I Dansk Betonforening, DBF, arbejder vi for at øge og sprede kendskabet til betons egenskaber, fremstilling og anvendelse.
Vi fungerer som samlingssted, hvor alle der har interesse i beton, kan mødes, få ny information og diskutere fordomsfrit. Blandt vores ca. 1300 medlemmer, herunder 70 firma- og institutionsmedlemmer, findes både ingeniører, bygningskonstruktører, arkitekter og geologer, der arbejder med beton.
Dansk Betonforening afholder hvert år et stort antal fagtekniske møder og seminarer både i København og rundt om i landet. Derudover arrangerer vi den årlige betondag og afholder med mellemrum internationale kongresser. Dansk Betonforening har desuden et godt samarbejde og en god informationsudveksling med en række nationale og internationale organisationer og komiteer.
I vort forum kan du finde diverse referater, samt præsentationer fra afholdte møder og nyhedbreve fra vore udenlandske samarbejdspartnere. I vort forum kan du ligeledes finde et "bibliotek" over diverse meddelelser fra fib (CEB-fib = International Federation for Structural Concrete).
Medlemsblad
Dansk Betonforening er medudgiver af medlemsbladet "Dansk Beton", som spænder over alt fra tekniske temaer og normarbejde til uddannelsesstrategi og byggematerialets fremtidsperspektiver. "Dansk Beton" er obligatorisk for alle medlemmer og koster 135 kr. årligt. Bladet er gratis for studiemedlemmer.
Bliv medlem
Som medlem af Dansk Betonforening får du rig lejlighed til at holde dig ajour med udviklingen på de tekniske, projektmæssige og strategiske områder, og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.
Tilmeld dig via "Mit websted" > "Mine abonnementer", eller kontakt vores netværkskoordinator. Medlemskab er gratis for IDA-medlemmer (dog betales 135 kr. årligt for medlemsbladet Dansk Beton).
Kommende konferencer som måske kan have din interesse:
EUROCOALASH 2010
International Inorganic-Bonded Fiber Composites Conference, IIBCC 2010
International Congress on Durability of Concrete