Udskriv siden

Værktøjer

Her er en række værktøjer og gode råd til alle IDA BusinessNetværk.
IDA Forum
Alle IDA BusinessNetværk har hver deres forum, som er et lukket netværksrum på IDAs hjemmeside. Her kan du finde de andre medlemmers kontaktdata og have en debat. Det er også let at gemme fælles dokumenter. Det er også en god mulighed for at kommunikere med de andre deltagere af netværket mellem møderne. 

Nye deltagere til netværksgruppen
IDA vedligeholder ventelister til netværksgrupperne. Hvis netværksgruppen ønsker nye deltagere, så er første skridt at beslutte om gruppen skal åbnes for nye deltagere. Læs her en samlet ” Vejledning til optagelse af nye deltagere i netværksgrupper"

Mødeoversigt
Det er gavnligt for alle netværksgrupper at have en oversigt med mødehistorikken. Hvornår møderne er holdt, hvem der har deltaget, hvem der var vært og oplægsholder. Det gør det let at overskue hvem der har chancen for at være ”på” på de kommende møder. Det er også gavnligt for at huske om der er nogle, som ikke deltager aktivt i netværket.

Mødereferater
Netværk er til for dem, som møder op på møderne,  og mødereferater er derfor sekundære, men stadigvæk gode at huske på. Referater anvendes derfor hyppigst til at gengive de konkrete aftaler på et netværksmøde og hovedoverskrifter fra debatten på mødet. Aftal ambitionsniveauet for referaterne i gruppen, så alle er enige, og beslut hvem der laver mødereferaterne. Ofte går referentopgaven på skift. Det kan fx være mødeværten på det aktuelle møde, eller den efterfølgende mødevært, som alligevel har brug for have styr på hvem der deltager næste gang.

Leveregler i netværksgruppen
På første netværksmøde beslutter alle netværksgrupper sig for de vigtigste leveregler. Tag levereglerne med jer til netværksmøderne – og mind hinanden om dem. Revidér dem hvis det er nødvendigt
Gå til søgning
Du er ikke logget ind

 Webdelen Indholdsredigering


IDA BusinessNetværk
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Tlf. 33 18 46 32
E-mail: businessnetvaerk@ida.dk

Production2012-03-26_0021_rev5231FE2