Udskriv siden

2. august 2005

OMTALE AF IDA

Populært som aldrig før at blive ingeniør
Erhvervsordførerne fra både de Konservative og Socialdemokraterne glæder sig over det rekordstore antal ansøgere på DTU. For IDA er ansøgertallet på DTU et skridt i den rigtige retning. "Men vi håber, at også de andre uddannelsesinstitutioner får stor søgning," siger IDAs formand.
Berlingske Tidende/Birgit Straarup, 2.7.05.

Debat: Danmark skal tiltrække veluddannede
Danmark skal blive bedre til at tiltrække dygtige udlændige. Kun ved at kunne trække på de bedste kompetencer på det globale marked sikres det, at danske virksomheder har de optimale udviklingsbetingelser og dermed de optimale betingelser for at skabe nye og fremtidssikrede job i Danmark, skriver Ole Marqweis fra IDA, som peger på, at IDA i et høringssvar til EU-kommissionen har foreslået, at man udformer et fælles europæisk pointsystem, der kan gøre Europa lige så attraktivt for udenlandske videnarbejdere som for eksempel USA, Canada og Australien.
Jyllands-Posten/Ole Marqweis, 4.7.05.

Studiechef på tynd is
IDA kalder det vrøvl, når Jakob Lange, leder af Den Koordinerede Tilmelding, fremhæver jobmulighederne for humanister frem for ingeniører. "Vi har intet imod humanister. Men når den ansvarlige for tilmeldingen til alle uddannelser fremhæver sin egen uddannelsesretning i forhold til ingeniører, går han over stregen," siger formand for IDAs uddannelsesudvalg, Thomas B. Christiansen. Jakob Lange sagde tirsdag, at man kan se, at mens der er høj risiko for arbejdsløshed blandt ældre ingeniører, har gymnasielærere større chance for at score kassen, når de kommer lidt op i alderen.
Børsen/Ritzau, 7.7.05.+Fyns Stiftstidende/7.7.05+Holbæk Amts Venstreblad/-, 7.7.05.+Kalundborg Folkeblad/-, 7.7.05.

Debat: Viden på tværs
Globaliseringen rummer næsten uanede muligheder. Muligheder for nye løsninger og for vækst. Men den kræver også øget optimering af viden og samarbejde på tværs af kompetencer i det danske samfund. Både på uddannelsesinstitutionerne, i forskerkredse, i erhvervslivet og i det offentlige vil nye tankesæt være en forudsætning for dansk succes, skriver Birgitte Jensen, formand for Forbundet Kommunikation og Sprog og Lars Bytoft Olsen, formand for IDA, i en fælles kommentar.
Fyns Stiftstidende/Lars Bytoft Olsen+Birgitte Jensen, 6.7.05.

Esbjerg Erhvervscenter i nyt samarbejde
For første gang har Esbjerg Erhvervscenter indgået en samarbejdsaftale med en organisation, nemlig IDA syd, som er den sydjyske region i Ingeniørforeningen.
Børsen/-, 15.7.05.+Jyske Vestkysten/Signe Thomsen, 22.7.05.

Mad og drikke på havnefronten
Berlingske henviser i en artikel, der handler om steder, hvor man kan spise, mens udsigten over havnefronten nydes til IDA-Bryggen. "Er vejret godt, er det værd at overveje at flytte kontorets fredagsbar ned til IDA-bryggen, for her er der store fadøl til en flad tyver den sidste arbejdsdag i ugen fra klokken 15-17," hedder det bl.a. i artiklen, der også omtaler Bryggens brunch.
Berlinske Tidende/-, 15.7.05.

Ingeniører søger psykologhjælp
Et stigende antal ingeniører henvender sig til IDA for at få hjælp af en erhvervspsykolog. Groft forsimplet, er det især tre typer af ingeniører, der har behov for hjælp fra en erhvervspsykolog. Det er den indadvendte nørd-type, karrierekvinden og familiefaderen.
Urban/Annette Bonde, 15.7.05.+Berlingske Tidende/Annette Bonde, 15.7.05.+Ringkøbing Amts Dagblad/-, 16.7.05+Thisted Dagblad/-, 16.7.05.+Lemvig Dagblad+Dagbladet Holstebro+Viborg Stifts Folkeblad

Debat: Energistrategi uden mål og midler
I Dansk Metal og IDA undrer vi os over, at regeringen ikke i højere grad satser på udviklingen af vedvarende og effektive energiteknologier. Teknologier, som kan mindske drivhuseffekten og reducere afhængigheden af Mellemøstens oliedepoter, skriver Søren Skibstrup Eriksen formand for miljøudvalget i IDA og Arne Jensen teknologikonsulent i Dansk Metal i et fælles debatindlæg.
Berlingske Tidende/-, 15.7.05.

