Vigtigt med samlet strategi for klimatilpasning
Ingeniørforeningens eksperter i 3 fagtekniske netværk har udarbejdet forslag til samlet strategi for dansk klimatilpasning
Oprettet den: Tirsdag, 10. april 2012 - 2:00 / jkr
Eksperter fra 3 af Ingeniørforeningens fagtekniske netværk – IDA Miljø, IDAs Spildevandskomite og IDA Byg – har udarbejdet forslag til en samlet strategi for dansk klimatilpasning.
”Vi kan lige så godt komme i gang med en strategi for klimatilpasning nu som senere. Og det er vigtigt, at det ikke sker ad hoc men samlet,” slår formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost, fast.
Lederen af ekspertgruppen, Ole Mark, peger på nødvendigheden af at finde ud af, hvad det er, der bliver oversvømmet – fx hospitaler, børnehaver og andet.
”Man skal beslutte sig for, om man ønsker at beskytte det eller ikke ønsker at beskytte det,” konstaterer Ole Mark.