Forskellen på Diplom og Masteruddannelser

Forstå forskellen på de to typer efteruddannelse: master og diplom.

Masteruddannelser

En masteruddannelse er en højere videregående uddannelse. Der er mange forskellige masteruddannelser, og flere af dem udbydes på engelsk. Man kan bl.a. tage en master i IT, ledelse og administration (MBA), design, sprog og kommunikation samt flere tekniske discipliner.

De danske masteruddannelser er videregående deltidsuddannelser typisk fordelt over 2-3 år, hvor undervisningen hovedsageligt foregår i weekenden eller om aftenen. På flere uddannelsesinstitutioner f.eks. DTU er det også muligt at tilrettelægge en ”Fleksibel Master”, hvor pensum sammensættes ud fra de fag, der udbydes til almindelige dagstuderende. Har man mulighed for at deltage i undervisningen på de tidspunkter, kan man i meget høj grad selv skræddersy sit efteruddannelses- elle omskolingsforløb. Det hjælper universiteterne gerne med. Det drejer sig kort fortalt om at samle 60 ECTS-point inden for 6 år.

En masteruddannelse er på niveau med en lang videregående uddannelse og svarer til det der på engelsk hedder Master of Arts (MA). Uddannelsen svarer som hovedregel kun til 1 års fuldtidsstudie. En masteruddannelse skal afsluttes med et videnskabeligt afgangsprojekt.

For at blive optaget på et masterstudie kræver det mindst 2-3 års relevant erhvervserfaring samt en relevant mellemlang videregående uddannelse. Det kan f.eks. være en diplomingeniøruddannelse eller en almindelig bachelorgrad. Også studerende med en kandidatuddannelse kan optages.  Hertil kan der være yderligere specifikke adgangskrav som f.eks. fagniveau, kurser eller lignende. Selvom masteruddannelser udbydes på offentlige universiteter er der fuld brugerbetaling på dem. Prisen varierer alt efter universitet og dit valg af masteruddannelse.

Diplomuddannelse (ikke at forveksle med diplomingeniøruddannelse)

Diplomuddannelser udbydes under lov om åben uddannelse og er tænkt som overbygningsuddannelse eller som videre- og efteruddannelse. En diplomuddannelse svarer til 60 ECTS-point eller 1 års fuldtidsstudier, men foregår oftest på deltid. Diplomingeniøruddannelser er således en helt anden uddannelsestype end det, der slet og ret kaldes diplomuddannelser og udbydes under lov om åben uddannelse.

Diplomuddannelser minder i sin struktur meget om masteruddannelser og rummer ofte den samme fleksibilitet. Niveaumæssigt kan diplomuddannelserne sammenlignes med mellemlange videregående uddannelser, mens masteruddannelserne svarer til lange videregående uddannelser. Man behøver således blot en kort videregående uddannelse, for at blive optaget på en diplomuddannelse.

Vælger man at efteruddanne sig uden for sit eget fagområde, kan det godt give mening at tage en diplomuddannelse frem for en masteruddannelse, også selv om man er berettiget til optagelse på en masteruddannelse. I den sammenhæng bør man også forholde sig til uddannelsens konkrete indhold, målgruppe (og det netværk man således får på uddannelsen) og praktiske forhold.