Debat: Dyrk den etniske styrke
På arbejdspladserne er man usikre over for om etniske ingeniørers uddannelse er god nok, eller bekymret for sprogproblemer. Men vi lever i en globaliseringstid, hvor alt det som skaber usikkerhed, tværtom burde være styrker. De virksomheder, som tør ansætte et bredt udsnit af mennesker og satse på mangfoldighedskultur, kan nemlig se resultat på bundlinjen, skriver Bolette Mohr Sillassen formand for IDAs ligestillingsudvalg. Hun påpeger, at det for IDA er en prioritet at komme usikkerheden til livs og gør det lettere for de etniske ingeniører at komme i arbejde.
Information/-, 16.7.05.

Etniske ingeniører skal hjælpe danske virksomheder
Ingeniører med anden etnisk baggrund står i dag ofte bagerst i køen, når der skal ansættes nye medarbejdere. IDA vil gennem ny kampagne åbne virksomhedernes øjne for, at de etniske ingeniører har særlige kvalifikationer, som kan være afgørende i globaliseringen. "Jeg er overbevist om, at når danske virksomheder ønsker at etablere sig i udlandet, er ingeniører med anden etnisk baggrund i flere tilfælde bedre," siger Bolette Mohr Sillassen, formand for IDAs ligestillingsudvalg. Helt konkret vil IDA tage kontakt til et øget antal virksomheder og opfordre dem til at ansætte ingeniører med anden etnisk baggrund.
Information/Signe Højgaard Nielsen, 18.7.05,

Pas på miljøet
Miljøerfaring kan gå tabt, når kommunalreformen træder i kraft. Derfor foreslår IDA regeringen at oprette én fælles miljøportal på internettet for hele landet.
Industriens Dagblad/Ritzau, 18.7.05.+Nordjyske Stiftstidende/Ritzau, 16.7.05.+Århus Stiftstidende/16.7.05.+Jyllands-Posten/16.7.05.+Fyns Stiftstidende/17.7.05.+Fyns Amts Avis/21.7.05.

Ingeniører anklager regering for løftebrud
IDA kritiserer, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen ikke lever op til sine valgløfter om at investere i ny teknologi. IDA rejser kritikken af regeringen efter, at Børsen har beskrevet, at der mangler forskningspenge til landets ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutter). "Vi er yderst betænkelige ved de stagnerede bevillinger til GTS-netværket. Med mindre bevillingerne øges, er der stor risiko for, at GTS'erne målretter deres aktiviteter mod de store virksomheder, hvor der er bedre økonomi. Det vil skade innovationen i de mindre og mellemstore virksomheder," siger formanden for forskningsudvalget i IDA Thomas B. Christiansen.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen, 20.7.05.

Udsigt til mangel på ingeniører
Der er allerede i dag mangel på ingeniører, og der er ingen tvivl om, at der i de kommende år vil komme en stigende efterspørgsel på ingeniører med specialkompetencer, hedder det fra Dansk Industri. Formanden for IDAs arbejdsmarkedsudvalg Ole Marqweis siger, at det kan få konsekvenser for lønudviklingen. "Der er en tendens til, at man overbyder hinanden, når der er for lidt af en vare, og sådan kommer det nok også til at gå her," siger han.
Børsen/Søren Linding Jakobsen, 22.6.05. (1. sektion/4)

Debat: Spredt fægtning for akademikere
Kommunalreformen spreder beskæftigelsesindsatsen på 98 jobcentre, og det vil betyde, at mange akademikere, herunder ingeniører, ikke vil modtage en tilstrækkelig kvalificeret hjælp til at komme i arbejde. Der er brug for, at medarbejderne i beskæftigelsescentrene har et kendskab til de højtuddannedes kompetencer, har indsigt i hvad kompetencerne kan anvendes til og kan formidle til virksomhederne, hvad det betyder for deres bundlinje og langsigtede udviklingsmuligheder, mener formand for arbejdsmarkedsudvalget i IDA Ole Marqweis. Han påpeger, at IDA ikke mener, at det er realistisk at opbygge denne ekspertise i omkring 100 jobcentre. Foreningen foreslår derfor, at der i 8-12 af de nye beskæftigelsescentre opbygges en særlig ekspertise i de højtuddannedes arbejdsmarked.
Jyllands-Posten/Ole Marqweis, 23.7.05.

