Emneside

Karrieresamtaler

Vi ønsker at bidrage til, at du får skabt en righoldig fortælling om dig selv, der vil kunne understøtte og øge din markedsværdi og handlemuligheder i det moderne arbejdsliv. Samtidig har vi fokus på at arbejdsliv, familieliv og fritidsliv skal passe sammen.

Tit kan dine talenter, styrker og ønsker være helt eller delvist usynlige for dig selv. Gennem samtale med en af vores karrierekonsulenter, vil du blive mødt med en professionel respektfuld nysgerrighed, du kan bruge som hjælp til at folde din fortælling eller din udfordring ud. Som medlem kan vi tilbyde dig én samtale af ca. en times varighed hvert halve år.

  • Fagspecialist

    Hvad er den røde tråd i din karriere? Hvad skal dit næste skridt være? Er du i tvivl om hvilke opgaver du skal vælge for at udvikle dig i den retning du ønsker, eller kunne du godt tænke dig at blive klædt godt på inden din MUS, så kan karriererådgiverne hjælpe dig på vej.

  • Nyuddannet

    Har du brug for rådgivning i forbindelse med de første skridt ud på jobmarkedet, fx hjælp til at udarbejde ansøgning og CV? Er du opmærksom på de muligheder du har og hvilke kompetencer du besidder? Få gode råd og vejledning til at gå fra studie- til erhvervsmiljø.

  • Ledig

    Find ind til ildsjælen, dine talenter og din motivation. Karrierådgiverne tilbyder at hjælpe dig med at få afklaret dine kompetencer ud fra dit faglige fundament. Få hjælp til at udarbejde CV, målafklaring, gode råd til jobsamtalen og personlighedstests.

    Du kan desuden få information om IDAs netværk og tilbud om juridisk rådgivning.

  • Leder

    Du definerer samtalens tema, der kan omhandle alt lige fra, hvordan du kommer godt fra start i dit nye lederjob til, hvordan du som erfaren topleder bevarer engagementet og motivationen i dagligdagen.

    Kontakt karriererådgiverne og læs mere om IDAs øvrige tilbud til ledere.

  • Projektleder

    Er dit næste skridt i karrieren projektleder? Ønsker du råd og vejledning til, hvordan du kommer videre mod en lederkarriere, hvordan du håndterer krydspresset mellem medarbejdere og ledelsen eller hvordan du bliver certificeret projektleder?

    Udover at kontakte karriererådgiverne kan du læse mere på IDAs Lederforum om projektledelseskurser.

  • PhD-studerende

    Er du PhD-studerende eller Postdoc, er du fx kørt fast i dit projekt eller har du brug for gode råd og inspiration i forhold til, hvad der skal ske efter, at afhandlingen er afleveret, kan du kontakte IDAs karriererådgivere eller du kan læse mere IDAs PhD-aktiviteter  og faglige netværk.

    Læs og tilmeld dig netværket her, hvor du vil kunne danne dig et sammenhængende overblik over relevante ydelser og aktiviteter.

  • Tillidsvalgt

    Som tillidsvalgt har du en helt særlig relation til både kollegaer og ledelse; at håndtere dette kræver særlige kompetencer. En karrieresamtale kan blandt andet give dig indblik i forhold til, hvordan du kan bruge disse kompetencer i din øvrige karriere.

    IDA tilbyder også et karrierekursus for tillidsvalgte.