§ 1. Navn og område
Stk. 1. Selskabets navn er "IDA Lederforum".
Stk. 2. IDA Lederforum (IDAL) er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, der arbejder fagligt med ledelse. IDAL følger ”Lov og vedtægter for IDA”.
Stk. 3. Selskabets arbejdsområde er hele Danmark.
§ 2. Formål
Stk. 1. IDAL skal virke for IDAs formål på det ledelsesfaglige område.
Stk. 2. IDAL skal arbejde for at udvikle og positionere medlemmerne som ledere i en global ver-den.
Stk. 3. IDAL skal være dagsordenssættende i Danmark på det ledelsesfaglige område. Selskabet skal give IDAs medlemmer med ledelsesfunktion viden, inspiration, kompetenceudvikling og netværk.
Stk. 4. IDAL har ansvaret for aktiviteter inden for det ledelsesfaglige område med undtagelse af løn-, ansættelses- og pensionsområdet bl.a. ved at:
- Skabe et af Danmarks førende debatfora, særligt i relation til ledelse af viden- og teknologiin-tensive virksomheder.
- Gennemføre aktiviteter på landsplan, der udvikler medlemmernes kompetencer både person-ligt og på det ledelsesmæssige område.
- Sætte dagsordenen i relation til ledelsesspørgsmål.
- Skabe fundamentet for ”rollemodeller”, hvor kendte ingeniørledere profileres.
- Samarbejde nationalt og internationalt med andre parter.
- IDAL skal være det naturlige, mest oplagte og mest attraktive mødested for ingeniører, andre naturvidenskabeligt uddannede eller andre med en videregående uddannelse med interesse for ledelse.
§ 3. Medlemsforhold
Stk. 1. Selskabets optagelsesberettigede medlemskreds fremgår af og skal være i overensstemmelse med § 18. Fagtekniske enheder (selskaber og udvalg) i IDAs Lov og vedtægter.
Stk. 2. Kun medlemmer af IDA kan vælges til formand og næstformand.
Stk. 3. Udmeldelse sker ved henvendelse til IDA.
§ 4. Ledelse
Stk. 1. Selskabets ledelse består af en formand, en bestyrelse og en generalforsamling.
§ 5. Formand
Stk. 1. Formanden repræsenterer selskabet i forhold til IDA (ved forfald næstformanden).
Stk. 2. Ved indtrædende vakance fungerer næstformanden indtil førstkommende generalforsamling.
§ 6. Bestyrelse
Stk. 1. Bestyrelsen for IDAL består af formanden, samt en bestyrelse bestående af mindst 6 og højst 10 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af:
- De lokale formænd for hver af IDALs regioner.
- Et antal medlemmer valgt på den årlige generalforsamling.
Stk. 3. Det skal sikres, at bestyrelsen består af såvel offentligt som privatansatte ledere.
Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og kasserer.
Stk. 5. Valgperioden for de lokale formænd er 1 år. Valgperioden for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er 2 år. Man kan højst være formand eller bestyrelsesmedlem i 6 år i træk.
Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 7. Referat fra bestyrelsesmøder tilgår IDA.
§ 7. Generalforsamling IDA Lederforum
§ 7.1 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamling afholdes hvert år inden 1.april og senest 4 uger efter afholdelse af den sidste generalforsamling i IDALs regioner.
Indkaldelse skal ske senest 2 uger før afholdelse ved e-mail til deltagerne eller på anden betryg-gende vis og med angivelse af dagsorden.
Stk. 2. Dagsordenen skal mindst omfatte:
- Valg af dirigent.
- Godkendelse af dagsorden.
- Beretning om arbejdet i IDAL, herunder selskabets resultater og strategiske mål.
- Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse.
- Budget for løbende år.
- Beretning om IDAs fagtekniske arbejde.
Indkomne forslag.
- Valg af formand.
- Valg til bestyrelsen, så bestyrelsens sammensætning modsvarer § 6. stk. 1 – 4.
- Valg af kritisk revisor.
- Eventuelt.
Stk. 3. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest 2 uger før generalfor-samlingens afholdelse sendes til bestyrelsen.
Stk. 4. Generalforsamlingen træffer sine afgørelser ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5. Referat fra generalforsamlingen tilgår IDA.
Stk. 6. Ekstraordinær generalforsamling med indkaldelse af samtlige selskabets medlemmer afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 150 af selskabets stemmeberettigede medlemmer ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen kræver det.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden og senest én måned efter, at bestyrelsen har modtaget henvendelsen.
§ 7.2. Regionale generalforsamlinger
Stk. 1. IDAL er et landsdækkende selskab, hvis medlemskreds er opdelt i regioner, der følger den regionsinddeling, som fremgår af IDAs Lov og vedtægter.
Stk. 2. IDAL kan beslutte ændring i antallet af regionale enheder inden for IDAs rammer.