For få ingeniørstuderende
Det er blevet mere in blandt de unge at vælge ingeniørstudiet. Andreas Knudsen fra Odense er blandt dem, der afventer svar på, om de er kommet ind på ingeniørstudiet på DTU. DTU har på et år oplevet en stigning i antallet af optagede på 15 procent, og denne stigning er kommet bag på DTU, siger uddannelsesdekan ved DTU Helge Elbrønd Jensen. Ifølge Videnskabsministeriet vil der mangle op til 13.000 ingeniører om 15 år, så den stigende interesse er tiltrængt. Helge Elbrønd Jensen mærker en øget samfundsmæssig forståelse og accept af, at den teknologi, DTU og andre står for uddannelsesmæssigt, er basis for fastholdelse og forøgelse af dansk velstand. Ingeniørforeningen mener stadig ikke, at der optages nok ingeniørstuderende, og den klandrer forskningsminister Helge Sander for ikke at gøre tilstrækkeligt.
TV 2 Nyhederne 27.7.05. kl. 22.00

For få ingeniørstuderende
Knap 45.000 danske unge får i dag besked om, at de er kommet ind på deres drømmestudie. Især er optagelsen på ingeniøruddannelser steget, men alligevel slår ingeniørerne alarm. Andreas Knudsen har søgt ind på DTU og glæder sig til at få besked. Ingeniørforeningen slår alarm, fordi der er for få ansøgere og især for få kvindelige til ingeniørstudier. Søgningen til DTU er steget med 15 procent, men det er ikke nok, da mange ingeniører går på pension i 2020 og efterlader et stort tomrum. Det siger Lars Bytoft Olsen, som er formand for Ingeniørforening.
TV 2 Nyhederne 28.7.05. kl. 7.00+7.30+8.00+8.30+9.00+10.00+12.00 Nordjyske Stiftstidede/Ritzau+Industriens Dagblad/Jens Frederik Faurby, 28.7.05.+Århus Stiftstidende/-, 28.7.05.+Metro Xpress/-, 28.7.05.+Børsen/Gerd Buchhave, 28.7.05.+Jyllands-Posten/-, 28.7.05.+Dagbladet Holstebro/-, 28.7.05.+Kalundborg Folkeblad/-, 28.7.05.+MetroXpress Danmark/-, 29.7.05.+Politiken 28.7.05.

Debat: Brug for flere kvindelige ingeniører
Der er udsigt til ingeniørmangel og en af løsningsmodellerne er at få flere piger til at interessere sig for faget. En fordobling i optaget af piger vil nemlig kunne give op mod 5.000 flere ingeniører i 2020, hvor beregninger viser, at vi kan forvente at mangle op mod 13.000 ingeniører, skriver formand for IDA Lars Bytoft Olsen.
Børsen/Lars Bytoft Olsen, 28.7.05.

Debat: Innovation i små virksomheder truet
Regeringen risikerer at sulte innovationen i Danmarks mindre virksomheder ihjel, hvis der ikke bliver afsat flere midler på den kommende finanslov til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, mener Thomas B. Christiansen formand for udvalget for uddannelse, forskning og kompetenceudvikling i IDA.
Børsen/Thomas B. Christiansen, Erhvervsbladet Online + trykt udgave, 2.8.05.

