Kvinder er for beskedne

Unge kvindelige ingeniører forventer mindre i løn end deres mandlige fagfæller. De undervurderer deres eget værd, det bekymrer Ingeniørforeningen.

De nyuddannede kvindelige ingeniører forventer en lavere løn end deres mandlige studiekammerater gør, og den forventning bliver indfriet med en løn, der er lavere end mændenes.

”De unge kvinders beskedne indstilling ender med at smitte af på deres løn. De står ikke ved deres værd. Der ingen grund til, at de skal opnå en lavere løn, eneste umiddelbare forklaring er deres selvopfattelse,” siger Jytte Hinnerup, formand for Ingeniørforeningens Ligestillingsudvalg.

I 2010 spurgte IDA 250 ingeniørstuderende, der var ved at afslutte deres studier, om deres forventninger til størrelsen på den første månedsløn. Her svarede de kvindelige studerende, at de forventede en startløn på 31.708 kroner om måneden, og de mandelige medstuderende svarede en månedsløn på 33.091. For at stemme forventningerne af med virkeligheden, blev samme gruppe i slutningen af 2011 spurgt om, hvor meget de så rent faktisk tjener, nu hvor de er havnet i stillinger som privatansatte ingeniører.

Alle de nyuddannede havde opnået en højere løn i deres første job, end de havde forventet. Men til trods for at resultatet er over forventning, så afslører tallene, at kvinderne fik indfriet deres forventninger om en lavere løn end de mandlige fagfæller på samme niveau.

”Vi har set tendensen længe og har forsøgt at råbe de unge kvinder op. Derfor er det ekstra ærgerligt at få resultatet bekræftet – igen. De burde efterhånden være mere bevidste om deres eget værd. Den lavere løn kommer til at forfølge dem resten af deres karriere – og ikke kun, hvis de får børn og holder barselsorlov,” understreger Jytte Hinnerup.

Hun påpeger, at hvis man forudsætter, at reallønnen stiger med to procent om året gennem et arbejdsliv på 40 år, så ender de kvindelige ingeniører med en livsindkomst, der ligger næsten 600.000 kroner under deres mandlige kolleger. Og det er uden at skele til forskelle i længden af eksempelvis barselsorlov og karrieremønstre for mænd og kvinder. Og på arbejdsmarkedet generelt beregnede lønkommissionen i 2010, at der var en lønforskel på 17,7 pct. mellem mænd og kvinder. Heraf kunne kun de 10,7 pct. forklares med forskelle i bl.a. uddannelse, sektor, arbejdsfunktion og børn.

”Det her viser, at der fortsat er en kamp at kæmpe på arbejdsmarkedet. Især i disse år, hvor der bliver talt meget om at bløde op for et kønsopdelt arbejdsmarked. Det viser, at kvinderne bør lære mændenes måde at forhandle på, for ellers kan de heller ikke kæmpe kampen om ledelsesjob og bestyrelsesposter, der også sker i mændenes sprog,” understreger ligestillingsformanden.

"Kvindelige ingeniører kræver for lidt i løn", 8. marts 2012, Ing.dk