Udskriv siden

Selskabet for Risikovurdering

I Selskabet for Risikovurdering, RISK arbejder vi for at fremme forståelsen af principperne for og anvendelse af risikoanalyse og risikostyring, og for at vise den nytte, fagområdet gør i industri og samfund.

Vi løser denne opgave ved gennem fagtekniske møder at skabe:

  • Et åbent forum for teoretikere og praktikere med interesse for risikoanalyse og risikostyring
  • Indsigt i den videnskabelige og tekniske udvikling af fagområdet 
  • Mulighed for at medlemmerne kan præge udviklingen på området
  • Rationel forståelse for risikopolitik og risikokommunikation 
  • Forståelse for definitioner af acceptkriterier og beslutningsmodeller 
  • Forståelse for risikokontrol og opfølgning 
  • Forståelse for krav til foranstaltninger og beredskab.

Bliv medlem
Som medlem af RISK får du rig lejlighed til at holde dig ajour med området for risikovurdering, og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.

Tilmeld dig via "Mit websted" > "Mine abonnementer", eller kontakt vores netværkskoordinator. Medlemskab er gratis for IDA-medlemmer. Læs mere om medlemskab.

International Risk Management konference i topklasse
Torsdag 1. december 2011, kl. 8-18 i DGI-Byen, København

Aktiv styring af projektrisici er en afgørende succesparameter på store såvel som små projekter. Det gælder derfor om tidligt at skabe overblik, formidle succeskriterier og gøre risikostyringen vedkommende for beslutningstagere.

Ingeniørforeningens Selskab for Risikovurdering, RISK inviterer i samarbejde med ALECTIA, Rambøll og Kromann Reumert til Risk Management konference med toneangivende talere fra ind- og udland, herunder topledere fra Metroselskabet, Lego System, World Trade Center, Walt Disney, Femern Bælt, Banedanmark, DTU, Vejdirektoratet, Johnson & Johnson, Økonomistyrelsen, Pfizer og Bispebjerg Hospital.

En lang række topledere fra ind- og udland vil dele deres succeser, udfordringer og visioner for Risk Management. Der vil være repræsentanter fra byggebranchen, produktionsvirksomheder, finansverdenen, hospitaler og universiteter, som vil udfordre branchen til at tænke nyt, lære af hinanden og udnytte fælles erfaringer på området. Fortaler for aktiv risikostyring på MetroCityringen, Henning Christophersen, tidl. Finansminister og EU kommissær, i dag bestyrelsesformand for Metroselskabet, er hovedtaler på dagen.

Detaljeret program findes her på engelsk.


Præsentationer fra afholdte arrangementer
Se præsentationer fra afholdte arrangementer i RISK.

KONTAKT
Selskabet for Risikovurdering
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Tlf. 33 18 48 48
E-mail: ida@ida.dk  

Kontaktinfo bestyrelsesmedlemmer og netværkskoordinator

Production2012-02-01_1930_rev5082FE2