ARBEJDSMARKED

Flere vælger at droppe a-kassen
Dagpengesatsen har ikke fulgt lønudviklingen. Det betyder, at især mange højtlønnede vælger a-kassen fra. "En højtlønnede medarbejder vil opleve en utrolig stor forskel fra sin indkomst og til de dagpenge han eller hun kan opnå. Derfor ser vi en tendens til, at temmelig mange ingeniører vælger helt at stå uden for a-kassen," siger Kjeld Ahrendsen fra IAK til Industriens Dagblad. Samme melding kommer fra Akademikernes Centralorganisation.
Politiken/Steen Valgreen Voigt, 2.8.05. (1. sektion/11)

Skjulte optagelser afslører diskrimination
Dansk Handel & Service er betænkelig ved, at flere og flere indvandrere bruger videokameraer og skjulte optagelser af telefonsamtaler, når de vil bevise, at de bliver diskrimineret af danske virksomheder.
Jyllands-Posten/-, 2.8.05. (KBH/forsiden)

Flere arbejder hjemmefra
Antallet af hjemmearbejdsplads stiger i Danmark. Siden 2001 er antallet næste tredoblet, så 31 procent af virksomhederne i dag giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme, viser ny undersøgelse.
Børsen/-, 2.8.05. (1. sektion/15)

MILJØ OG ARBEJDSMILJØ

Debat: Fremtiden der blev væk
Regeringens Energistrategi 2005 er den mest uenergiske publikation i mands minde, mener Svend Auken (S) og forudser, at alt vedrørende energi i fremtiden overlades til markedskræfterne.
Jyllands-Posten/Svend Auken, 2.8.05. (Debat/10)

Drikkevandet må renses
Kommunalreformen giver kommunerne ret til selv at bestemme, om drikkevandet skal renses, og mange kommuner står på spring for at gøre det. Hidtil har amterne og Miljøstyrelsen sagt nej til rensning ud fra en holdning om, at det danske drikkevand som udgangspunkt skal bestå af uforurenet og urenset grundvand.
Jyllands-Posten/Lars From, 2.8.05. (forsiden)

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Debat: Green Card til udenlandske studerende
Udenlandske studerende, som vælger at afslutte en uddannelse i Danmark, bør garanteres bedre muligheder for at etablere sig i Danmark efter endt uddannelse, for eksempel gennem udstedelse af en form for Green Card, mener uddannelseschef hos Civiløkonomerne Povl Tiedemann.
Børsen/-, 2.8.05. (1. sektion/2)

Debat: Vi vil have flere humanister
Vi kan have nok så højteknologiske produkter med til salgsmesser i Kina, men hvis ikke vi på forhånd har skræddersyet design, funktioner og indpakning til kinesisk tradition og kultur, kan vi lige så godt tage hjem igen. Derfor er vi mange i dansk erhvervsliv, der i disse dage glæder os over det relativt store antal ansøgere på de videregående uddannelser inden for de bløde områder som humaniora, samfundsfag og markedsøkonomi, skriver formand for Dansk Handel og Service Poul Erik Pedersen i et debatindlæg.
Politiken/-, 2.8.05. (2. sektion/7)

Haarder klar til at lovgive om læsning
Et nyt udvalg skal komme med bud på, hvordan danske børn kan blive bedre læsere. Udvalget får 105 millioner kroner til at lege med, og Bertel Haarder er klar til at tage et opgør med lærernes metodefrihed, hvis udvalget anbefaler det.
Politiken/Line Aarsland, 2.8.05.(1. sektion/5)

Forældre prioriterer faglighed i skolen
Faglighed hitter i befolkningen. Ifølge en ny Gallup-undersøgelse har danske forældre fagligheden som højeste prioritet, når børnenes skole skal vurderes.
Berlingske Tidende/Bodil Jessen, 2.8.05. (1. sektion/5)

Test gør skolebørn bedre
Skolebørn, der bliver testet allerede i de små klasser, bliver bedre til at læse, regne og skrive. Det viser en netop offentliggjort amerikansk rapport.
Berlingske Tidende/-, 2.8.05. (forsiden)

Lærere: Sjusk med lektier og søvn
Forældre er ikke gode nok til at hjælpe deres børn med lektier og sørge for at de er udhvilede til skoledagen. Det mener et flertal af de folkeskolelærere, der har deltaget i en rundspørge Jyllands-Posten har foretaget.
Jyllands-Posten/Morten Vestergaard, 2.8.05. (1. sektion/3)

ØVRIGE NYHEDER

VVS-firmaer i ulovligt priskartel
Ulovligt kartelsamarbejde har hersket i den danske vvs-branche gennem mange år. Dokumenter afslører et omfattende prissamarbejde, der har snydt danske forbrugere og virksomheder for milliarder af kroner.
Berlingske Tidende/Søren Domino, 2.8.05. (forsiden)

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1