E-gruppen, tidligere elektroingeniørgruppen, er et landsdækkende selskab, der arbejder bredt med alle elektrotekniske, elektroniske, elektrofysiske og kernetekniske emner.
Vores arbejdsområde dækker de traditionelle områder som stærkstrøm, svagstrøm, elektrofysik og kerneteknik. Andre relevante aktiviteter er sensorteknologi, optoelektronik, metrologi, bioteknologi og medikoteknik.
En af vores væsentligste opgaver er at styrke fagets relationer til det omgivende samfund og bidrage med videreuddannelse til vores medlemmer. Hovedvægten ligger på udviklings- og forskningsrettede aktiviteter.
Vi arrangerer hvert år en lang række møder, konferencer og virksomhedsbesøg. Vi samarbejder med de regionale elektrotekniske grupper og beslægtede selskaber i og udenfor foreningen. På denne måde kan vi tilbyde medlemmerne både aktuelle og relativt specialiserede arrangementer.
Med vores ca. 4.330 medlemmer er vi et af Ingeniørforeningens største fagtekniske selskaber.
Arrangementer i E-gruppen
Præsentationer fra afholdte arrangementer findes i E-gruppens forum.
Bliv medlem
Som medlem af E-gruppen får du rig lejlighed til at holde dig ajour med udviklingen inden for elektrotekniske, elektroniske, elektrofysiske og kernetekniske emner, og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.
Tilmeld dig via "Mit websted" > "Mine abonnementer". Medlemskab er gratis for IDA-medlemmer. Læs mere om medlemskab.