Her kan du læse et kort uddrag af Bygningsfaglig Fonds vedtægter.
Formålet med Bygningsfaglig Fond er at yde økonomisk støtte til fremme af den faglige udvikling indenfor bygningsingeniørernes område.
Fonden kan endvidere uddele en årlig hæderspris til en eller flere personer for en lovende teknisk videnskabelig indsats.
Bestyrelsen
Fondens bestyrelse er identisk med den til enhver tid siddende bestyrelse for Selskabet for Bygge- og Anlægsteknik, og har samme formand som denne.
Bestyrelsesmedlemmerne er ulønnede.
Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg på tre medlemmer, der udpeges for tre år ad gangen. Det ene medlem skal tillige være medlem af bestyrelsen.
Et medlem afgår efter tur hvert år, og udpegningen sker på det første bestyrelsesmøde i Selskabet for Bygge- og anlægsteknik efter dettes årlige generalforsamling. Forretningsudvalget konstituerer sig selv på sit første møde derefter.
Forretningsudvalget varetager den daglige ledelse af fondens virksomhed og giver desuden indstilling til bestyrelsen om dispositioner vedrørende fondens midler.
Årsrapport 2007
Læs vores Årsrapport 2007 (PDF 192 KB)