Du får rig lejlighed til at udbygge dine lederkompetencer.
I din rolle som mentor fungerer du som coach og vejleder for mentee. Kunsten er at bruge og formidle dine egne erfaringer på en konstruktiv måde, der hjælper menteen på vej. Der er ingen bedre måde at lære på end at lære andre noget.

Dine kommunikative evner stimuleres i processen. For at kunne hjælpe, er det vigtigt først og fremmest at forstå menteens udgangspunkt. Et vellykket forløb afhænger derfor af din evne til at sætte dig ind i mentees situation og kommunikere med ham/hende.
Du får nye perspektiver og viden fordi samspillet næres med nye ideer og vinkler fra mentee, som I skal tage stilling til.
Du opnår ny erkendelse af din egen viden og dit syn på faglige og ledelsesmæssige forhold. Det sker helt naturligt, via den personlige refleksion mentor kommer igennem i arbejdet med at dele sin erfaring med mentee.
Du deltager i et kursus, der forbereder dig på at være mentor. Inden du skal virke som mentor tilbyder Ingeniørforeningen dig et halvdagskursus. På kurset bliver du klædt på til at fungere som coach og rådgiver, så vi sikrer det optimale udbytte af mentorforløbet.
I de nye mentor relationer tilbyder IDA Mentor endvidere etablering af Mentor-netværk.