og kompetencer af høj kvalitet har både uddannelsesmiljøer, klyngevirksomheder og studerende et ansvar for. Dialogen og samarbejdet bør styrkes mellem parterne. 

Mere offentlig-privat innovationssamarbejde

IDA har den grundholdning, at flere innovative offentlige indkøb er en gevinst for både erhvervslivet og udviklingen af den offentlige velfærdssektor. Der er et kæmpe innovationspotentiale, da de offentlige indkøb i EU udgør 16% af det samlede bruttonationalprodukt, svarende til 15.000 mia. kr. hvert år.
 
En ikke uvæsentlig sidegevinst er, at det kan skabe bedre arbejdsforhold i den offentlige sektor, og nye udviklingsjob i den private sektor. Men det kræver, at samarbejdet gribes fornuftigt an og har ideelle rammevilkår. Sådan er det ikke i dag, hvilket især går ud over kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser samt de små og mellemstore virksomheders mulighed for at samarbejde med den offentlige sektor.
 
IDA mener, at det offentlige-private samarbejde kan forbedres gennem:
  • En styrkelse af medarbejdernes kompetencer i de offentlige indkøbsafdelinger
  • En sænkning af den danske kalkulationsrente – som anvendes ved vurdering af offentlige indkøb.