Den forretningsmæssige indgang til din personlig udvilking
IDA Mentor er skræddersyet til dig. Med udgangspunkt i fælles faglige referencerammer fokuserer mentorordningen på udviklingen af dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer.
IDA Mentor fungerer som det koordinerende bindeled der forbereder hver enkelt deltager og indkalder til matching af mentorer og mentees. Når Mentorrelationerne er etableret, støtter IDA Mentor processen gennem midtvejs- og slutevaluering. Det enkelte mentorforløb strækker sig formelt over et år.
Du indgår i en forpligtende og fortrolig én-til-én relation. Forpligtende på den måde at mentor og mentee indgår en kontrakt. Fortrolig i kraft af den tillid mentor og mentee opbygger via deres dialog.
Med etableringen af IDA Mentor ønsker IDA at skabe et nærende miljø for styrkelsen af dit lederskab hos dig, der er ingeniør eller arbejder med teknologi.