Hjælp til udarbejdelse af stresspolitik

Alle har et ansvar for at være med til at forebygge både egen, medarbejderes og kollegers stress. En stresspolitik på arbejdspladsen kan være en start til arbejdet med stress-bekæmpelse

Når stresspolitikken skal udformes er det vigtigt, at både medarbejdere og ledere involveres i processen og bliver enige om, hvad stresspolitikken skal indeholde.

På den måde bliver stresspolitikken et fælles projekt, som alle arbejder hen imod. Vejen skal banes for en fælles forpligtigelse, så medarbejdere og ledere gør en aktiv indsats for at efterleve stresspolitikken.

Udformningen af en stresspolitik skærper organisationens bevidsthed omkring stress og trivsel. Det er i den forbindelse vigtigt at få diskuteret en række centrale spørgsmål om arbejdspladsens holdning til stress.

Centrale spørgsmål i stresspolitikken

Udformningen af en stresspolitik skærper organisationens bevidsthed omkring stress og trivsel. Det er i den forbindelse vigtigt at få diskuteret en række centrale spørgsmål om arbejdspladsens holdning til stress. Det vil være relevant at spørge:

  • Hvornår og hvordan skal der gribes ind overfor stress?
  • Hvilke handlemuligheder har man forhold til stress? Hvor kan de ansatte gå hen, hvis de selv er ramt af stress eller har mistanke om, at en kollega er ramt af stress?
  • Hvem er ansvarlig for de enkelte tiltag? Hvad er fx ledelsens rolle?
  • Balancen mellem arbejde og familie – hvordan hænger virkeligheden sammen? Tager I sociale hensyn, så familierne kan fungere?
  • Hvilke forebyggende mål har I på længere sigt?

Handleplan

Sørg for, at politikken ikke bliver en samling uforpligtende hensigtserklæringer!

1. Overvejelser – valg af fokus

Ønsker organisationen en samlet trivselspolitik? Eller er det vigtig at kaste ekstra lys på stress i jeres organisation?

2. Formål

Kort beskrivelse af vision og værdier i relation til stress, definition på stress, hvorfor en politik for stress og trivsel. Forslag til formål:

  • Forebyggelse af stress ved at vise konkrete handlinger, der kan gøres for at nedsætte belastningen på den enkelte, på arbejdsgruppen og på arbejdspladsen som helhed.
  • Anvisninger til handlinger for den enkelte, arbejdsgruppen og lederen hvis en ansat trods alt rammes af stress.
  • Fokus på trivsel i en travl hverdag.

3. Overordnede mål og strategier

Hvordan passer stresspolitikken ind i virksomhedens overordnede strategi?

Hvilke overordnede og konkrete mål ønsker I at opfylde? Hvilken betydning kan den have på sigt?

Er der sammenhæng med andre initiativer eller politikker i virksomheden?

4. Valg af indsatsområder

Stessmålinger, undervisning i stress, nødberedskab og psykologhjælp til stressramte, coaching som forebyggelse, stressafviklingssamtaler, lederudvikling, lederevalueringer, sygefraværsamtaler osv.

5. Handling

Beskrivelse af konkrete initiativer og indsatser. Det er lovpligtigt at laven arbejdspladsvurdering (APV). Sørg for at integrere den i stresspolitikken.

6. Konkrete mål – hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan?

Tidsplan, organisering og ansvarsfordeling

7. Succeskriterier

Hvordan ved I, om I er nået i mål? Hvordan måles effekten at diverse tiltag?

8. Forankring

Udpeg nøglepersoner, projektledere, tovholdere som skal sikre politikkens gennemførelse.

9. Information og formidling - Kommuniker jævnligt!

Intranet, personaleblad, fællesmøder m.m. skal bruges flittigt i udbredelse af politikken.

Formuler simple regler.

10. Opfølgning af indsats

Politikken må ikke blive statisk. Justér den i forhold organisationens udvikling.

Vær opmærksom på de små såvel som store forbedringer og husk at fejre succeserne.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med en stresssygemelding?

    Du skal i første omgang sørge for at kontakte egen læge. Dette er vigtigt for at få sat et evt. forløb i gang, men også på grund af fremtidige dokumentationskrav.
    Undgå at bruge din arbejdsmail. Oplys din arbejdsgiver om, at du fremover kun er at træffe på privat mail. Du er som stresssygemeldt ikke forpligtet til at arbejde, men oppebærer din løn i sygemeldingsperioden. Du er dog fortsat omfattet af din almindelige loyalitetsforpligtelse overfor arbejdsgiveren.
    IDA står klar til at hjælpe dig, så kontakt os endelig.

  • Hvilke tilbud har IDA generelt til stressramte medlemmer?

    IDA kan tilbyde dig følgende:


    Juridisk bistand ift. sygemelding, fratrædelsesaftale, opsigelse etc.

    Psykologbistand, hvis arbejdspladsen ikke tilbyder det

    Karrierebistand, ligegyldigt om du forventer at vende tilbage til arbejdet eller forventer at fratræde

  • Er jeg forpligtet til at deltage i en mulighedssamtale med arbejdsgiver under stresssygemelding?

    Ja. Såfremt din sygdom forhindrer et møde, så kan mødet tages over telefonen. Hvis du ikke kan overskue et telefonmøde af helbredsmæssige grunde, så kontakt IDA for andre muligheder.

  • Kan jeg tage på ferie under en stresssygemelding?

    Såfremt din læge vurderer, at det er i overensstemmelse med sygdommen, så er svaret ja. Men det anbefales altid at du konsulterer din læge, før du tager af sted.

    Vær opmærksom på, at såfremt din arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion fra din bopælskommune, så stopper refusionen under ferie, og der en efterfølgende karens på 5 uger, før den genoptages. Det er dog ikke en betingelse, at der skal være sygedagpengerefusion for at opnå fuld løn under sygdom.

  • Kan jeg fortsætte i et bijob, hvis jeg er stresssygemeldt i forhold til hovedbeskæftigelsen?

    Såfremt sygemeldingen alene er koncentreret om din hovedbeskæftigelse, så kan du fortsætte i et bijob.
    Du skal dog være meget forsigtig med, at du ikke kommer til generelt at fremstå rask. Konsulter derfor din læge, inden du fortsætter i et bijob.