Kære IDA Lederforum medlem
Ingeniørforeningens forum for ledere byder dig velkommen til dette nyhedsbrev. I nyhedsbrevet formidler vi store og små nyheder om ingeniørledere.
Vores hovedkilde til information er IDA Lederpanel. Panelet er oprettet af IDA Lederforum primo 2007, og består på nuværende tidspunkt af over 1.100 ingeniørledere. Disse ingeniørledere giver gennem kvantitative undersøgelser dig indblik i dine kollegaers forhold til aktuelle ledelsesmæssige problemstillinger.
Den seneste undersøgelse har temaerne netværk, rammevilkår og udflytning af værdikædeaktiviteter.
Rapport - Runde 10 (131K)
Et vigtigt element i positionering er at skabe synlighed på baggrund af IDA Lederpanels holdninger til aktuelle ledelsesmæssige problemstilling. Vi har pr dags dato fået over 140 hits i diverse medier – tv, radio, dagspressen etc. – på baggrund af undersøgelserne i Lederpanelet.
Tak til alle jer, der deltager i vores Lederpanel, og som dermed er med til at præge resultatet og give undersøgelsen vægt. Er du endnu ikke medlem af vores lederpanel, kan du blive det ved at sende en e-mail med din e-mail adresse samt dit medlemsnummer til Andreas Vig Lannov, avl@ida.dk.
Venlig hilsen
Allan Ahrensberg
Formand for IDA Lederforum
Udsnit af pressehistorier fra den seneste undersøgelse – runde 10:
Stadig tungere opgaver sendes til udlandet
Flere og flere virksomheder sender de rutineprægede opgaver til datterselskaber eller samarbejdspartnere i udlandet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningens Lederpanel blandt medlemmerne, oplever 46 procent af ingeniørlederne, at deres arbejdsgiver har flyttet aktiviteter til udlandet inden for de sidste tre år. ”Hvis vi ikke længere har viden nok, begynder fundamentet for hele værdikæden at revne, og finansieringen af velfærdssamfundet smuldrer”, forudser Ingeniørforeningens formand Lars Bytoft, der ser viden, som Danmarks vigtigste råstof. Han peger derfor på, at udenlandsk ekspertise skal lokkes til Danmark, så der opstår enklaver, hvor danske medarbejdere kan udvikle deres viden.
Børsen, 12.12.08. (Executive side 14)
Udflytning æder danske job
Et stykke gråt papir med meddelelse om fyring har større chance for at finde vej til medarbejderen, når virksomheder vælger at flytte nogle af sine aktiviteter fra Danmark til udlandet. I en undersøgelse fra Ingeniørforeningens lederpanel svarer 12 procent af 165 respondenter, at der er blevet væsentligt færre personer i medarbejderstaben i Danmark som følge af udflytning.
Børsen, 12.12.08. (Executive side 14)