IDAmiljøs arbejdsområde omfatter miljøteknik og forureningsbekæmpelse i bred forstand. Vores arbejdsform er tværfaglig og bevæger sig også ud over det traditionelle ingeniørmæssige område.
I IDAmiljø sigter vi mod såvel teoretisk belysning som praktisk løsning af miljømæssige, tekniske og økonomiske problemer ved bekæmpelse af forurening af vand, jord og luft.
Vi giver medlemmerne lejlighed til at holde sig a jour med og præge udviklingen på miljøområdet gennem afholdelse af mellem 20 og 30 faglige arrangementer årligt. Arrangementerne spænder fra store konferencer til foredrag, ekskursioner og studiekredse.
IDAmiljø har ca. 4.000 medlemmer.
Præsentationer fra arrangementer. Dette link fører over til IDAmiljøs åbne forum, hvor præsentationerne findes under dokumenter.
Bliv medlem
Som medlem af IDAmiljø får du rig lejlighed til at holde dig ajour med udviklingen på miljøområdet og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.
Tilmeld dig via "Mit websted" > "Mine abonnementer", eller kontakt vores netværkskoordinator. Medlemskab er gratis for IDA-medlemmer. Læs mere om medlemskab.