Udskriv siden

IDA BYG

IDA BYG er et fagteknisk selskab med op imod 6.000 medlemmer inden for alle typer af bygge- og anlægsaktiviteter.

Vi afholder hvert år en række aktuelle arrangementer, der belyser den nyeste udvikling på det byggetekniske område. Formålet med arrangementerne er at styrke den videnskabelige, tekniske og samfundsmæssige udvikling inden for området. Arrangementerne er åbne for vores medlemmer samt andre med interesse for bygge- og anlægsområdet.

Bliv medlem
Som medlem af IDA BYG får du rig lejlighed til at holde dig ajour med det byggetekniske område, og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.

Tilmeld dig via "Mit websted" > "Mine abonnementer", eller kontakt vores netværkskoordinator. Medlemskab er gratis for IDA-medlemmer. Læs mere om medlemskab.

Bygningsfaglig Fond
IDA BYG bestyrer Bygningsfaglig Fond, som yder støtte til fremme af bygningsingeniørernes område.

Bygningsfaglig Fond uddelte hæderspris

Bygningsfaglig Fond under IDA Byg uddelte 26. marts fondens hæderspris til Ib Steen Olsen.

Udover den faglige hæder fulgte der en check på 10.000 kr. med til årets modtager.

I begrundelsen for tildelingen tog fondsbestyrelsen udgangspunkt i Ib Steen Olsens brede og mangeårige virke for Ingeniørforeningen og ingeniørstanden i Danmark generelt.

”Ib Steen Olsen har altid været meget aktiv og involveret i Ingeniørforeningens arbejde, både på det politiske og det faglige område. Med særlig faglig interesse for byggeriets processer, økonomi, og de evigt tilbagevendende nye samarbejdsformer, har Ib Steen Olsen sat et markant og dygtigt præg på udviklingen gennem en solid karriere, der startede som underviser

på DTU og projekterende ingeniør hos P.E. Malmstrøm og NIRAS. Herefter fulgte næsten 30 år i Boligministeriet og Erhvervs- og Bygge-Styrelsen indtil Ib Steen Olsen nu er vendt tilbage som ekstern lektor og associeret professor på DTU”, som det hedder i motiveringen af årets kandidat.

Fondbestyrelsen fremhæver endvidere Ib Steen Olsens aktive indsats i Ingeniørforeningen, hvor han har haft stor indflydelse på udviklingen af IDA-BYG, herunder bl.a. sammenlægningen af den daværende Dansk Ingeniørforening og Ingeniørsammenslutningen.

”Videreførelsen af den daværende B-gruppe har netop skabt grundlaget for IDA-BYG som vi kender det i dag. Ib Steen Olsen har altid arbejdet for at højne kvaliteten af ingeniørens uddannelse og virke og har ad utallige kanaler bidraget til den faglige udvikling af ingeniørerne i Danmark”, som det afsluttende understreges i begrundelsen for tildelingen.

Om Bygningsfaglig Fond

Fondens formål er at yde økonomisk støtte til fremme af den faglige udvikling indenfor bygningsingeniørens område. Fonden kan desuden uddele en årlig hæderspris for en lovende teknisk videnskabelig indsats. Hædersprisen kan ikke søges.

Generalforsamling 28. marts 2011: referat og formandens beretning og Fagteknisk beretning.

Links
Nyttige links for bygningsingeniører. IDA BYG er også medlem af ASCE (American Society of Civil Engineers). På nedenstånede link kan du se de seneste nyhedsbreve og artikler:

ASCE Global Link  

English introduction
English introduction to IDA BYG

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
KONTAKT
IDA BYG
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Tlf. 33 18 48 48
E-mail: ida@ida.dk

Kontaktinfo bestyrelsesmedlemmer og netværkskoordinator

Production2012-03-26_0021_rev5231FE2