Kære IDA Lederforum medlem
Ingeniørforeningens forum for ledere byder dig velkommen til dette nyhedsbrev. I nyhedsbrevet formidler vi store og små nyheder om ingeniørledere.
Vores hovedkilde til information er IDA Lederpanel. Panelet er oprettet af IDA Lederforum primo 2007, og består på nuværende tidspunkt af over 1.100 ingeniørledere. Disse ingeniørledere giver gennem kvantitative undersøgelser dig indblik i dine kollegaers forhold til aktuelle ledelsesmæssige problemstillinger.
Den seneste undersøgelse har temaerne ledelse af primadonnaer og seniorer, sundhedsfremmende ordninger og til hvilke kilder, der er vigtigst, når de skal indhente ny viden.
Rapport - Runde 11 (112k)
Et vigtigt element i positionering er at skabe synlighed på baggrund af IDA Lederpanels holdninger til aktuelle ledelsesmæssige problemstilling. Vi har pr dags dato fået over 140 hits i diverse medier – tv, radio, dagspressen etc. – på baggrund af undersøgelserne i Lederpanelet.
Tak til alle jer, der deltager i vores Lederpanel, og som dermed er med til at præge resultatet og give undersøgelsen vægt. Er du endnu ikke medlem af vores lederpanel, kan du blive det ved at sende en e-mail med din e-mail adresse samt dit medlemsnummer til Andreas Vig Lannov, avl@ida.dk.
Venlig hilsen
Allan Ahrensberg
Formand for IDA Lederforum
Udsnit af pressehistorier fra den seneste undersøgelse – runde 11:
Usund livsstil skader dit job
Sundhed er ikke en privatsag, mener godt halvdelen af lederne med ingeniørbaggrund. I en undersøgelse fra Ingeniørforeningens Lederpanel mener mere en hver fjerde leder, at medarbejderens usunde livsstil kan føre til en fyreseddel. Og ved nyansættelser mener 67 procent, at de foretrækker at ansætte medarbejdere med sund livsstil. ”Der er fokus på, at man performer bedre på jobbet, når man er i god form og spiser sundt,” siger formanden for Ingeniørforeningens Lederpanel, Allan Ahrensberg, der ser sund livsstil som en måde til at undgå stress.
Berlingske Tidende/-, 21.01.09. (Business side 14)+Business.dk/-, 20.01.09
Århus Stiftstidende/-, 25.01.09. (side 4)
God ledelse er det bedste middel mod sygefravær
Danske arbejdspladser bugner af sundhedsordninger, men der er uambitiøst hvis man tror, at en gratis banan, sund mad i kantinen og en tur på løbebåndet alene nedbringer sygefraværet, mener Allan Ahrensberg, der er formand for Ingeniørforeningens Lederforum. De har lavet en undersøgelse om sundhedsordningernes effekt på sygefraværet blandt ledere med ingeniørbaggrund, og tendensen er klar. Det bedste middel mod, at medarbejderne bliver hjemme under dynen, er god ledelse.
Børsen 13.02.09. (Executive side 8)