Stk. 3. Afgrænsningen mellem de regionale enheder skal svare til afgrænsningen mellem IDAs regioner. Det enkelte medlems tilhørsforhold til den regionale enhed skal svare til medlemmets regionale IDA tilhørsforhold.
Stk. 4. Hver regional bestyrelse består af en formand og 4-8 medlemmer, som alle vælges på en årlig regional generalforsamling. Bestyrelsen kan supplere sig med en repræsentant fra IDA Selv-stændigforum og 1 eller 2 studiemedlemmer som observatører. Den regionale formand er automa-tisk medlem af IDALs bestyrelse.
Stk. 5. Den regionale bestyrelse konstituerer sig med en næstformand. § 5, stk. 2 er også gælden-de for regionale bestyrelser. Valg til formand for selskabet betragtes som vakance.
Stk. 6. De regionale bestyrelser har til opgave at gennemføre arrangementer og aktiviteter i over-ensstemmelse med selskabets formål, jævnfør § 2.
Stk. 7. Hver regional bestyrelse afholder en generalforsamling inden 15. marts. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse til medlemmerne på betryggende vis og med angivelse af dagsorden. Dagsordenen for den regionale generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent.
- Godkendelse af dagsorden.
- Beretning om arbejdet i IDAL herunder selskabets resultater og strategiske mål.
- Indkomne forslag.
- Valg af formand for den regionale bestyrelse.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer til den regionale bestyrelse.
- Eventuelt.
Stk. 8. Valgperioden er 1 år. Genvalg er tilladt efter IDAs regler for genvalg.
Stk. 9. Referater fra såvel bestyrelsesmøder som de regionale generalforsamlinger tilgår IDA.
§ 8. Økonomi
Stk. 1. Til selskabets aktiviteter og drift ydes tilskud fra IDA.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter hvert år i budgettet et rådighedsbeløb til såvel det regionale arbejde som til centrale aktiviteter og udviklingstiltag.
Stk. 3. Medlemskab af IDAL er gratis for IDAs medlemmer i overensstemmelse med reglerne for medlemskab af fagtekniske selskaber. Gæstemedlemmer betaler et kontingent, der svarer til kontingentet for gæstemedlemmer af IDAs fagtekniske selskaber. Generalforsamlingen fastsætter kontingentet for firmamedlemskab, som ikke kan være mindre end det minimumskontingent, som Hovedbestyrelsen fastsætter for firmamedlemskab af fagtekniske selskaber.
Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig for regnskabet, der føres af IDAs administration og kontrolleres af selskabets kasserer. Senest 15. februar skal regnskabet være revideret og underskrevet af den valgte kritiske revisor.
Stk. 5. IDA hæfter ikke for gæld, der er stiftet uden IDAs samtykke.
§ 9. Optræden udadtil
Stk. 1. Selskabet kan inden for sit formål på egne vegne og i eget navn optræde udadtil, herunder udgive sine egne pjecer, samt indbyde gæster og presse til møder. Selskabet kan samarbejde med andre foreninger i Danmark eller i udlandet og vælge repræsentanter til andre foreningers eller organisationers udvalg.
Stk. 2. Selskabet kan ikke kollektivt tilslutte sig nogen udenlandsk eller indenlandsk organisation uden godkendelse af Hovedbestyrelsen.
Stk. 3. Selskabet kan optræde som IDAs repræsentant i spørgsmål eller på arbejdsområder, hvor det er særligt bemyndiget hertil af Hovedbestyrelsen.
§ 10. Vedtægtsændringer
Forslag til ændringer i selskabets vedtægter skal behandles på en generalforsamling og vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Vedtægtsændringen skal for at være gyldig godkendes af Hovedbestyrelsen.
§ 11. Fortolkning
I spørgsmål, hvor denne vedtægt ikke er udtømmende, gælder IDAs Lov og vedtægter.
§ 12. Selskabets nedlæggelse
Stk. 1. Såfremt selskabets bestyrelse ønsker at nedlægge selskabet, skal forslaget om nedlæggelse behandles på en generalforsamling med indkaldelse af samtlige medlemmer og vedtages med mindst 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmers stemmer. Den vedtagne nedlæggelse træ-der først i kraft efter godkendelse af Hovedbestyrelsen.
Stk. 2. Såfremt selskabets aktiviteter af IDA skønnes mangelfulde eller utilstrækkelige i forhold til selskabets formål, kan IDA efter forhandling med selskabets bestyrelse nedlægge dette.
Stk. 3. Ved nedlæggelse tilfalder selskabets midler IDA.
Ovenstående er vedtaget på selskabets bestyrelsesmøde den 10. december og godkendt af Hoved-bestyrelsen den 15. december 2008 til ikrafttræden den 1. januar 2009