Jeg er rigtig glad for min mentor og har re-lært en række ting - bl.a. at man må spørge hvis man vil noget mere (fagligt/personligt). Gode spørgeteknikker til at opnå hvad man gerne vil have. Man skal ikke være ”bange” for et nej, men finde ud hvad står der i vejen for at man kan få det til at være som man gerne vil. Jeg har virkelig fået nogle spørgeteknikker med i rygsækken og kan se en positiv fremgang personligt samt karrieremæssigt. Jeg oplever, ved at bruge Mentor, at jeg er ikke ene om at stå ved muren og tænke: hvorfor står jeg her og hvad nu? men andre har været der og Mentor øser ud af sine erfaringer og giver masser af konstruktiv feed-back.
Livet er for kort til dårlige ledere – så må man skifte dem ud, for de ændrer sig ikke.
Jeg håber for andre ingeniører at mentorordningen forbliver – det har været guld værd for mig.
Jeg kan i hvert fald mærke at jeg er blevet meget mere sikker i min faglighed og mine evner som ingeniør og jeg bruger Mentor som den usynlige løftestang til at opnå de karrieremæssige løft internt. Da mentor ikke har ”aktier” i min virksomhed og derfor ingen personlige holdninger til ledelsen kan hun ”skubbe” på alle mulige måder.
Jeg kan varmt anbefale det – og jeg tror selvfølgelig også at man skal være åben og frisk og man skal være villig til at arbejde med sig selv (det er rigtig hårdt) og også acceptere at man ikke altid har vidvinkel brillerne på – men er lidt snæversynet. Det er vigtigt at mentor lader mentee sluge informationerne i bidder og at mentee ikke bliver skubbet for hårdt og føler at mentor tager føringen (forældre rollen) med ens karriere og prøver at udleve egne ambitioner på en mentee. Det er jo der den gensidige respekt og forventnings afstemning skal ind i billedet. Man skal finde ud af ved første møde – hvad det er mentee har brug for og om det matcher hvad mentor kan give? Det er jo det første skridt til et godt mentorskab.