Udskriv siden

IDA Business Netværk

- et professionelt fællesskab til gavn for dig og dit job.

IDA BusinessNetværk er et professionelt forum, hvor du kan møde andre med samme faglige arbejdsfelt som dig selv.

Der er nu etableret ca. 40 netværksgrupper. Det betyder, at der er mere end 500 aktive BusinessNetværkere, hvor over halvdelen er ledere og projektledere. De deler erfaring og viden, og oplever hinandens arbejdspladser.

Hvert netværk er et selvstyrende vidensteam med ca. 12 deltagere. Alle er professionelle, har erhvervserfaring, en faglig ballast, og er fagligt nysgerrige. IDA sammensætter netværkene, så du møder andre med den samme faglige interesse eller brancheviden som dig selv. Det giver et vidensrum på højt niveau. Netværksgrupperne mødes normalt hver anden måned om eftermiddagen, hvor deltagerne skiftes til at være vært. Hvert netværk har en frivillig netværkspilot blandt deltagerne, som støtter op om den praktiske proces.


En af grupperne for Erfarne ledere og projektledere i Århus valgte at lade IDAs netværkskonsulent tage dette "klassebillede" på første netværksmøde.

IDA startservice det første år
IDA yder startservice i det første år til IDA BusinessNetværk. En netværkskonsulent fra IDA er mødeleder på første netværksmøde, og tilbyder at deltage på to netværksmøder mere i løbet af det første år. Formålet er at sikre optimale levebetingelser for netværket og hurtigst muligt udbytte for deltagerne.

Mange emner
Du finder emnerne for de enkelte netværk under menupunktet netværksgrupper. I hvert netværk fremlægger deltagerne på skift egne erfaringer fra aktuelle praktiske problemstillinger. Du får et indblik i de andre andres viden og hverdag. Når du selv præsenterer er det en kærkommen anledning til at reflektere og lære af dine egne erfaringer, samtidig med at du får feedback fra de øvrige deltagere.

Deltagergebyr
Der betales et startgebyr på 850 kr. for medlemmer af IDA, og 2.850 kr. for øvrige. 
Hvis du optages i en etableret netværksgruppe, er startgebyret 500 kr. for medlemmer og 2000 kr. for øvrige.

Deltagere
Se et udpluk af de mange virksomheder, der er repræsenteret i IDA BusinessNetværk.

Se også:
Dine fordele 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind

 KONTAKT

IDA BusinessNetværk
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Tlf. 33 18 46 32
E-mail: businessnetvaerk@ida.dk

Production2010-01-14_build165FE1